Kommunens budget for 2025 lover millioner til børne-, skole- og ældreområdet. Enhedslisten står sammen med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti osv. som ansvarlige for budgettet. Men der er et kæmpe problem med det, der udråbes som mange millioner.
Af Lisbet Bonde, APK København
Kommunens budget rækker på ingen måde til at rette op på mange års udhuling af disse områder. F.eks. er der gennem mange år blevet taget penge fra børneområdet. Et emne der igen og igen drøftes på daginstitutionernes forældremøder.
Der er også andre store problemer. Som et eksempel vil jeg uddybe skoleområdet, som berører alle børn og børnefamilier i kommunen.
Budgettet blev lanceret med en udtalelse om, at der er afsat historisk mange midler.
Men i samme sætning siges: ”til at dække en række strukturelle udfordringer og ekstraudgifter på velfærdsområderne.”
Hov, der er altså hverken penge til genopretning eller til nye forbedringer!
3. oktober arrangerede tre københavnske fagforeninger sammen med Københavns Forældreorganisation en demonstration. I indkaldelsen til demonstrationen hed det: ”Rul besparelserne tilbage – Løft velfærden markant!
“Arbejdsmiljøet er i bund, og sygefraværet er i top på de københavnske skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner og plejehjem. De lider under årtiers underfinansiering.
Konsekvenserne er allerede for store for både børn, ældre, forældre, pårørende og medarbejderne, og nu vil Borgerrepræsentationen have lavet et budgetforlig, der presser velfærden med nye besparelser.
De københavnske politikerne siger, at det ikke er deres skyld,
at de igen, igen skal spare. Men det er deres skyld.
De accepterer budgetloven og utilstrækkelige økonomiaftaler
med regeringen, og dermed accepterer de undergravningen af
den kommunale økonomi.”
FOA-afdelingerne LFS og SOSU samt Socialpædagogerne arrangerede sammen med KFO demonstrationen.
Der er stor vrede over, at budgetaftaler bliver solgt som forbedringer, samtidig med at der reelt gennemføres nedskæringer som følge af tidligere budgetaftaler og ikke sker nogen genopretning af velfærden efter mange års underfinansiering.
Enhedslisten har dette figenblad for deres medvirken til det elendige budget: At de har fået afsat 200 millioner til at få nedbragt ventelisterne på botilbud – hvilket må siges også var yderst tiltrængt. – Handicapområdet i København er noget af det, der har været flest protester og demonstrationer om i København. Og så slutter Enhedslisten med dette storslåede budskab: ”Desuden ændrer vi på parkeringsområdet og går fra bilrum til Byrum mange steder i byen.”
Der skal nemlig bygges parkeringskældre.
Sminke og løgne om folkeskolen
Politikerne bryster sig af, at der tilføres 156 millioner til skoleområdet.
MEN i 2023 blev der sparet henholdsvis 65 og 40 millioner kroner på skoler og dagtilbud. Også tidligere år var der besparelser.
I år er der sparet 65 millioner kroner, og der skal fortsat spares mindst 134 millioner kroner i 2025 på børne- og ungdomsområdet.
Hvad er så forklaringen på de 156 millioner?
Den er lige så simpel som den er katastrofal: Der skal skæres ned på specialtilbud til børn, der ikke kan klare at være i den almindelige skole. Det er jo børn der måske har autisme eller ADHD.
I en 10-års periode skal antallet af specialtilbud halveres, fra 6% til 3%. Politikerne påstår så, at den besparelse det betyder vil blive brugt i den almene skole.
De 156 millioner skal bruges til at kunne tage imod de børn, der smides ud af deres særlige tilbud.
Skoleborgmester Jakob Næsager selv er meget begejstret: ”Vi vil gerne være first movers her. Vi vil vise, at flere elever kan trives med den tilgang, vi skal til at bruge”. Det vil kræve en kulturforandring og en ny måde at tænke inklusion på, mener han.
Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening er noget mindre optimistisk end skoleborgmesteren. Til Lærernes blad, Folkeskolen siger hun:
”Forestillingen om, at vi efter mange års nedskæringer på almenområdet har en velfungerende folkeskole, der sagtens kan inkludere flere elever med særlige behov, må afvises totalt”, siger hun.
”Næsten alle lærere har elever i deres klasse, som mistrives, og et markant flertal har elever, som ikke får den særlige støtte, de burde have. Folkeskolen har i alt for mange år oplevet færre og færre resurser til at løse kerneopgaven: den helt almindelige undervisning. Nu må der handles politisk for at styrke undervisningen i folkeskolen, så de elever, der har vanskeligheder fagligt eller socialt, igen får muligheder for at trives”, siger hun.
Københavns Lærerforening (KLF) gennemførte i foråret en undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere.
I undersøgelsen bliver de københavnske speciallærere desuden spurgt til, om de har elever, som efter deres vurdering med fordel vil kunne modtage undervisning i en almindelig klasse. Det svarer 90 procent ’nej’ til.
Omvendt svarer 87 procent af lærerne i kommunens almenskoler, at de har en eller flere elever, som ikke får den særlige støtte, som de har brug for.
”Der er ikke behov for smarte hurra-ord om kulturforandring, mangfoldighed eller inkluderende fællesskaber”, siger den københavnske lærerformand.
Jeg vil gentage, hvad fagforeningerne for områderne med bl.a. ældrepleje og børneområdet gik til demonstration for:
”Arbejdsmiljøet er i bund, og sygefraværet er i top på de københavnske skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner og plejehjem.
De lider under årtiers underfinansiering.”
Politikerne vil ikke få fred i de kommende år. Der vil komme mange flere protester og kampe for bedre forhold for byens børn og ældre.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
