Borgerløn indføres i Finland som pilotprojekt: Hjælp til arbejdsgivere i en kriseramt euro-zone

Finland vedtog i 2016 at gennemføre et pilotprojekt for indførelse af borgerløn, og det sættes nu i værk med start fra januar 2017. Eksperimentet gennemføres af en højreliberal regering i et land der er styret af EU-reformer med omfattende angreb på de overenskomstmæssige rettigheder og de generelle velfærdsområder.

finland-protest-mod-nedskaeringer_130.000 i protest mod regeringens nedskærings’reformer’  – Helsinki 2015

Eksperimentet med borgerløn gennemføres ved at 2000 tilfældigt udvalgte kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 58 år i to år får udbetalt hvad der svarer til 4.200 danske kr., en såkaldt basisindkomst, som man modtager uanset om man forbliver arbejdsløs eller kommer i arbejde.

Finlands arbejdsmarked er, som det er tilfældet i andre EU-lande ramt af en stigende mængde deltidsjobs, og ligesom i f.eks. Tyskland sammenstykker mange deres arbejdsdag gennem et patchwork af mindre jobs. Her kan man forestille sig at basisindkomsten kommer ind som en smidig rettighed for arbejdsgiverne. Arbejdskraften holdes i live og klar til både deltids, korttids- og underbetalte jobs. Skatteyderne betaler ‘grundlønnen’.

Beløbet på 4.200 kr. er lavt, også efter finske forhold. Der er tale om skrabet overlevelse, og som modtager af basislønnen vil det for de fleste være nødvendigt at supplere i det mindste med småjobs.

I Finland som herhjemme hyldes mantraet ”Det skal kunne betale sig at arbejde” og den finske premierminister Juha Sipilä har lagt forsøget frem med argumenter som, at det vil give ‘en styrkelse af arbejdsincitamenterne, reduktion af bureaukratiet og forenkling af velfærdssystemet på en finanspolitisk holdbar måde’ (Politiken 26.12.16). Forsøget vil blive gennemført med en langt lavere basisindkomst end det beløb som mange har argumenteret for ville være nødvendigt, hvis man skulle kunne leve af den.

Basisindkomsten er karakteriseret ved at være dikteret ovenfra på lignende måde som EU ønsker at styre mindstelønnen i fremtiden gennem det de kalder ‘EU’s sociale søjle’. Den forhandles i øjeblikket i EU-systemet.

Det er også værd at huske på, at en lovbestemt mindsteløn af multinationale selskaber vil kunne betragtes som en handelshindring, når der er indgået handelsaftaler som CETA, TTIP og TISA. Skønner de at mindstelønnen er for høj, kan de indklage landet for en domstol med krav om erstatning. Dette skete f.eks. da firmaet Veolia, sagsøgte Egypten for at hæve mindstelønnen fra 365 kroner til 645 kroner om måneden.

Med indførelse af ordninger som lovbestemt mindsteløn eller borgerløn/basisindkomst sættes niveauet for indtægten helt udenfor arbejderklassens organisering. Den dikteres af staten eller af den overnationale stat EU – af arbejdsgiverne indirekte eller direkte.

I Finland finder eksperimentet med basisindkomst sted parallelt med at regeringen har gennemført EU-reformer, der omfatter svækkelse af de kollektive overenskomster.

Se også

Borgerløn og kapitalistiske utopier
Af E. Holemast, Revolusjon Norge
KPnet 21. oktober 2016

EU-reformer i Finland: Kollektive overenskomster skal afskaffes og borgerløn indføres
KPnet 29. januar 2016

 

KPnet 27. december 2016