Flere ældre og mindre hjælp – Kommuner sylter 7000 fuldtidsstillinger

Det lyder flot med værdighedsmilliarder og ekstrabevillinger til de ældre. Men regeringen og kommunernes enighed om nedskæringer betyder, at de ældre får stadigt mindre af den nødvendige hjælp. Der bevilges mindre – og kommunerne lægger pengene på lager. 81 af landets 98 kommuner i år vil bruge færre penge end i fjor pr. ældre.

Velfærd - ikke krigRegeringen giver ’ekstra’ bevillinger med flotte navne med den ene hånd, mens de skærer ned med den anden. Der kom en ‘værdighedsmilliard’ og en klippekortordning på 380 millioner oveni på finansloven for 2017. Men det samlede resultat går i minus – og i kommunerne giver man yderligere hjælp til udsultnings politkken ved at sørge for at en stor del af den bevilgede ældremilliard bliver liggende i kommunekassen. Hele 7000 ekstra fuldtidsstillinger kunne de hengemte penge have udløst.

De øremærkede penge bliver i kommunekassen

FOA skriver i en pressemeddelelse:

– 2,9 milliarder kroner. Så meget undlod kommunerne sidste år at bruge på service, selvom pengene egentlig var afsat på kommunernes budgetter. Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

– Hvis vi omsætter pengene til lønninger, kunne kommunerne fx have ansat mere end 7000 ekstra fuldtidsmedarbejdere i ældreplejen. Det er 6. år i træk, at kommunerne bruger færre penge på service, end de budgetterer med.

Flere ældre – færre hjemmehjælpstimer

Der bliver flere ældre, men hjemmehjælpstimer bliver der færre af.
Siden 2008 er der skåret knap seks millioner årlige hjemmehjælpstimer væk i kommunerne, og 30.000 færre ældre modtager i dag hjemmehjælp.

Eller sagt på en anden måde – mens der i denne periode er blevet 23 % flere ældre over 65 år, er hjemmehjælpstimerne skåret ned med 20 %.

Og selvom en del af gruppen af ældre har et bedre helbred end tidligere opvejer det på ingen måde nedgangen i hjælpen, ligesom politikken med såkaldt rehabilitering og brug af ’velfærdsteknologi’ heller ikke kan opveje nedskæringerne.

Kommunalpolitikerne er effektive medløbere i den samlede kampagne for at afskaffe velfærden, der sættes i værk fra regering og EU. Det demonstrerer de nøgne fakta i kommunerne. Snakken om at kommunalpolitikerne er uden ansvar eller skyld ifht nedskæringerne holder ikke. En holdning som LO i Århus f.eks. står for. Ifølge denne organisation er det upassende at kritisere byens ’egne’ politikere, mens regeringen må kritiseres i et vist omfang. En linje der vel kun skal være gældende indtil statsministeren evt kommer til at hedde Mette Frederiksen.

På denne baggrund trak LO Århus sig ud af Velfærdsalliancen, da man her ønskede at demonstrere mod de kommunale nedskæringsbudgetter.

Turbo på privatisering

Den ene konkurs efter den anden har hærget ældreområdet, der været prøveklud for privates mulighed for at tjene på velfærd, som EU og skiftende regeringer har presset igennem. Nu lægger regeringen op til endnu mere ‘konkurrenceudsættelse’.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) har lagt frem, at i 2025 bør mindst 33 procent af kommunernes opgaver være i privat konkurrence. Det svarer til 75 milliarder kroner om året.

Hele den offentlige velfærd er under et generalangreb, hvor det er regering og EU’s plan at  også børnepasning og sundhed vil blive skydeskive for meget mere privatisering.

 

 

KPnet 21. april 2017

 

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater