Aktiekrakket i Kina er et forvarsel om en ny og endnu værre verdenskrise

 7.1.2016: For anden gang på mindre end et halvt år er der et børskrak i gang i Kina, der spreder panik på aktiemarkeder verden over. Denne artikel fra august 2015 analyserer konsekvenserne. 

Af  E. Holemast
Revolution, Norge

financial-crisis-pd.jpg

Aktiekrakket i Kina kommer efter langvarig stagnation i verdensøkonomien. Det bebuder en ny og endnu værre krise.

Verdens industriproduktion stagnerede i 2014. Væksten i bruttonatijonalproduktet var på samme niveau som i 2013 (3,3 %), men i de fleste lande viste den nedgang. Sammenligner man perioden 2003-2008 med perioden 2011–2014, så har 4/5 af verdensøkonomien nu en lavere vækstrate.

I første halvår 2015 skrumpede økonomien både i de ’fremskredne’ og i de ’fremvoksende’ imperialistlande. Verdenshandelen er også for nedadgående.

Særligt udviklingen i Kina, verdens største industriproducerende land, er et varsel om kronisk stagnation eller økonomisk tilbagegang i en række lande. Overproduktionen og overakkumulationen af  kapital i Kina ytrer sig i en produktionsudnyttelse på bare 70 procent.

Selv i USA, som har fået en økonomisk vækstrate som ligger højere end førkriseniveauet, ligger udnyttelsen af produktionskapaciteten på kun 78 prosent. Dette i modsætning til det forrige århundrede, hvor industriens udnyttelsesgrad under opsvinget efter kriserne lå på 90 procent.

Alle tegn tyder på mere krise og stagnation. Dollaren er stærkt overvurderet og svækker den amerikanske eksport. USA er verdens mest forgældede  land med et budgetunderskud som anslås til 430 tusind milliarder dollar. Den græske statsgæld er de rene lommepenge i forhold dertil.

Aktierasering og kinesisk devaluering

Shanghai-børsen faldt med 8 procent den 27. juli. Det var det største fald i otte år og skete på trods af det kinesiske regimes stabiliseringsforsøg.

Landets myndigheder har også åbnet for at 30 procent af  pensionsfondene kan investeres i aktiemarkedet, noget som ikke har været tilladt indtil nu. Kinesiske arbejderes pensionspenge bliver sat på spil for at banke børsværdierne i vejret.

I mange kinesiske byer er et bolig- og ejendomskrak nært forestående. Spekulationsfonde, som har satset på  børserne i Shanghai- og Hong Kong, har allerede tabt milliarder af dollar.

Dette er smittet af på andre børser. Den 21. august oplevede de amerikanske børser det største fald på en enkelt dag siden 2008.

Først i august devaluerede Kina sin valuta renminbi (yuan) hele tre gange. Den har nu fået sin værdi formindsket med omkring fem procent i forhold til dollar. Dette gør kinesiske varer endnu billigere på verdensmarkedet, mens importerede varer fra Europa og USA bliver dyrere i Kina. Flere borgerlige økonomer forudser et kursfald på 20 prosent i nær framtid.

Krisen i Kina forstærker faldet i råvarepriserne. Dette gælder særligt for  olie og metaller, men også en række andre varer. Nordsø-olien har bevæget sig ned under 50 dollar pr. t ønde.

For Norges vedkommende vil raseringen af arbejdspladser i den landbaserede olieindustri fortsætte. NAV forventer allerede nu, at 36 000 jobs forsvinder i denne sektor. Den lave oliepris vil yderligere svække den norske krone, som allerede nu er rekordsvag i forhold til både dollar og euro. Euroen koster nu over 9 kroner.

Efter krakket i 2007-2008 er det især  væksten i kinesisk økonomi som har givet amerikansk og europæisk industri kunstigt åndedræt og bremset nogle af de værste krisevirkninger for Vesten. Nu ser det ud til, at den kinesiske luftpude er i færd med at punktere.

Japan kommer ikke ud af stagnationen

En storimportør af olie som Japan burde glæde sig over lave oliepriser. Men situationen i Japan er heller ikke lys. Landet har i årevis haft en nulrente. Statsgælden er på 250 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Dette er langt over den græske gældsbyrde på 170 procent af BNP.

IMF advarer mod udviklingen og fremkommer med sine sædvanlige recepter om at reformere pensionssystemet og øge momsen til 15 procent.

Blandt de japanske modtiltag er at ændre lovgivningen, som siden anden verdenskrig har sat strenge restriktioner for landets genmilitarisering. Rivaliseringen med Kina i  det sydkinesiske hav har allerede ført til hæftig militær oprustning af  ’selvforsvarstyrkene’. Nu bliver den japanske militarisme igen sat på skinner, også selv om  dette heller ikke har udsigter til at få landet ud af stagnationen,  som har været  mere eller mindre permanent siden 1990’erne.

Fire år efter Fukushima-nedsmæltningen planlægger regeringen i Tokyo at sætte fuld fart på landets mange atomkraftværker. Dette sker på trods af modstanden hos et stort flertal af den japanske befolkning.

Rammer Rusland og Venezuela

De såkaldte vækstøkonomier i Latin-Amerika har oplevet nedgang for fjerde år i træk. I Brasilien og Venezuela skrumper økonomien som følge af nedgangen i råvarepriserne, noget som rammer hele kontinentet.

Rusland rammes ekstra hårdt af olieprisfaldet. Omkring halvdelen af det russiske statsbudget finansieres af olieindtægter.

For at  modvirke virkningerne af lav råoliepris, arbejder pumper og raffinaderier på højtryk i både Rusland og Saudi-Arabien. Enorme mængder olie på markedet, oven i fulde olielagre, varsler, at priserne kan komme til falde til  ned mod 30 dollar pr. tønde – og blive der i lang tid fremover.

Dermed er det ikke mindst  USAs globale hovedfjender Rusland, Venezuela og Iran som kommer til at undgælde for de lave oliepriser.

Lettelsen af sanktionerne mod Iran betyder at den  iranske olie og gaseksport slippes fri. Dette passer USA ganske udmærket, og styrker spekulationer om at USA atter en gang bruger sin politiske og militære indflydelse til at påvirke de internationale priser, først og fremmest ved at overtale Saudi-Arabien til at lade pumperne gå på højtryk.

Den amerikanske skiferolieproduktion bliver godt nok også ramt, men i langt mindre grad end eksperterne forudså.

Mens der nu er mere eller mindre stop for nye skiferprojekter, er produktionen i eksisterende produktionsanlæg blevet intensiveret. USA er fremdeles nettoimportør af olie, og har i den sammenhæng økonomisk fordel af lavere oliepriser. Importen er på mellem ni og ti millioner tønder  om dagen, mens eksporten ligger på noget over fire millioner tønder.

En ny og værre krise kommer

Krisen som er under opsejling vil blive værre end den vi har oplevet, fordi den kommer efter en periode med stagnation. Vi kommer til at opleve en periode med kapitalødelæggelse og grusomme angreb på levekår og sociale rettigheder.

Kapitalismen er i en proces med ekstrem forrådnelse, en proces som kun  har to mulige udgange – nye og barbariske imperialistiske krige eller arbejderklassens og folkenes revolution.


Originalartikel

Aksjeraset i Kina er et forvarsel om en ny og enda verre verdenskrise

 

Netavisen 25. august 2015