Århus graver sin egen grav i guldrus

En flok beboere måtte evakueres, da udgravning til et fundament til et nyt ejendomskompleks betød at de gamle huse ved siden af begyndte at slå revner og der var akut fare for nedstyrtning. Det er ikke en historie fra et U-land eller meget gamle dage, det var en helt almindelig kedelige grå vinterdag i Århus anno 2019.


Skandalen er kun et symptom på en afsindig byplanlægning. Mellem oktober 2017 og oktober 2018 blev der smidt knap 4000 boliger, mest private lejligheder, op i Århus. Svarende til omkring 16 procent af landets boligbyggeboom. Og meget af dette byggeri sker midt i centrum. Hvor der tidligere var arbejdspladser, eller små grønne hjørner og kultur, er der nu beboelses højhuse.

Man forestiller sig helt oprigtigt at der vil være omkring 100.000 ekstra beboere i Århus i løbet af de næste 30 år, og disse har naturligvis alle råd til at betale en afsindig høj husleje. Så de langsigtede økonomiske forestillinger, er det der driver nutidens guldrus. Og der er travlt med at komme først og sikre sig placeringer i centrum, og der er meget sjældent tid til at høre på høringssvar eller tage sig tid til at få tænkt infrastrukturen igennem. En del af de mange nye boligkomplekser er f.eks. uden nem adgang til offentlig transport. Og det meste af byen, især udenfor centrum, mangler lokale steder til det sociale liv, med mindre man medregner parkeringspladsen til indkøbscenteret.

Kommunal skandale
Masser af det nye byggeri er blevet vedtaget med alle mulige løfter om hensyn til det eksisterende byggeri, og byggestil. Men som sagen om nedstyrtningsfarer, i ejendommen Vestergade 69 i Århus, tydeligt illustrerer, så bliver der ikke taget et tilstrækkeligt hensyn. Entreprenøren er gået i gang med at udgrave en parkeringskælder klods op af en anden ejendom, uden at have alle tilladelser i orden, og fortsatte med arbejdet selvom de blev advaret om revnedannelser i naboejendommen.

Ifølge Århus Stiftstidende har beboere forklaret at rystelserne blev værre og værre, men på trods af gentagne advarsler til entreprenøren MT Højgaard fortsatte arbejdet i flere uger, indtil ejendommen havde slået så store revner, at beboerne den 30. januar 2019 pludselig måtte evakueres, og forlade deres lejligheder med få minutters varsel.

Historien starter da kommunen som en del af sin kæmpeinvestering i havnearealerne besluttede at investerer i et nyt domicil til Hovedbiblioteket. Det gav en mulighed for at frasælge den gamle bygning og tilhørende grunde i samme område.

I det ældste kvarter helt i centrum af Århus har man indtil for nylig fastholdt en byplanramme der generelt ikke tillader byggeri over 5 etager, men i forbindelse med salget af det gamle hovedbibliotek vedtog byrådet i foråret 2018 en lokalplan hvor bebyggelsesprocenten i området omkring det tidligere bibliotek ændres fra 180 % til 210 % og at etageantallet øges fra 5 til 6 etager med en maksimal højde på 25 m.

Projektet indeholder boliger, butikker, og parkeringskælder. Og fra det gamle hovedbibliotek skal selve bygningen bevares, men totalrenoves og forvandles til hotel. De i forvejen små baggårde i området gøres mindre, og de nye bygninger får en ekstra etage i forhold til de eksisterende.

Området er tidligere eng-område langs med Århus Å, med ret vanskelige jordbundsforhold. Og dårligere erfaringer fra tidligere byggeprojektor i nabolaget fik beboerne til at advare imod at udgrave til parkeringskælder. Pga. risiko for at fundamentet i naboejendommene ville sætte sig.

Kommunen og bygherren og entreprenøren har alle bedyret at de har været helt bevidste om at udgravningen var kompliceret. Men en parkeringskælder skulle der være, koste hvad det ville.

Beboere i sammenstyrtningstruet hus kan selv komme til at betale
Nu skulle man tro at en ulykke som dette blot var en forsikringssag, men det er det langt fra. Selvom bygningen er mere end 100 år gammel så er det de nuværende ejeres ansvar at sikre sig at bygningen kan holde til at man river naboejendommen ned og begynder at grave ud.

Hver ejendom er sig selv nærmest og skal kunne bære sig selv på sit eget fundament, er devisen. Ellers kan man jo aldrig lave forandringer i byen, hvis man skulle påtage sig ansvaret for naboejendommenes integritet, forklare Norcap, der er bygherre på projektet.

Det med at udvise hensyn overfor det eksisterende byggeri, det gælder altså kun så længe man taler om vedtagelsen af lokalplaner. Når først byrådet har godkendt planerne så er det helt op til ejeren og deres entreprenør at fortolke hvordan hensynet i praksis skal udmøntes. Og her kommer hensynet til profit dvs. byggehastighed før alt andet. Derfor skal man ikke forvente at der med ”særlige hensyn” menes at det f.eks. rent faktisk undersøges om naboejendommen vil synke i grus.

Indtil videre står maskinerne stille på byggegrunden, og det er et åbent spørgsmål hvornår beboerne kan flytte tilbage.

Hos Århus kommune er man ked af at byggeriet står stille, men dybest set lidt ligeglad med de berørte beboere. I langt de fleste tilfælde går det jo godt, fortæller teknisk afdeling til Århus Stiftstidende. Og vi har desuden slet ikke ansat personale til at klare den voldsomme byggeaktivitet, og kan slet ikke bruge tid på at tage på byggepladsbesøg og se om reglerne og godkendelserne overholdes. Alt må vige af hensyn til byens udvikling.

Link til lokalplan 1024:
Vestpassagen. Boliger, erhverv og butikker mellem Mølleparken og Vestergade, Aarhus Midtby

Læs også

Ghettoplan: Boligspekulationen vil få kronede dage
KPnet 28. juni 2018

Ghettoplan Aarhus: Stop massakren på boligområderne!
KPnet 21. juni 2018

Nej til ghettoplan – udsmidning og ekspropriation – Forsvar beboernes ret til deres bolig!
KPnet 20. november 2018


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne