EU er en del af sygdommen

EU systemet står totalt afklædt af coronakrisen. Politikken med konstante offentlige nedskæringer og udliciteringer har udhulet medlemslandenes sundhedsvæsen og evne til at være selvforsynende. Og EU’s afvisning af at hjælpe Italien demonstrerer at EU ikke bygger på nogen form for folkelig solidaritet. Hvis EU hjælper med lån skal afkastet være på plads, og der følger altid skrappe politiske betingelser med

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), med Hovedsæde i Sverige, og EU-Kommisæren for Sundhed og Fødevaresikkerhed, begyndte tidligt i februar at tale om udbrudet af covid-19 i Italien. Men stort set ingen konkrete skridt kunne tages, fordi de alle ville være i direkte modstrid med hele det indre markeds helligste principper. Forretningen frem for alt, og dermed fantastiske betingelser for pandemien. Selv da landene et efter et begyndte at lukke ned for turister, så forblev fabrikkerne og grænserne åbne for arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed.

Men ikke kun den umiddelbare respons har givet sygdommen gode betingelser, hele EU’s politiske linje har været, og er en væsentlig årsag til at de fattigste lande, har meget svært ved at stå imod udbruddet af virus sygdommen.

Siden den økonomiske krise i 2008 har EU accelereret deres direkte kontrol over medlemslandenes finanslove, der udstikkes halvårlige ”anbefalinger” og EU-Kommissionen skal forhåndsgodkende landenes underskud på finansloven inden de vedtages.

For de lande der har indført euroen skal kravet til balance i budgetterne overholdes, eller vanker der dummebøder. Kravene er bl.a. skrevet i Stabilitetspagten der blev vedtaget som optakt til den fælles mønt i 1997. Men siden er der kommet mange flere og mere detaljerede overnationale mekanismer senest med Finanspagten, som Danmark tilsluttede sig og udmøntede i budgetloven.

Blandt de ”anbefalinger” som EU har givet til lande der ikke holder de offentlige udgifter i balance, er en hel stribe der handler om sundhedsvæsenet, som EU dybest set ikke har nogen som helst kompetence over. Det har betydet at EU bl.a. har ”foreslået” medlemslandene, at

– Reducere de offentlige udgifter til ældrepleje.

– Skære ned på sundhedsvæsnet.

– Udlicitere eller privatisere sundhedsydelser.

– Bremse offentlige lønstigninger.

Man kunne tilføre hel stribe af EU’s og troikaens nedskæringskrav der, især i de lande der blev tvunget til at låne penge af IMF og ECB, har ført til massiv ungdomsarbejdsløshed. I Spanien og Italien og flere andre lande, har nedskæringerne også ført til bolignød, hvor huse og lejligheder står tomme, mens fattige klumper sig sammen i flere generationer. Alle politiske krav som EU er kommet med, har gjort coronakrisen meget værre og gjort det vanskeligere at bekæmpe epidemien.

Unionspolitikernes løgne

I Danmark høre man altid at De Radikale og andre unionsbegejstrede politikere fortælle om grænseoverskridende problemer, der kræver grænseoverskridende løsninger, underforstået at alt politik skal vedtages af EU’s stormagter, og produktionen skal flyttes derhen hvor arbejdskraften er billigst.

Senest har Sofie Carsten Nielsen været ude med denne forklaring på at Italien har afvist at hjælpe Italien:

– Vi har ikke givet EU lov til at bestemme over sundhedspolitikken.

Underforstået, at så havde virusbekæmpelsen stået meget stærkere.

Men det er netop det, ikke ’vi’, men politikerne har. EU har dikteret en sundhedspolitik i konstant nedadgående retning for sundhedsvæsenet. Og når EU ikke hjælper Italien er det ikke et spørgsmål om sundhedspolitik, men et spørgsmål om afkast af investeringer. Lån kan ikke gives uden betingelser, der tilfredsstiller investorerne.

Også den danske regering har indtil videre afvist at hjælpe Italien med hjælp til sundhedsudstyr. Jeppe Kofoed, udenrigsminister udtalte d. 1.4. til DR:
– Det, der er vigtigt for mig, er, at vi samarbejder – blandt andet i EU om det, der har ramt os alle i Europa på én gang.

I praksis har EU gennemtrumfet en politik der har udhulet landenes evne til at være selvforsynende. Og det helt bevidst for at underminere deres selvstændighed og skabe en følelse af at landene ikke kan stå alene. Det gælder både infrastruktur og medicin. I den konkrete krise har det vist sig at Danmark hverken kunne producere værnemidler, eller simple reagensglas så sundhedspersonalet kan foretage test. Men da grænserne blev lukket ned har det også vist sig at alle landene ret hurtigt, i løbet af uger og måneder, kunne finde ud af at sikre forsyninger eller starte produktionen selv.

EU systemet har igen vist sig som monopolernes maskine. Det er systemet på gigantiske lerføder der er sat til at bevare status quo, og står i vejen for fremskridt for befolkningerne.

Hvem har råd til EUs økonomiske hjælpepakker

Den økonomiske krise der kommer oven i og samtidig med corona-krisen, ser ud til at få historiske dimensioner. I øjeblikket er EU ved at sætte alle deres eksisterende lånemuligheder og hjælpefonde ind. Men et punkt har haltet, EU vil ikke give EU-centralbanken ECB lov til at udstede såkaldte statsobligationer, hvor alle eurolande hæfter solidarisk.

Ikke med mindre at alle de allerede stramme overnationale regler om offentlig gæld suppleres med ønsket om en overnational Finansminister. Det har længe været Tysklands mål at gøre europrojektet færdigt, og med det menes at det ikke længere blot skal være anbefalinger til finanspolitiske tiltag der kommer fra EU, det skal være diktater, som var man underlagt lånehajerne i et mafia dynasti.

At stille sig i kø efter EU monopolernes penge vil betyde at underlægge sig krav til yderligere afgivelse af selvstændighed, og evne til at være selvforsynende når næste krise rammer.

Danmarks tilslutning til EU’s budgetlov må sættes ud af kraft, så budgetter i sundheds- og ældresektoren kan forøges!
Og arbejdet med at komme ud af EU og sikre landet en selvstændig politik og det nødvendige sundhedsvæsen kan ikke gå hurtigt nok!

Læs mere her
Her er APKs umiddelbare krav: De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne