Et øresønderrivende kollektivt brøl

Af Cathrine Pedersen

Det er efterhånden et faktum, at vores børn i landets dagtilbud oftere og oftere skal kigge langt efter en voksen og i stigende grad er overladt til sig selv. Det betyder for mange lange dage uden den helt nødvendige støtte og voksenkontakt som sikrer trivsel og udvikling for vores mindste.

Når en pædagog glemmer et barn, der sidder på toilettet, fordi hun er ved at få 22 andre ud af vådt regntøj, eller når hun skal vælge imellem at skifte en ble på et toilet eller lade 9 børn under 3 være alene i et rum uden voksne, så er det udtryk for helt urimelige vilkår for børnene, men så sandelig også for pædagogen.

At situationer som disse finder sted er ikke pædagogernes skyld – det er politikernes.

Alle der kender og holder af mindst et barn bør ALDRIG nogensinde støtte alle de partier, der i de sidste mange år har været med til at udhule økonomien og dermed normeringerne i landets dagtilbud – og i øvrigt også alle andre områder af den offentlige sektor, fra sundhedsvæsen, ældrepleje, folkeskole, sagsbehandlere osv osv.

Tænker at vi som pædagoger skal koordinere vores indsats. Bliver det den enkelte pædagog, der skal tage bladet fra munden risikerer hun fyring – og truslen er ikke hypotetisk.

Igennem mit arbejdsliv har jeg set ledere i flere forskellige institutioner afholde tjenstlige samtaler, true, mobbe og fyre dedikerede medarbejdere på baggrund af, at disse medarbejdere har forklaret forældrene. hvordan hverdagen og virkeligheden egentlig ser ud.

Så ja – vi skal forklare, ja vi skal kæmpe sammen for bedre børneliv, og ja, vi skal stille håndfaste krav til politikerne om at tilføre ressourcer til alle den offentlige sektors udsultede områder.

Men først og fremmest skal vi samle protesten i et øresønderrivende kollektivt brøl, der vælter politikerne ned fra deres taburetter.

Det er vores allesammens ansvar, men hvis kampen kæmpes individuelt af samvittighedsfulde og velmenende pædagoger er det min overbevisning, at de blot vil miste deres arbejde og derpå rette ind og ‘sælge varen’.

Lad os stå sammen og skabe rum for den berettigede kritik og ærlighed.

Lad os stå sammen og virkelig forklare hvad det er der sker ude i institutionerne og lad os så kræve anstændige børneliv – også i dagtilbud!

Cathrine Pedersen er pædagog

Se også

Regeringens 1000-dages program “En bedre start på livet” er ikke børneomsorg
KPnet 17. september 2018