Skrot fattigdomsreformerne! Rul blå og ‘rød’ blok tilbage! – Udtalelse Arbejderpartiet Kommunisterne

1888833_591971377557374_1887330983_o

Den herskende kapitalistklasse og dens politiske lakajer er inde i sidste fase af deres amokløb mod den danske/nordiske ‘velfærdsstat’.

Siden 1985 har den ene uligheds- og fattigdomsskabende ‘reform’ efter den anden rullet mange af de fremskridt for arbejderklassen og det store flertal tilbage, som blev tilkæmpet af arbejderbevægelsen og dens forkæmpere i sidste århundrede. Den danske ‘velfærd’ er en skygge af sig selv.

Den er omgjort i EU’s billede og begynder at ligne Anders Fogh Rasmussen amerikansk inspirererede ‘minimalstat’. En serie af nedskærings- og fattigdomsreformer fortsatte med Lars Løkke Rasnussen og Helle Thorning-Schmidts regeringer. Et stadig mere ulige samfund med et minimum af sociale ydelser og spækket med et stadig større politi- og overvågningsapparat og et dyrt militær, som fører den ene krig efter den anden i USAs og NATOs slæb.

Et samfund, hvor hundredtusinder af arbejdsløse og deres børn henvises til skrabede fattigdomsydelse, hvor syge og nedslidte nægtes førtidspension, og hvor alle på overførselsindkomster før pensionsalderen er jaget vildt, der kostes rundt og nægtes en bare tålelig tilværelse. Et samfund, hvor tiggere kastes i fængsel for at prøve at overleve, mens  de rige skraber til sig og ophober stadig større rigdomme; hvor skattesnyd i stor skala er sat i system og kapitalisterne har sugerør i statskassen, mens de øger udbytningen af arbejder og deres profitter.

Et koldt og kynisk kapitalistisk samfund anno 2017 i en kold og kynisk ‘globaliseret’ verden under monopolernes og imperialismens herredømme. En verden af udplyndring, krige og kaos, med en stadig mere intens rivalisering mellem kapitalistiske og imperialistiske stormagter såsom USA, EU, Rusland og Kina.

Behovet for et andet samfund og en anden verden har aldrig været større. Her i 100-året for Oktoberrevolutionen i 2017 er nødvendigheden af revolution og socialisme stadig mere påtrængende. Også i det nedskærings- og fattigdomsreformramte Danmark.

Der er ydet modstand hele vejen igennem mod de kapitalistiske nedskæringsreformer. For de skiftende regeringer fra blå og ‘rød’ blok har ikke haft det store flerta.l med sig i deres velfærdsslagtning. Den er blevet truet, lokket og løjet igennem. Ikke mindst med bistand fra LO og fagtoppen som helhed, der har arbejdet på overtid for at holde arbejderklassen i ro. Alligevel har der været omfattende arbejdskampe og sociale protester. Også fra elever og uddannelsessøgende. Og senest er stadig flere ‘reformramte’ gået på gaderne landet over i protest.

Reformerne har ramt og rammer arbejdere og andre arbejdende, studerende og uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrere, børn i titusindvis. De rammer skoler og uddannelse, hospitaler og sundhedsvæsen, børneinstitutioner og ældrepleje. De rammer miljø- og klimagenopretning. De øger tempoet i det sociale sammenbrud.

VLAK-regeringen vil gennemføre ny stribe uligheds- og fattigdomsskabende reformer – med åbne og skjulte skattelettelser til de rige, nye privatiseringer af offentlige værdier  og  kraftig øget oprustning og militarisering sammen med yderligere velfærdsforringelser. Det ledsages af  nye årlige nedskæringer i kommuner og regioner og nye angreb på overførsesindkomsterne – herunder SU.

Dansk Folkeparti støtter dem – såfremt der rettes  endnu kraftigere bråd mod flygtninge og indvandrere. Og Socialdemokraterne og Mette Frederiksen, der har stået for nogle af de værste fattigdomsreformer, nægter  som leder af ´den parlamentariske opposition at love at rulle dem tilbage, hvis de igen kommer til at stå i spidsen for en ‘rød’ regering.

VLAK-regeringen har ikke kunnet komme igennem med direkte topskattelettelser , men har fremlagt en ’skattereform’ der reelt sikrer dem  skjult form. Det er
plan, der kommer til at koste velfærd og nye nedskæringer – og det store flertal får ingen økonomisk gevinst, selvom ‘kassedamerne’ igen loves guld for enden af regnbuen. Der skal skæres mere på overførselsindkomsterne. Der åbnes for at pensionerne står for skud.

Løkke-regeringen er også på vej til endeligt at afslutte Danmarkshistoriens største våbenkøb i form af 27 amerikanske F35 kampfly til brug i Danmarks nuværende og kommende krige. Samtidig skal et nyt ‘forsvarsforlig’ indlede et spring i rustningsudgifterne henimod 2 pct. af BNP, som Donald Trump og NATO har dikteret. Nye udgifter til lov- og orden, overvågning og kontrol hører med til en militarisering af samfundet, hvor militær nu skal overtage en række  hidtidige politiopgaver.

Alle disse nye angreb må imødegås og bremses. Og det sker kun ved en stærk folkelig mobilisering, der fortæller både Lars Løkke og Mette Frederiksen og deres støtter, at nok er nok: Ikke flere nedskærings- og fattigdomsreformer! Det handler ikke bare om at rulle nogle af de værste tilbage. Det handler ikke bare om at afsvække EU- og NATO-politikken – men om at få EU og NATO ud af Danmark. Om selvstændighed og alliancefrihed.
Det handler om at skrotte reformerne og hele denne politik – og forlange en ny og anden kurs for Danmark.

Den stadig voksende folkelige modstand mod nedskærings- og krigspolitikken må ikke lade sig fange i det parlamentariske spil mellem ‘rød’ og blå blok. At støtte Frederiksen for at slippe af med Løkke fører til nederlag. Kampen må rettes mod deres nyliberale reformpolitik og fælles EU- og NATO-politik.

Den folkelige modstand må opbygge sine egne organisationer, forlange at progressive politiske kræfter, klubber og fagforeninger støtter den og at  de folkelige bevægelser og ungdommens masseorganisationer slutter op.   Den voksende bevægelse over hele landet, hvor reformramte uden støtte fra fagtoppen har rejst sig til protest mod kynisk og umenneskelig behandling i kommunerne og mod  fattigdomsreformerne peger fremad mod en mere beslutsom kamp nedefra.

I første omgang må protesten markere sig ved de kommunale budgetter og  foran Christansborg ved folketingets åbning den 3. oktober og de følgende dage. Uddannelsalliancen demonstrerer i de store danske byer den 5. oktober.
Arbejderpartiet Kommunisterne opfordrer til at slutte op om disse protester og gøre dem markante og synlig: Nedlæg arbejdet og protestér! Boykot undervisningen og gå på gaden!

Ved kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november opfordrer vi til ikke at følge ‘det mindre ondes’ logik – men udelukkende stemme på lister, der støtter disse krav og denne politik, og stemme blank eller undlade at stemme, hvis de ikke findes.

OK2018 på det offentlige område står for døren. Ved OK2017 på det private område blev arbejdstiden forlænget til mulige 42 timer. Det skal imødegås. Et hovedkrav må være ‘6 timers arbejdsdag til 8 timers løn’.

Den nyliberale og socialdemokratiske ‘reformvej’ er brudt sammen. En revolutionær vej må udvikles.

APKs  Centralkomité,  september 2017

 

2017-09sc4.indd

KPnet 17. september 2017