Første januar trådte en omfattende grov asocial reform i kraft. Den har et helt neutralt og uskyldigt navn – ’Refusionsreformen´ – men får til gengæld en ødelæggende virkning og store konsekvenser for de der er på overførelsesindkomster.
Folk vil ryge ned på lavere ydelser eller helt miste forsørgelsen med den nye reform. Det vil ske som konsekvens af, at kommunerne nu straffes økonomisk, hvis at folk er på overførelsesindkomster i mere end 4 uger!
Protest ved folketingets åbning 6. oktober 2015
Kommunerne vil ikke længere modtage refusion fra staten i forhold til hvilken ydelse folk er på , eller hvilken indsats kommunen gør. Der vil udelukkede blive set på hvor længe en person har modtaget offentlige ydelser.
Allerede efter 4 uger falder statens refusion af kommunernes udgifter til sygedagpenge, dagpenge, førtidspension, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontanthjælp at falde til det halve, nemlig fra 80 til 40 procent. Efter et halvt år til 30 procent. For så efter et år igen at blive halveret til 20 procent.
Det skal tvinge kommunerne til kun at udbetale de laveste ydelser og i så kort tid som muligt. Og tvinge til så billige forløb som muligt.
Teknik skal skjule reelt politisk indhold
Reformen skal få det til at se ud som om, at det er ren teknik, der kommer til at afgøre, om man lynhurtigt ryger fra sygedagpenge over i de billigere jobafklaringsforløb, sengepraktikker, ressourceforløb og virksomhedspraktiker Den skal skabe en illusion om, at ingen er ansvarlig for, at man mister indkomst, ryger ned på lavere ydelser eller man står tilbage uden forsørgelse.
”Sådan er det bare” – ifølge refusionsloven. Enhver kan skubbe ansvaret videre. De nyliberale reformer er designet til skjule det reelle politiske indhold som tekniske procentsatser, man kun kan skrue på, men ikke fjerne. De er ligeså økonomisk naturgivne som Moses’ 10 bud, der faldt ned fra himlen, mejslet i sten.
Men loven er udtænkt, lavet og gennemført af en kreds af folketingspolitikere og partier. Bag den står den nuværende arbejdsgiverregering (V), den forrige S-R regering, Dansk Folkeparti og De konservative. Alle sammen partier, der har meget travlt med at fortælle, at det er flygtningene, der er truslen mod vores velfærd. Det skal skjule hvad de selv har gang i.
Flere skal konkurrere om færre job
Reformen sælges med 2 argumenter:
Påstand 1: Kommunerne vil opgive deres kassetænkning med ligestilling af alle ydelserne.
Svar: Kommunerne vil i stedet indføre lavere ydelser alle steder, hvor de kan, som en ny kassetænkning.
Påstand 2: Reformen vil få flere hurtigere i arbejde
Svar: Mere tvang og lavere ydelser skaber ikke flere arbejdspladser. Det skaber flere fattige.
Aftalen om et nyt refusionssystem er en del af beskæftigelsesreformen, der er trådt i kraft 1. januar 2015. Ifølge beskæftigelsesreformen vil omlægningen af refusionssystemet bidrage til finansieringen af den forbedrede beskæftigelsesindsats med 4 mia. kr. i 2020. Sådan hedder det officielt.
Det sidste betyder ikke, at kommunerne vil få flere penge til at oprette arbejdspladser. Tværtimod med ’omprioriteringsbidraget’ – igen et nyliberalistisk teknisk udtryk for nedskæringer – så bliver der nedlagt kommunale arbejdspladser i stor stil.
Det betyder heller ikke, at kommunerne får flere penge til det, de kalder beskæftigelsesindsats for at få folk tilbage i arbejde. Tværtimod vil de med reformen bliver straffet for længerevarende indsats.
Derimod bliver der flere på tvangsarbejdsmarkedet. Mere pres på lavere løn og tiltag som indslusningsløn i den kommende jobreformen
Fakta om refusion fra 1. januar 2016
De første 4 uger som arbejdsløs betaler staten 80% af kommunens udgifter
Fra 1. til 4. uge betaler staten 80 %
Fra 5. til 26. uge betaler staten 40%
Fra 27. til 52. uge betaler staten 30% og fra 53. uge betaler staten kun 20%.
KPnet 6. januar 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne