Mod franske tilstande i velfærden – Til kvindekonference i Nei til EU i Norge

Nei til EU i Norge stod d. 2.-3. november bag en kvindekonference om kvinders sundhed og velfærd i EU. Fra Frankrig deltog Femmes Egalité som oplægsholder og fra Danmark Kvinder i Kamp. EUs angreb på kvinders levevilkår og sundhed er et gennemgående træk i medlemslandene, og også i Norge gennem den tætte tilknytning der ligger i EØS-aftalen. Det er også et gennemgående træk, at kvinder går forrest for at forsvare offentlige sundhedsydelser og velfærdsordninger.

MOD FRANSKE TILSTANDE I VELFÆRDEN

Af Jan Steinholt, politisk rådgiver i Nei til EU (Norge)

Kvinder går forrest for at forsvare offentlige sundhedsydelser og velfærdsordninger i Frankrig som i Norge. Folkesundhedsminister Listhaug burde bekymre sig langt mere for de franske forhold end for de svenske!

Nei til EU’s kvindekonference analyserede de medicinske og politiske udfordringer på sundheds- og velfærdsområdet efter indsigtsfulde bidrag fra en række indledere fra ind- og udland.

Antibiotika flyder frit og giver antibiotikaresistens

”Antibiotika er det vigtigste medikament, som er opfundet,” sagde en engageret professor Dag Berild fra Oslo Universitetssykehus. Han understregede stærkt, hvordan vacciner og antibiotika dramatisk har forlænget levealderen. Samtidig er voksende resistens en af verdens største sundhedsmæssige trusler. Jo mere du bruger det, desto mere udvikler resistensen sig. ”Politikerne har ikke forstået alvoren,” spruttede Berild, som også hudflettede myndighederne for en alt for lille satsning på forskning og egenproduktion af lægemidler.

Den sundhedsturisme, som blandt andet EU’s Patientdirektiv tilskynder til, er uetisk, sagde han. ”Hvis man absolut har brug for at fikse sine bryster, så bør man gøre det hjemme i Norge,” slog den åbenhjertige professor fast.

Unni Hagen fra Fagforbundet påpegede, at den nuværende regering ikke skelner mellem private og offentlige ydelser inden for velfærd. Denne tankegang bryder med en lang politisk tradition. Men heller ikke den rød-grønne regering lykkedes det for at vende forretningsmodellen, mindede hun om. Nyliberalismen begyndte at inficere os allerede i Gro Harlem Brundtlands regeringstid, og siden er den kun vokset.

Ideen med EU’s Patientrettighedsdirektiv, som i dag er en del af norsk lovgivning gennem EØS, handler om at tilpasse det nationale sundhedssystem til det indre marked gennem de fire friheder. Omtrent samtidig med at direktivet blev indført i Norge, forsvandt godkendelsesordningen. ”Hvem som helst kan nu i princippet etablere et sygehus,” sagde Hagen.

Hun ønsker, at det nationale anvendelsesområde i EØS skal udredes og afklares.

Unni Hagen henviste til, at både New Zealand og Skotland har formået at vende privatiseringsvanviddet ved at tage hospitalerne tilbage i offentligt regi. Også i Norge skal vi vende tilbage til offentlig administration og afvikle den nuværende enhedspris finansiering. Det er muligt ved at opbygge alliancer mellem folkelige bevægelser som bunadguerillaen (se note) og politiske partier.

Fra Finnmark til Danmark

Sundhedsminister Høie hævder, at fødselstilbuddet aldrig har været bedre i Norge. Men tallene viser, at antallet af fødetilbud (steder) er blevet reduceret fra 186 til 45 siden 1967, påpegede Åse Lilleåsen, jordemor og vicechef i Senterkvinnene. Denne udvikling er fortsat de senere år. Sundhedsforretninger planlægger større og centraliserede sygehuse, som påvirker fødselstilbuddet.

I Finmark er der mere end to timers kørsel til nærmeste fødested i de fleste kommuner. Dette øger ikke kun antallet af ikke-planlagte fødsler, dødelighedsrisikoen er fire gange højere ved sådanne ”fødsler i grøftekanten”. Derfor er det så vigtigt at beholde et differentieret og decentraliseret sundhedstjeneste, sagde Lilleåsen. Overfyldte norske fødeafdelinger øger presset på at gøre indlæggelsestiden for fødende endnu kortere. Den foreslås nu reduceret til seks timer. Endnu værre kan det blive. I Danmark er indlæggelsestiden kun på fire timer, fortalte Cathrine Pedersen fra organisationen Kvinder i Kamp.

271 danske kommuner er blevet til 98 som følge af strukturreformer anbefalet af EU. Da Danmark er underlagt EU’s Finanspagt, lægger det stramme retningslinjer for det danske statsbudget og overførsler. Selvom kommunerne har penge, betyder budgetreglerne, at disse midler i mange tilfælde ikke kan bruges på børn og sundhed.

Men det er slet ikke alt, som er bedre i Norge, der står udenfor. Her er vi i årevis blevet pålagt stigende egenbetaling til det, som i princippet skulle være et gratis sundhedsvæsen. I Danmark har man endnu ikke indført denne type skat på sundhed.

Franske tilstande

Skildringen af, hvad der sker i Frankrig, satte en ekstra forskrækkelse i konferencedeltagerne. Præsident Macron har sat ekstra fart på en politik, som blev indledt for tredive år siden. Fattigdomsproblemet er eksploderet. 70 procent af arbejderkvinderne er fattige. Landets sundhedspersonale er fuldstændig nedslidt og så desperat, at de har taget skridt til flere ulovlige strejker, også på akutmodtagelsen.

Der er behov for 40.000 flere ansatte i landets sundhedssektor. Men det eneste som vokser, er de private sundhedsydelser. Regeringen i Paris foreslår nye store nedskæringer i sundhedsbudgettet for 2020, kunne Ana Azaria, leder af kvindeorganisationen Femmes ègalité (Kvinder for lighed), fortælle.

Præsident Emmanuel Macrons politik går ud på at kvæle de offentlige tilbud for at private kan tage over. I Frankrig kommer der arbejder- og kvindefjendtlige forslag næsten ugentligt. Magthaverne håber, at folk ikke når at reagere, når udspillene kommer uafbrudt, det ene efter det andet, sagde Azaria.

Et offentligt sygehus er blevet udbudt til salg, noget der aldrig tidligere er sket i Frankrig. Nu forener det sundhedsfaglige personale ved sygehuse og i plejesektoren sig, og det lover godt. Der er planlagt en landsdækkende aktionsdag den 14. november.

Velfærdsprofitmagere er blevet et begreb i Norge, med tidligere Aleris som en af aktørerne. Franske Orpea og Korian er blandt de største sundhedskoncerner i Europa. Disse er foreløbig ukendte hos os. ”Pas på, måske kommer de også til Norge,” advarede Ana Azaria.

Femmes Égalité er overbevist om, at tilslutningen i franske landsbyer til De gule veste hænger sammen med, at offentlige tjenester som postkontor, sundhedsydelser og institutioner forsvinder. Befolkningen ude i distrikterne er helt afhængige af bil, og så bliver forhøjede brændstofafgifter dråben, som får det til at løbe over (stigende afgifter på benzin og diesel udløste protestbevægelsen, som eksploderede i november 2018 og fortsætter i noget mindre omfang). Selvom norske bevægelser som bunadguerillaen og bompengepartierne har en helt anden karakter, er de udtryk for meget af den samme frustration og modstand.

I begyndelsen var De gule veste kritiske over for fagbevægelsen, ikke kun over for de politiske partier. De var ”hverken højre eller venstre”. Men efterhånden begyndte de at samarbejde med fagforeningerne. Da blev Macron virkelig bange. Han var nødt til at befæste Elysée-paladset mod folket og har trukket nogle af de mest asociale forslag tilbage.

Bunadguerillaen herhjemme og De gule og røde veste i Frankrig er meget forskellige set udefra. Men mange af de krav, de rejser, er udtryk for protest mod den samme kvindefjendtlige nyliberale politik. Det er en politik, som rammer alle, undtagen de mest velstående.

Nedbrudt velfærd i Grækenland

Billedet af et Europa, hvor den offentlige sektor og sundhedsvæsenet går i opløsning, blev yderligere forstærket af rejseberetningen fra Reidun Heggen Berntsen, leder af Ungdom mot EU.

Da en ungdomsdelegation besøgte Grækenland for et stykke tid siden, kunne de ved selvsyn erfare de dramatiske følger af krisen og nedskæringspolitikken, som landet blev påtvunget af den såkaldte trojka (EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, IMF). Grækenland havde solide velfærdsydelser, men disse er i høj grad historie. De mange arbejdsløse (18 procent) har slet og ret mistet deres sundhedstilbud. I den private sektor er folk næsten retsløse og tør ikke organisere sig i fagforeninger. Ansatte, som bliver gravide, bliver straks sagt op.

Samtidig har folk udviklet kreative kollektive løsninger som modsvar. Læger og sundhedspersonale har f.eks. oprettet gratis tilbud på frivillig basis. Siden krisen ramte, har de behandlet så mange som 70.000 patienter.

Kvindekonferencen gav et mangefacetteret billede af europæiske velfærdsstater i forfald. Kathrine Kleveland og Bodil Christine Erichsen havde indlæg, som fremdrog historiske erfaringer og konsekvenser for Norge som følge af EØS-aftalen.

Men konferencen viste også, at denne ”turbokapitalisme” møder modstand og kan slås tilbage. Ved at forstå udviklingen i andre lande kan vi også udvikle solidariteten tværs over grænserne og gensidigt styrke hinanden.

Kvindekonferencen vedtog ved akklamation en udtalelse, som netop udtrykker denne grænseoverskridende kvinde- og velfærdskamp.

Oversat fra
Mot franske tilstander i velferden

Læs også udtalelsen
Kvinder i Europa står sammen for velfærdskrav

Note fra oversætteren:

Bunad
Er en dragt, mange kvinder og mænd bærer med stolthed på nationaldagen, 17. maj, og ved andre officielle begivenheder. Der findes ca. 200 forskellige slags bunader, der afspejler, hvor kvinderne og mændene kommer fra.

Bunadguerillabevægelsen er opstået i 2019
For nylig er bunaden blevet et symbol på oprør. Regeringens nylige planer om at lukke mange hospitaler og fødeafdelinger rundt om i landet har udløst forargelse. Kvinder, der bærer deres bunader, tager ud på gaderne (eller går ind i stortinget) for at protestere mod, hvad de mener er en berøvelse af livskvalitet i landdistrikter og fjerntliggende områder i det store norske land.


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne