Revanche i Korea på vej? Det amerikanske krigskabinet styrer mod nye krige og konfrontationer

 Af Klaus Riis
redaktør, Kommunistisk Politik

US marines og sydkoreanske styrker øver sig i invasion af Nordkorea fra havet

Donald Trump samlede sig et kabinet af krigsgale generaler og højreorienterede milliardærer – og resultaterne er synlige: En optrapning af bombninger uden hensyntagen til civile og med masser af civile ofre. Et brutalt missilangreb mod Syrien uden for international lov og ret og optrapning af den amerikanske militære tilstedeværelse med henblik på at opsplitte landet. Nedkastning af MOAB – en gigantisk ’konventionel’ bombe – i Afghanistan som test før den bruges flere steder. Utilslørede trusler om at angribe Nordkorea.

Meget mere vil følge, hvis Trump og Co. ikke bliver stoppet.

Da krigspræsidenten George W. Bush – som Trump går højre om – i sin tid erklærede en langvarig ‘krig mod terror’ nævnte han specifikt Iran, Irak og Nordkorea som mål. Irak er ødelagt af USA, Iran og Nordkorea står stadig imod – og har forsøgt at beskytte sig mod angreb bl.a. ved at udvikle atomvåben – selvom de aldrig vil kunne matche USA.

Den amerikanske vicepræsident Mike Pence, hvis far blev dekoreret under Koreakrigen som amerikansk soldat, erklærede under sit besøg i Sydkorea for et par dage siden, at forholdet til Nordkorea er indtrådt i en ny ‘strategisk fase’:
– Perioden med strategisk tålmod er forbi, erklærede han. Det er en utilsløret krigstrussel.

Sydkorea vrimler med amerikanske besættelsesstyrker. Hvert eneste år øver store amerikanske troppe- og flådestyrker sig på invasion af Nordkorea sammen med sydkoreansk militær.

Pence betegnede den seneste nordkoreanske missiltest som ’en provokation’ og fremhævede gigabomben i Afghanistan og missilangrebet på Syrien som eksempler på USA’s og Donald Trumps beslutsomhed.

Han mente i øvrigt, at hans afdøde far ville kigge ned og glædes over at se, at USA vil sikre et ’stærkt og frit Sydkorea’:
– Vores beslutsomhed har aldrig været større end under præsident Trumps lederskab, vores forpligtelse over for denne historiske alliance med Sydkoreas heroiske folk har aldrig været stærkere og med jeres og med Guds hjælp vil friheden altid sejre på denne halvø.’

Der er al grund til at tage truslerne mod Nordkorea dybt alvorligt og mobilisere fredskræfterne imod en stor og konkret fare mod verdensfreden. Trumps krigskabinet har aldrig accepteret, at USA ikke vandt total sejr i Koreakrigen (1950-53), men måtte nøjes med at dele landet. Siden er der ført en uafbrudt kampagne mod Nordkorea, der befriede sig selv for japanerne under 2. verdenskrig, blot for at se sig indlemmet i amerikansk interessesfære og blive en slagmark i det amerikanske korstog mod kommunismen.

Den amerikanske krig mod Korea førtes  officielt under FNs flag af en koalition, hvor Danmark indgik med et hospitalsskib. Det varen uhørt brutal og grusom angrebskrig, som kostede omkring fire millioner mennesker livet. Langt over to millioner civile. Ingen krig i de følgende 60 år har været mere brutal og barbarisk.

Korea blev sønderbombet, den nordlige del (det nuværende Nordkorea)  totalt smadret. Der er ikke en nulevende familie uden traumer fra den brutale krig.

Det lykkedes nordkoreanerne at stoppe den amerikanske aggression – med støtte fra det daværende socialistiske Rusland og det dengang revolutionære Kina. Nordkorea søgte at opbygge et nyt samfundssystem, mens det amerikansk militært besatte Sydkorea blev et laboratorium for multinationale selskaber.

Men amerikansk militær har aldrig glemt ydmygelsen, som det har følt våbenhvileaftalen mellem Nord og Syd som. Generalerne har altid drømt om revanche og en ny runde – og de mener, at tiden kan være inde, nu hvor der ikke eksisterer et socialistisk Sovjetunionen eller et revolutionært Kina, men to reaktionære kapitalistiske stormagter, der indgår i et stormagtsspil med og mod USA om verdensherredømme og deling af indflydelsessfærer.

Påskuddet for en ny krig og ny aggression mod Nordkorea er dets missiltests og atomvåbenprogram. Landet og regimet fremstilles som mere eller mindre vanvittígt, irrationelt og uberegneligt – og som en stor trussel mod alle nabolande og hele regionen.

Men kendsgerningerne taler deres eget sprog: Nordkorea har ikke gennemført nogen som helst angreb mod noget naboland, så længe det har eksisteret. Det er og føler sig  truet og har permanent været truet af verdens største krigsmagt og dens allierede – med fortsættelseskrig og med atomvåben.

Deres forsøg på at være stærke nok til at gengælde bomber, raket og missilangreb er formentlig den vigtigste faktor, der har bevirket, at denne krig ikke allerede er udløst. Det nuværende tredje generations-regime efter ‘landsfaderen’ Kim Il-Sung fører præcis den samme politik som forgængerne. Nemlig en politik, der faktisk ikke har ført til krig, men bidraget til at sikre freden og en bevægelse mod afspænding på den koreanske halvø.

Nordkorea ved, at et angreb fra dem vil udløse endnu større ulykker og ødelæggelser end under krigen for mere end 60 år siden, og at landet ikke har noget alternativ end fred. Derfor vil det se til, at et amerikansk angreb til at være så kostbart, at USA vælger at lade være.

Det er muligt at dette ændres af Trumps krigskabinet. USA kan jo altid sige, at det var Nordkorea, som begyndte. Det er også muligt at det indgås studehandler mellem USA og Kina og evt. USA og Rusland på Nordkoreas bekostning. Trump spiller et højt og farligt spil.

Det eneste, der er helt sikkert, er at USA under Trump ikke vil tage skridt ad fredens eller forsoningens vej – og at den fredelige genforening, som de fleste koreanere i syd og nord håber på og drømmer om, er sparket langt ud i fremtiden.

Se også

Voldsom optrapning: Stop USA’s krigsøvelser i Korea
KPnet 9. marts 2017

Våbenhvileaftalen i det delte Korea 60 år: USA truer med ny krig
KPnet 28. juli 2013

Atomkrig mod Nordkorea – eller Iran?
KPnet 13. oktober 2006

Krigens perspektiver og fredens – Samtale med Dorte Grenaa
KPnet 2. februar 2002

USA: Skyldig i krigsforbrydelser mod Korea
KPnet 13. juli 2001

KPnet 18. april 2017