Ingen vej ud af depressionen: G20 topmøde under øgede sociale spændinger

Efter krisen i 2008 befinder verdensøkonomien sig en en langvarig depression. G20-landenes vækstmedicin’ har ikke virket. Årets møde foregik i Hangzhou, Kina og havde ingen løsninger – mens de sociale spændinger og arbejdernes utilfredshed vokser i alle landene.

Af Kommunistisk Politik

obama_xiDen amerikanske og kinesiske præsident under G20-topmødet

Det kapitalistiske Kina – verdens næststørste økonomi – var været for årets topmøde for 20 stormagter og økonomiske sværvægtere. De kom til topmødet med en frisk fiasko og masser ag nye problemer. Deres plan for at få gang i den globale vækst fra 2014 er ikke lykkedes overhovedet. Verdensøkonomien slæber sig stadig af sted i en langtrukken depression. Men der blev ikke budt på nye fælles løsninger fra Hangzhou.

Krisen skærper alle det kapitalistiske og imperialistiske systems indbyggede modsætnnger. Krige og krigstrusler forøges, spændinger mellem lande tager til, rovdriften på ressourcer bliver intensiveret – og mens den sociale polarisering øges og kløften mellem rige og fattige vokser, bliver de sociale spændinger også større.

Alle G20 lande har set større sociale protester og kraftigere modstand mod den førte nyliberale politik. Verdensøkonomiens nr. 1 USA er igen ramt af omfattende protester fra den sorte befolkning og fra  de ‘fattige i arbejde’ (working poor). Værtslandet Kina har i de seneste år, hvor den buldrende økonomi er skiftet til et meget langsommere gear, oplevet stærkt voksende uro.

Trods officiel optimisme er Kina  fanget i en dyb kapitalistisk krise. Millioner af arbejdere er fyret, og lønningerne presses stadig længere ned. Den økonomiske vækst i en årrække kunne skabe forhåbninger om en bedre tilværelse, men disse håb er forsvundet med opbremsningen i væksten.

Enorme mængder migrantarbejdere har forladt deres landsbyer for at søge jobs og penge i de hidtil hurtigt voksende industricentrer.  De rammes hårdt af brutal arbejdsgiverpolitik, og deres utilfredshed vokser. De begynder at organisere sig og protestere. Der er adskillige strejker hver eneste dag rundt om i Kina – og mange af dem slås hårdt ned af politi og mødes med repressalier.

Men medierne rapporterer hverken om den sociale uro eller om den kapitalistiske krises konsekvenser i Kina. Arbejderne ser ikke i dag  det regerende ’kommunistiske’ parti som et arbejderparti eller som et parti for den brede befolkning. Det er den nyrige elites parti, som er blevet dollarmillionærer og milliardærer med den forcerede kapitalistiske opbygning, i høj grad baseret på vestlige monopolers investeringer og udnyttelse af den billige kinesiske arbejdskraft.

Kina lagde stor vægt på værtskabet og lod det ledsage af store og dyre festforanstaltninger, som om det var en verdensbegivenhed, der vil forandre historiens gang. Og Kina og præsident Xi Jinping er tiltænkt en hovedrolle.

Krisen og de voksende problemer forhindrede ikke den Xi Jinping i at fremstille et glansbillede af Kina og den kinesiske udvikling og fremlægge sit bud på at reformere den kriseramte verdenskapitalisme. Talen udtrykker at Kina vil tage nye skridt til at manifestere sig i det internationale selskab af imperialister.

Det kinesiske ‘kommunistparti’ fremstiller sålledes stadig det økonomiske system som socialistisk:
”At modernisere et stort land med en befolkning på mere end 1.3 milliarder er en opgave af en størrelsesorden, som aldrig før er blevet stillet i menneskehedens historie, og det betyder at Kina må følge sin egen udviklingsvej (…) Vi har uddybet reformen og åbnet økonomien op mod omverdenen, banet nye veje og marcheret fremad og forankret og udviklet en socialisme med særlige kinesiske træk.”, sagde Xi Jenping.

Hvad angår den globale krise, må der ifølge Xi Jenping udvikles nye ’vækstmotorer’ i form af en innovativ verdensøkonomi baseret på en ny runde af den tekniske og videnskabelige revolution.

Det er samme kurs og samme forudsætning, den kinesiske ledelse lægger til grund for den fortsatte reformpolitik, der skal gøre Kina til en global og aktiv økonomisk, politisk og militær stormagt.

Xi Jenping lover, at Kina planmæssigt løfte befolkningens formuer og levestandard – udvide middelklassen og løfte de fattigste op over fattigdomsgrænsen.

Hans tale ikke sig således ikke kun til et internationalt publikum. Den blev som topmødet i øvrigt highlightet i alle de kinesiske medier.

På det globale plan udfoldede den kinesiske præsident et billede af samarbejdende og ikke- konkurrerende nationale økonomier, der kunne få gang i ny vækst.

Det lyder forjættende, men når det kommer til stykket er hans bud på at overvinde den globale økonomiske krise og stagnation ikke så nyt. Bortset fra snakken om innovative strategier er det kort fortalt ’Vækst gennem mere ’frihandel’.  Det er det samme som USA’s, EU’s og de øvrige imperialistmagters bud. De vil drage store fordele heraf på de svagere økonomiers og landes bekostning.

I kraftige vendinger advarede Xi mod national protektionisme – selvom det netop er det USA og andre G20-lande beskylder Kina for – og som man med rette også kan beskylde USA, EU osv for.

Hele Xi Jenpings åbningstale til G20-topmødet kan læses her

A New Blueprint for Global Economic Growth – A New Starting Point for China’s Development
Global Research

Ifølge den kinesiske præsident er erhvervslivet ‘den vigtigste vækstmotor’ (’The business community is the main driver of growth’).

Det vil Obama, Trump og Hillary Clinton skrive under på. Det forandrer ikke noget ved, at depressionen fortsætter, og at der ikke er nogen reelle bud på hvordan der kommer gang i verdensøkonomisk vækst.

I Europa, Nordamerika, Latinamerika og overalt i verden kæmper befolkningerne mod den nyliberale økonomiske politik og de slavebindende handelsaftaler som TTIP og CETA og hvad de ellers hedder, som giver frie hænder til monopolerne og forarmer befolkningerne og nationerne. Det er G20-landenes vej. Og den er ikke bare dømt til at slå fejl, men også til at møde stadig stærkere modstand.

Se også

Aktiekrakket i Kina er et forvarsel om en ny og endnu værre verdenskrise
KPnet 25. august 2015

Kina og milliardærerne
KPnet 18. marts 2010

 

KPnet 6. september 2016