Danmark må ikke tage stilling til TISA – EU bestemmer suverænt

TISA – aftalen der vil lade privat kapital overtage landenes offentlige sektorer og gøre alt hvad der kan give profit til en forretning forhandles intenst af EU. Vand og energi, sundhedsvæsen, uddannelse og natur – alt skal kunne sælges til multinational kapital og tages ud af enhver form for demokratisk kontrol. Om vi skal sige ja til TISA bestemmer EU.

Uruguay-no-al-tisa

Uruguay viser vejen frem: En kæmpende bevægelse af arbejdere og bønder har presset regeringen til at træde ud af forhandlingerne om TISA

D. 1. februar stemte EU parlamentet om de videre forhandlinger og gav som forventet grønt lys til at fortsætte til de næste runder med USA og de 21 andre lande, der tilsammen omfatter to tredjedele af den globale økonomi..

I EU parlamentet bliver der gjort forsøg på at forbedre EU’s forhandlingsmandat om TISA aftalen. Dette har mest karakter af pynt, da TISA’s grundlæggende formål ligger udenfor demokratisk kontrol og besluttes i den lille kreds af forhandlere under EU Kommissionen og lobbyisterne bag. For nogen er det mest af alt et forsøg på at lægge slør over hvad TISA’s egentlige formål er.

Når Socialdemokraterne f.eks. stemmer for, at det skal være et krav, at ILO-konventionen om arbejdstagerrettigheder bliver underskrevet af alle deltagende lande, vil dette formentlig få meget begrænset effekt i forhold til den ødelæggende virkning TISA vil få når det gælder at udradere offentlige arbejdspladser i millionvis. Et meget lille figenblad, der skal demonstrere god tro. Socialdemokraterne er svorne tilhængere af EU’s frihandelsaftaler.

Man han kan bare se på Honduras, der indgår i den centralamerikanske frihandelsaftale med USA. Her forsikrer den amerikanske regering, at arbejderbeskyttelsen er efter ‘guld standard’. Ikke desto mindre er landet blevet påtvunget en ny arbejdsmiljølov, der gør arbejderbeskyttelse frivillig for virksomhederne. 70 % af virksomhederne ser stort på dette og indenfor landbruget arbejder tæt på 100 % af arbejderne under den fastsatte mindsteløn. Et eldorado for arbejdsgiverne.

Et andet punkt der blev stemt igennem var, at det skal være muligt at tage et privatiseret område tilbage til offentlig drift, noget der i udspillet var umuliggjort af de såkaldte ’standstill’ klausuler.

Men dette bliver kun en dråbe i havet, når flodbølgen af privatisering og løsslupne kapitalinteresser vælter frem. Først skal det hele privatiseres, og derefter kan der siges værsgo – I må godt prøve om I kan få noget af det tilbage igen.

Under forhandlingerne har de enkelte lande skullet gøre klart hvilke offentlige områder, de eventuelt ønskede at fritage fra privatisering. Alt andet ville derefter være lovligt bytte. De danske forhandlere fra den tidligere SR(SF) regering havde intet de ville holde ude, de var med på det hele.

Denne omvendte metode blev der også gjort forsøg på at ændre i EU parlamentet, men uden held. Helt generelt er det nu EU’s udgangspunkt i de videre forhandlinger, at skal alt privatiseres, som firmaer måtte finde det værd at byde ind på.

I aftalen ligger også lempelser for finansmarkederne og heller ikke dem kunne der røres ved.

Der er i øvrigt ingen garanti for at forhandlerne følger EU parlamentets beslutninger om ændringer i forhandlingsmandatet.

TISA køres igennem af EU – nationalstaterne har intet at skulle have sagt

I følge Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU skal TISA aftalen køres i gennem helt udenom de enkelte landes ja eller nej til aftalen.

Vil vi i Danmark gerne sælge vores sundhedsvæsen, vores vandforsyning, hele vores energisektor, vores skoler og børnehaver? Næppe. Men det er noget EU bestemmer. Også når den grundlæggende aftale skal indgås.

I EU har nationalstaterne kun de rettigheder som EU tillader dem. At tage stilling til TISA vil ikke være en af dem. Men selv med en formel godkendelse i et EU-forhippet Folketing vil disse aftaler aldrig blive i befolkningens interesse, de bliver trukket ned over hovedet på os.

Og hvad der gælder for både TISA og TTIP er, at når først de er vedtaget dikterer de multinationale direkte og over en endnu mere omfattende del af de politiske beslutninger og vores samfundsforhold.

Vi må sige NEJ til TISA og TTIP. En folkeafstemning var på sin plads, da vi i højeste grad vil miste suverænitet. Men at stoppe TTIP og TISA kræver at bevægelsen og organiseringen af Nej’et bliver styrket betydeligt.

At det er muligt beviser Uruguays stærke eksempel.

Uruguay viser vejen – pressede regeringen til at forlade forhandlingerne

En stærk koalition af fagforeninger, arbejdere i by og på land, småbønder og miljøforkæmpere organiserede sig mod landets deltagelse i TISA-forhandlingerne.

Bevægelsen byggede sig op som en fælles modstandsfront af massemobilisering  fra ‘læger til taxi-chauffører’ med fagforeningerne i spidsen. I efteråret 2015 lykkedes det efter måneders intenst pres – inklusive en generalstrejke og store demonstrationer – at få regeringen til at afbryde forhandlingerne om TISA, som man anser for en ren arbejdsgiveraftale.
En kæmpe sejr.

Uruguay Shows the Way by Leaving Secret Trade Deal

TiSA er ikke underskrevet endnu!
Af Rina Ronja Kari
Politiko 3. februar 2016

Læs også

KPnets temaside
Alt skal privatiseres og under de multinationales kontrol
Sig NEJ til handelsaftalerne TTIP, CETA og TISA

KPnet 8. februar 2016