Af Henning Paaske Jensen, APK
Danmark er europæisk rekordholder i en stadig stigende pensionsalder – og hvem ved, måske verdensrekordholder.
Der er ingen tvivl om at spørgsmålet om pension og nedslidning vil stå i centrum i de kommende måneder – folketingsvalget er jo nær.
Det er næppe hensynet til de fysisk og psykisk nedslidte, der har fået Socialdemokratiet og nu også Dansk folkeparti til at gå på banen med splittende ideer om differentiering af pensionsalder – men derimod frygten for vælgernes hårde dom.
Hvordan vil deres vælgere reagere på det åbne pensionsalder-sår med en opregulering af pensionsalderen, som gør Danmark til europamester og sikkert snart med verdensrekord ved en pensionsalder over 70 år for unge i dag.
Vilde angreb på pensionsalderen som disse to partier selv har været med til at gennemføre sammen med de andre borgerlige partier under det positivt ladede ord ”tilbagetrækningsreformen” i 2006.
En kynisk regulering, der er samtaleemne på enhver arbejdsplads og næsten ethvert hjem i en situation, hvor tempoopskruning, nedslidning og stress er folkesygdomme på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Men selvfølgelig med stærkest reaktion fra områder med hårdest fysisk og psykisk nedslidning.
Der er god grund til at gøre op med disse nyliberale nedskæringspolitikeres politik og kræve skrotning af den indførte pensionsalders automatiske regulering ifht den forventede levealder og genindførelse af en fast folkepensionsalder ved 65 år for alle, mindre kan ikke gøre det.
Den differentierede pensionsalder vil betyde splittelse i arbejderklassen og i forhold til andre lag og dermed undergrave den fælles modstand imod skiftende regeringers amok-reformer, herunder kampen for lavere pensionsalder.
For mange og især for de tidligt nedslidte har efterlønsordningen været en kærkommen mulighed for at trække sig tilbage til en efterløn fra 60-65 år, dvs. frem til den daværende pensionsalder med aflønning, der svarede til dagpengene. Men også denne landvinding skulle der gøres op med gennem den fælles salamitaktik med trinvise forringelser og undergravning af efterlønnen. En udvikling hvor færre og færre er tilsluttet og forventes tilsluttet ordningen i fremtiden og på denne måde håbe på at den vil dø bort. En efterløn, der senest blev bebudet helt afskaffet af Lars Løkke i hans nytårstale, om at der ikke er råd til den ”..vi kan jo ikke låne os til velfærd”, messede han.
Vi har derimod råd til milliarder til krig og F35 jagere, EU og NATO og kan se en finanssektor svindle og hvidvaske for milliarder – og når de tages i det, udløses der afregning i form af aftrædelsesgodtgørelse i millionklassen.
Spørgsmålet er, om vi skal acceptere at betale med fortsatte forringelser for en regering uanset om den er blå eller ”rød”, som har fokus på hvordan de sikrer monopolernes krav om stadig højere profit.
Afskaffelsen af pensionalder regulering, nedsættelsen af pensionsalderen til 65 år og en genetablering af en slags ret til fuld efterlønsordning får Løkke og co. , Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl til samstemmende i forskellig toneleje at advare om ”vild uansvarlighed”.
Men ansvarlighed overfor hvem?
Underlæggelse af deres ansvarlighed har kun én retning og det er nedad for den arbejdende befolkning!
Se også
Ret til folkepension mens man stadig lever – for alle!
KPnet 25. januar 2019
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
