Grønland i centrum for NATOs krigsforberedelser

På det netop afholdte NATO-topmøde d. 3.-4. december var Arktis højt på NATO’s dagsorden. USA’s præsident Trump tog tråden op fra sommerens forsøg på at købe Grønland. Med den ’rette’ tilgang har Trump fået hvad han ønsker fra Mette Frederiksen. Snart også et løfte om 17 milliarder ekstra om året til NATO’s krige.

Demonstration i London d. 3. december under NATO-topmødet

Mette Frederiksen har efter topmødet meldt ud, at Danmark vil afsætte 1,5 milliarder til radarovervågning af Grønlands luftrum, og at en såkaldt ’strategisk alliance’ mellem USA, Danmark, Grønland og Færøerne er under opbygning. Mette Frederiksen lovede desuden Trump, at man i 2020 og 2021 vil stille 8 kampfly til rådighed for NATO, mod nu 4. I øjeblikket deltager 4 danske F-16 fly i NATO’s “Air policing” i Baltikum.

Arktisk gøres klar til NATO’s krigsoprustning med regeringens velvillige opbakning.
Og de 2 % af BNP til NATO?
Det arbejder regeringen også frem imod.
– Vi kommer til at bruge flere penge på det danske forsvar, udtalte statsministeren…Natos to procent-målsætning er ”fundamentet og præmissen”.
2 % af BNP ville med de nuværende tal betyde 17 milliarder ekstra om året, der vil blive taget fra det offentlige velfærdsbudget!
Se også Den imperialistiske krigsalliance NATO holder topmøde 3.- 4. december – hvad kan vi forvente?

Vi bringer her en artikel fra det antifascistiske tidsskrift Håndslag 4,2019 om amerikansk og dansk imperialismes taktikker for at sikre sig råderet i Grønland.

Dansk imperialisme slås for at bevare rigsfællesskabet med Grønland
Håndslag 4,2019

Danmark og Grønland har siden 2. verdenskrig været tæt forbundet med USA-imperialismen, og Grønland er kun blevet endnu mere militærstrategisk betydningsfuld i den seneste periode, hvor alle stormagter kappes om adgang til Arktis.

Fregatten Peter Willemoes patruljerer ved Grønland

Med sin placering mellem USA og Rusland-Kina er Grønland yderst vigtig for USA. Som militærbase, som råstofleverandør og som adgangskort til området. Grønland er kommet i centrum i NATO’ s og Danmarks oprustning. I Grønland er der et stort ønske om selvstændighed og udvikling, og dermed også krav om at den store opmærksomhed bliver til gavn for grønlænderne og på deres betingelser.

Det er rigsfællesskabet med Grønland der har gjort Danmark til en ’arktisk stormagt’ og med bestemmelsesretten over Grønlands udenrigspolitik besidder den danske stat noget der er yderst vigtigt for USA. Dog har Grønland tilkæmpet sig en formel ligestilling med en tillægsaftale fra 2004. I følge den skal Naalakkersuisoq (Departementet for Udenrigsanliggender) også tages med på råd hvis USA ønsker at anlægge baser i Grønland.
USA’s udnyttelse af Grønland har hidtil kørt gennem forbindelsen til Danmark og rigsfællesskabet, men nu ser vi, at USA er i gang med at opbygge en mere direkte kontakt med Grønland – med eller uden dansk medvirken.

Grønlands geopolitiske betydning er øget, og her var Trumps ønske om at købe Grønland et skud i bøssen – det ville da være så meget lettere. Men efter at det forsøg kuldsejlede er USA vendt tilbage til sin tidligere strategi, der går ud på at få opbygge en meget mere direkte indflydelse i Grønland. Det sker gennem en øget tilstedeværelse, gennem aftaler der indgås både med den danske stat og direkte med grønlandske politikere, gennem investeringer og en generel charmeoffensiv og løfter om økonomisk støtte. Der bliver også lagt lokkemad ud til grønlænderne i retning af, at grønlandsk selvstændighed evt kan sikres ved hjælp af amerikanske penge.

I maj måned gjorde USA’s udenrigsminister Mike Pompeo på et topmøde i Arktisk Råd klart, at tiden med Arktis som et afspændingsområde i verden var slut. Han meddelte at Kina skulle holde sig væk, og kaldte russerne for lovløse. Supermagtsrivaliseringen om Arktis blev således åbent erklæret fra USA’s side, og USA er i fuld gang med en række initiativer for oprustning i området, militært som økonomisk.

Udover radarovervågningen fra Thulebasen har USA behov for havne, lufthavne og en flåde, der kan sejle i isfyldt farvand. Alt det er de ved at opbygge, med Grønland i centrum.

Også på det økonomiske område har USA tiltaget sig plads og indflydelse, som da USA krævede at kineserne blev smidt ud som investorer i de nye lufthavne i Grønland. USA og NATO skal bruge dem i deres militære opbygning, og Kina skal holdes ude. Her fik Danmark en påtale fra USA og gik i stedet ind som investor – med den klare den betingelse, at Grønland sagde nej til kineserne.

Charmeoffensiv og tættere samarbejde med grønlænderne – fra USA

Grønland overrendes for tiden af besøg fra både amerikansk og dansk side. Fra den danske stat gør man gode miner, og foregiver at alt sker i det sædvanlige varme samarbejde med den amerikanske storebror.

I 2020 åbner USA konsulat i Nuuk med 7 medarbejdere. Konsulatet vil være en “vigtig komponent i indsatsen for at øge USA’s tilstedeværelse i Arktis og vil være en effektiv platform til at fremme amerikanske interesser i Grønland”, skrev det amerikanske udenrigsministerium.

Gennem konsulatet kan USA skaffe sig adgang til information om de indre forhold og den politiske stemning, de kan spionere, opbygge alliancer og påvirke, som det sker på alle konsulater. Der vil blive ansat grønlandske medarbejdere, så kommunikationen er sikret.

Der skal investeres – også i de mere bløde værdier som amerikansk kultur til påvirkning af befolkningen.

Forsvarsakademiet følger og påvirker hele udviklingen tæt – den civile såvel som den militære, og Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet udtaler til den grønlandske radio KNR:

– Det gode ved, at USA er blevet interesseret, er, at de måske kan hjælpe med at finansiere den infrastruktur, som man godt kan tænke sig, og som kan understøtte en erhvervsudvikling i Grønland.

Forsvarsakademiet er i det hele taget en ihærdig fortaler for at Danmark er nødvendig for at formidle ’alle disse fantastiske muligheder’, som USA angiveligt byder ind med.

D. 20. maj underskrev naalakkersuisoq for erhverv, energi og forskning Jess Svane en såkaldt hensigtserklæring med USA’s energiministerium om mere samarbejde på området, bl.a. med luftige løfter om arbejdspladser.

Charmeoffensiv overfor grønlænderne – fra Danmark

Problemstillingen udtrykkes her ganske klart af Camilla Tenna Nørup Sørensen, forsker ved Forsvarsakademiet på den omtalte konference:

– Der er en meget stor bevidsthed i København om, at man i højere grad skal tale med én stemme i Rigsfællesskabet, og det arbejder man meget på – både i København og i Nuuk.

Indtil nu har Danmark ført sig frem som arktisk stormagt med basis i Grønland på en arrogant måde udenom grønlænderne. Grønlandske politikere bliver ikke hørt i Udenrigspolitisk nævn når der diskuteres grønlandske spørgsmål, og har ikke plads i Den Internationale Hvalfangskommission. I Arktisk Råd betragtes Canada, Danmark/Grønland, Norge, Rusland og USA som de arktiske kyststater, ikke Grønland, og Grønland har kun en begrænset rolle i Arktisk Råd.

Den danske regering er nu vågnet op og har indset at kolonimanererne skal pudses af, hvis positionen skal bevares. Siden Trumps aflyste besøg er charmeoffensiven fra Mette Frederiksen-regeringen gået to veje: Man har lagt sig fladt ned overfor Trump, og man pudser og nusser om forholdet til Grønland. I samtaler med Trump fik statsministeren gjort Danmarks stilling klart på en måde der efterfølgende fik Trump til at udtale: ”Mette Frederiksen er en vidunderlig kvinde”.

For også at holde linen varm til Grønland skal rigsfællesskabet nu tales op og grønlænderne visees respekt, så Danmarks rolle overfor Grønland kan fastholdes.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofoed besøgte i oktober Grønland. Formålet var en opgradering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Under Kofods besøg i Nuuk blev det drøftet, ”hvordan samarbejdet i rigsfællesskabet om udenrigs- og sikkerhedspolitik kan styrkes”. Der blev drøftet partnerskabsaftale med EU – og ’Kongerigets arktiske strategi’, der står til at blive revideret i 2020.

Jeppe Kofoed udtalte:

“For regeringen og for mig personligt har det høj prioritet at arbejde for et ligeværdigt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet, baseret på gensidig tillid og respekt. Besøget er god lejlighed til en grundig drøftelse af mere konkrete idéer til et styrket samarbejde på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område – også i lyset af den stigende globale interesse for Grønland og Arktis.”


Nuuk

Hvem skal ringe til Grønland?

I oktober afholdt Forsvarsakademiet en konference i Nuuk om udviklingen af Grønlands egen arktiske strategi med emnet ‘Sikkerhedspolitisk brydningstid i Arktis’. Spørgsmålet på mødet var bl.a. hvorfor USA skal gå til Danmark, når der skal diskuteres forhold i Grønland.

Det skal tilføjes, at der inden den åbne konference blev holdt en lukket konference med deltagelse at Selvstyret, Forsvarsakademiet og Arktisk Kommando. Indholdet af dette møde er ukendt for offentligheden.

”Hvorfor ringer amerikanerne altid til København først? Er det ikke lettere at ringe direkte til Nuuk?, lød det fra den tidligere formand for Naalakkersuisut, Lars Emil Jonansen (S) (citat fra den grønlandske radio KNR).

Som tidligere nævnt er det Forsvarsakademiets rolle, at forsøge at sikre fastholdelsen af Danmarks rolle og indflydelse mellem Grønland og USA.

Peter Viggo Jakobsen slår på, at Danmark skal satse stærkt på at pleje forbindelsen til Grønland, og det er da også den strategi der i høj grad følges fra den danske regerings side nu.

Der er f.eks. for nylig indgået en aftale mellem det grønlandske universitet Ilisimatusafik og det danske Forsvarsakademiet. Grønland og Danmark skal i fællesskab indsamle og dele viden om Arktis og samarbejde om uddannelse og udveksling.

Travle tider

Sidst i oktober besøgte Thomas Ulrich Brechbuhl, fra det grønlandske departement for udenrigsanliggende Grønland sammen med en delegation fra det amerikanske forsvarsministerium og det amerikanske nationale sikkerhedsråd. Det var en orienteringsrejse, hvor Naalakkersuisut (Grønlands regering) præsenterede den amerikanske delegation for muligheder for investeringer, samarbejde og handel.

Det amerikanske tyveri af servicekontrakt på Thulebasen har vakt stor vrede i Grønland. På mødet blev den mistede kontrakt diskuteret med amerikanerne.

– Når Naalakkersuisut mødes med amerikanerne, på alle niveauer, understreger vi, hvor vigtigt det er for Grønland at få reelle fordele ved amerikansk tilstedeværelse ved Thule Air Base, herunder særligt i forhold til servicekontrakten. Dette har vi gentaget overfor rådgiver Brechbuhl og hans delegation, udtalte Ane Lone Bagger, minister for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender i Grønland.

I 2014, under Obama blev de dansk-grønlandske firmaer Per Aarsleff, Greenland Contractors m.fl. smidt ud af Thulebasen, da US Airforce besluttede at give servicekontrakten på Thule Air Base til et amerikansk firma, Vectrus der har vagtopgaver for det amerikanske militær på baser verden over. Det skete gennem et dansk skuffeselskab, da den dansk-amerikanske forsvarsaftale siger, at der kun kan hverves dansk-grønlandske firmaer til serviceopgaver på Thulebasen.

Radar ved Thulebasen

Aftalen om basen var i høj grad MT Højgaards guldæg, der som hovedaktionær i Greenland Contractors årligt fik en profit på 150-180 millioner. Grønlands selvstyre fik også deres mindre andel til deres Greenland Holding. Således blev de største profitter høstet af dansk kapital. Den danske stat, og skatteyderne har en udgift til Grønland, som ofte omtales som en byrde og håndsrækning fra den ’godhjertede danske stat’, men pengene vender tilbage til danske firmaer med renters rente. For dem er Grønland ikke en ’underskudsforretning’.

Grønland har også gennem mange år krævet at amerikanerne ryddede op og fjernede deres efterladte militærskrot. Det har de negligeret, og Danmark tog sidste år over og afsatte 180 millioner til oprydning af efterladenskaber fra USA’s forladte baser. Dertil kommer basen under isen, Camp Century, som der ikke er nogen oprydningsaftale for. Her er der efterladt radioaktivt affald, som kan frigøres når indlandsisen smelter. Aftalen dækker heller ikke den centrale base i Thule eller de mindre – Grønnedal, Daneborg og Mestersvig.

Delegationen mødtes også med naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked, Erik Jensen (S). På mødet gav Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked en præsentation af råstofområdet i Grønland, fortalte om Grønlands forekomster af mineraler og potentiale for at levere mineraler, der er vigtige for USA, skrev Selvstyret i en pressemeddelelse.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har allerede besøgt Grønland flere gange i år, og hun var også med på denne tur. Emnerne for hendes besøg har været udvikling af minedrift og turisme og skabelse af arbejdspladser i tæt samarbejde med USA. Ved et af besøgene udtale hun bl.a.:

– Potentialet for mineralressourcer i dette område er stort og vil hjælpe med at berige og diversificere Grønlands økonomi. USA er parat til at indgå i samarbejde med Grønland og udvide og berige uddannelsesmuligheder, herunder inden for minesektoren.

Det var en livlig uge. Besøget faldt sammen med Jeppe Kofoeds besøg og lå ugen efter et besøg af den øverstkommanderende for den amerikanske kystvagt, admiral Karl Schultz. Han besøgte bl.a. Arktisk Kommando. Hvad der blev talt om ved dette besøg, har ingen af deltagerne villet udtale sig om. Bortset fra at møderne drejede sig om at ”forbedre samarbejdet mellem USA, kongeriget og Grønland”.

Lufthavnene

Planerne om kinesiske investeringer i grønlandske lufthavne blev som bekendt stoppet, og Danmark og USA overtog kinesernes plads.
I 2016 blev et kinesisk firmas forhandlinger med Grønland om at købe den nedlagte militærbase Grønnedal stoppet af den danske regering.
I maj 2018 gav den amerikanske regering den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen besked på, at stoppe de planlagte kinesiske investeringer i grønlandske lufthavne. Selvom lufthavne hører under det grønlandske selvstyre.

Det gjaldt to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat, hvor det endte med at den danske stat indskyder 700 mio. kr. i lufthavnene i Nuuk og Ilulissat og bliver medejer med 33 %. Dertil kommer et statsgaranteret lån på 450 millioner. Det betyder også at den danske stat skal have 33 % af overskuddet. Danmark kan kun købes ud, hvis både Danmark og Grønland er enige om det, Grønland kan ikke frit betale sig ud. Aftalen giver Danmark vetoret over brugen af lufthavnene, trods Grønlands 2/3 ejerskab. Betingelsen for lånet var desuden, at Grønland ikke åbner for kinesisk kapitalindskud i lufthavnene.

Endnu en beslutning om landets lufthavne betyder, at den grønlandske lufthavn i Kangerlussuaq skal renoveres og anvendes til militær lufthavn for USA. I sin pressemeddelelse oplyser Forsvarsministeriet ingenting om finansieringen, men ifølge den grønlandske regering vil Danmark stå for finansieringen både af renoveringen og driften af lufthaven, der skal stå klar i 2023. Alene renoveringen anslås at koste op til 2 milliarder kr. Men det er stadig ikke bekræftet, hvem der egentlig skal betale.

Om pengene fra Danmark i så fald skal lægges oveni forsvarsforligets milliarder står hen i det uvisse. ”Arbejdet er i en indledende fase” svarer Forsvarsministeriet på spørgsmål om dette fra Ingeniøren. I følge Forsvarsministeriet har man påtaget sig forpligtelsen uden at lave konsekvensberegninger.

Historisk set var Kangerlussuaq en af de grønlandske lufthavne hvor CIA i perioden 2001-2008 mellemlandede, når de fragtede kidnappede terrormistænkte videre til afhøring og tortur rundt omkring i verden på hemmelige lokaliteter.

Råstofferne

Vi har kunnet iagttage Danmarks villighed til at følge USA og holde Kina ude fra Grønland. Dette er essentielt for USA og NATO. Ikke kun pga den almindelige rivalisering om adgang til råsstoffer i al almindelighed, men da Kina har lukket ned for eksport af sjældne jordarter, som en reaktion på USA’s handelskrig er kampen om dem skærpet. Det er jordarter der er uundværlige i USA’s våbenproduktion, og der ligger en del i Kvanefjeldet i Grønland.

I juni underskrev USA og Grønland en rammeaftale om forvaltningen af mineralsektoren. Den indbefatter nye undersøgelser om mineralforekomster, bl.a. sjældne jordarter. På billedet ses Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen og Francis R. Fannon fra det USA’s energiministerium.

Fannon beskrev efterfølgende hvor bekostelig disse undersøgelser er, og at USA derfor “vil komme Grønland til hjælp”.

Grønlands frigørelse fra Danmark er et kort USA spiller

Efter præsident Trumps forsøg på at købe Grønland fulgte hans forslag om at overtage det danske bloktilskud til Grønland på 4 milliarder og sikre Grønlands ’selvstændighed’. Denne mulighed og forsøg på at udnytte Grønlands ønske om selvstændighed spøger som en del af USA’s fremfærd og offensiv for større indflydelse og tilstedeværelse i Grønland. Det ville give USA en sikkerhed til at kunne bruge Grønland i sin krigspolitik med dette meget direkte økonomisk pressionsmiddel på 4 milliarder i hånden.

Selvstændighed ville der ikke blive tale om på de betingelser. Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem for partiet IA udtaler:

“Jeg mener det er vigtigt, at det ikke bliver USA i stedet for Danmark, der bestemmer Grønlands udenrigspolitik. Og det er der en reel fare for”.

Samtidigt er modstanden mod den fortsatte afhængighed af Danmark så stor, at de foretrækker den amerikanske forbindelse.
Der foregår lige nu en kamp om grønlændernes hjerter og hjerner mellem Danmark og USA. Hverken USA eller Danmark vil sikre Grønland ægte selvstændighed eller udvikling af samfundet, det kan kun den grønlandske befolkning selv være garant for.


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne