Leder Håndslag 3/2021
Den 13. december 2001 fremsatte regeringen beslutningsforslag om at sende danske soldater i krig i Afghanistan fremsat i Folketinget. Klokken 12.10 fredag den 14. december var debatten slut. Få sekunder efter vedtager et flertal i Folketinget en krigserklæring. Efter bare tre timer og 40 minutters debat fordelt over to dage har politikerne besluttet sig. Danmark er i krig. 101 folketingsmedlemmer stemmer for, 11 stemmer imod.
I praksis var den danske krigsdeltagelse indledt allerede den 19. oktober. Samme dag etablerede antikrigsbevægelsen FredsVagten ved Christiansborg, der ville blive der til dansk krigsdeltagelse ophører. Den har stået der lige siden!
Med Afghanistan fulgte Irak, hvor regeringen og blot 61 folketingsmedlemmer den 18. marts 2003 vedtog at kaste Danmark ud i en angrebskrig i Irak. Folkeretsstridig, uden om FN. I dag er det til fulde dokumenteret, at amerikanske og britiske efterretningstjenester leverede det trusselsbillede, de blev beordret til af deres regeringer, som allerede havde besluttet sig for krigen. Siden fulgte Libyen og Syrien.
Nu er nederlaget i krigen mod Afghanistan total. Efter 20 års krig ligner den kaotiske flugt fra Kabul mest af alt scenerne fra Saigon i 1975. Og køen ved håndvasken vokser hastigt.
Mere end 20 år i uafbrudt krig. Mere end 40.000 danske soldater har været udsendt de seneste årtier. 20 år hvor flygtningestrømmene bare er vokset og vokset til det højeste niveau siden Anden Verdenskrig. Dræbte i hundredtusindevis. Regimeskift, kaos og ødelæggelser. Terror og modterror. De danske bomber har på ingen måde bragt fred og frihed med sig.
Tværtimod. Danmark er med sin ‘aktivistiske udenrigspolitik’ en ivrig deltager i militariseringen og oprustningsgalskaben, som igen griber om sig. I stedet for at investere i velfærd og fremskridt, investeres der i destruktion og kaos. Våbenindustrien og krigens købmænd har kronede dage og kan se frem til nye gigantiske profitter.
Krigsmodstanden har hele tiden markeret sig. Den 6. august – på Hiroshimadagen var ‘Tid til Fred – Aktiv mod Krig’ og ‘FredsVagten ved Christiansborg’ på gaden med kravet om at Danmark skal underskrive FNs traktat om forbud mod atomvåben nu. Ingen NATO-lande har ville ratificere traktaten og boykottede endda arrogant forhandlingerne i 2017 herom. NATOs strategi bygger nemlig på atomvåben – ikke alene som afskrækkelsesmiddel, men helt konkret til brug! Udløsningen af ragnarok kan ske blot ved et tryk på en knap.
Den 6. august 1945 fandt menneskehedens blodigste og mest uhyggelige terrorhandling sted. Byen Hiroshima – og tre dage senere, Nagasaki – blev totalt udslettet. Mere end 200.000 blev dræbt. Børn, kvinder, mænd, dyr, træer, huse og bygninger udslettet med et brag.
Den officielle myte om, at bomberne faldt for at afslutte Anden Verdenskrig hurtigt er falsk. Krigen var reelt ovre; Nazi-Tyskland, Japans allierede, havde kapituleret to måneder forinden. Den anden myte om at området var et vigtigt militært knudepunkt holder heller ikke vand. Det var blodig terror og starten på foreløbig 76 års rædsel for en mulig atomkrig.
Atomvåben er terror og en forbrydelse mod menneskeheden, uanset hvor de er, og om de bruges eller ej. Det er på tide, at der i Danmark og overalt genrejses et mægtigt folkeligt krav om forbud mod atomvåben. Derfor må Danmark også ud af NATO, der bygger hele sin strategi på angrebskrig og A-våben.
Den 13. august 1945, hvor befrielsesrusen endnu ikke var ebbet ud, besluttede den danske såkaldte befrielsesregering at iværksætte hvervning af danske frivillige til tjeneste i den britiske hær. De fleste var modstandsfolk, og for dem blev det en traumatisk og meget bitter oplevelse, idet briterne satte dem ind i deres blodige bekæmpelse af folk, der havde været forbundsfæller i den nationale frihedskamp. Bl.a. blev ca. 500 danske frivillige sendt til Grækenland for at deltage i den britiske hærs kamp imod den græske modstandsbevægelse.
Den hvervende ’Befrielsesregering’ bestod af de samme partier, som havde beklædt taburetterne i de regeringer, der havde samarbejdet med Tyskland. Flere ministre havde også haft sæde i Besættelsesregeringerne.
Flere ministre stod således fadder både til udsendelsen af ’Frikorps Danmark’ til Hitlers Østfront, hvor danskerne blev indrulleret i Hitlers elitekorps Waffen-SS, og til udsendelsen af andre unge til britisk krigstjeneste.
I det socialdemokratiske gruppeværelse blev der for et par år siden hængt et billede op som skildrer den tidligere statsminister Vilhelm Buhl – ham, der den 2. september 1942 i radioen opfordrede folk til at angive sabotører og modstandsfolk – som styrmanden, der førte danskerne sikkert gennem de fem forbandede år og som jødernes redningsmand. Han står støt som skipper på fiskekutteren »Henny« – en af de kendte kuttere, der sejlede jøder til Sverige – i stormfulde vande. Her skal samarbejdspolitikken hvidvaskes. Buhl portrætteres som værende en aktiv del af modstandskampen. Grotesk og grov historie forfalskning.
I magtens korridorer er forfalskninger og direkte løgn god latin og ingen spørger tilsyneladende om, det nu også kan passe. Det er andre interesser, der plejes.
Tilsyneladende slipper de godt fra det. Det er velkendt at retsopgøret efter besættelsen ebbede ud og kun små fisk måtte sprælle i nettet.
Så der går nærmest en lige linje fra den forbryderiske samarbejdspolitik under besættelsen til dagens samvirkende politiske partier med deres såkaldte ‘aktivistiske udenrigspolitik’.
I 2015 nedlagde regeringen den nedsatte Irak- og Afghanistan Kommission, og sikrede derved at krigsforbrydere, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen har kunnet gøre Danmark til krigsførende nation baseret på løgne og juridiske fiksfakserier helt uden efterfølgende ransagelser eller ansvar.
29. august 1943
August er en betydningsfuld og uforglemmelig måned i den danske historie. Det var i den måned den mest skelsættende begivenhed i nyere dansk historie fandt sted.
Den 29. august 1943 tvang den danske befolkning ved sit modige oprør regeringen til at gå af og satte dermed en rød slutstreg under den samarbejdsvillige politik, som havde bastet og bundet det tyskbesatte Danmark til Hitler- Tyskland og nazisternes folkemorderiske krig.
Den 29. august 1943 er indgået i befolkningens egen historie som en lærerig og løfterig begivenhed, der for altid vil vidne om, hvad et folk og en vågen ungdom er stand til at udrette imod en tilsyneladende uovervindelig og brutal voldsmagt. Frihedskampen viste, at det ægte, virkelige demokrati, de nationale og sociale interesser, varetages og trives bedst, når folket griber ind og tager fat i historiens store hjul for at bringe land og folk nærmere friheden og en bedre fremtid med fred og fremgang.
Læs også
Da ungdommen fyrede regeringen på gråt papir
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
