Camerons ’reform af EU’ og Danmark

EU står midt i en stribe alvorlige problemer og ikke kun flygtningekrisen I løbet af februar skal Camerons ‘reform af EU’ godkendes af ministerrådet. Det forventes at der afholdes en folkeafstemning  i år. Cameron har sagt han gerne ser den allerede i juni/juli.

Af Kommunistisk Politik

Cameron_eu

Den europæiske Union står med flygtningekrisen midt i en af sine hidtil største kriser – eller ’udfordringer’, som det hedder på moderne politiker- og embedsmandssprog. Men det er langt fra den eneste.

I realiteten har EU ikke overvundet den økonomiske krise, der brød ud i 2007-08. I 2014 var det samlede bruttonationalprodukt for EU-landene mindre end det var i 2007. Den brutale nyliberale nedskærings- og sparepolitik har ikke bragt EU-landene eller EU som helhed ud af den langtrukne økonomiske krise. I Grækenland, Portugal, Spanien og andre lande har vælgerne massivt tilkendegivet, at de vil af med EU’s påtvungne økonomiske politik, der lader flertallet betale for krisen, mens et overrigt lille mindretal beriger sig.

Befolkningernes tiltro til ’det europæiske projekt’ har aldrig været mindre. Den danske folkeafstemning og Nej’et til at afskaffe retsforbeholdet er blot et af udtrykkene for det.

EU-partisystemet er som det danske reelt et to-partisystem med henholdsvis en borgerlig-liberal fløj og en socialdemokratisk-reformistiske fløj. Begge er svorne tilhængere af Projekt EU med lidt forskellige betoninger. Reformisterne vil have en ’social union’, mens de åbent borgerlige forsværger det. Imens marcherer EU-toppen fremad med planerne for et fuldt udbygget ’Europas Forenede Stater’ i 2025.

Parallelt hermed skyder en stadig mere markant bred folkelig modstand mod det nyliberale EU frem overalt, fra både politiske venstre- og højrekræfter. Det er denne manglende tiltro til det på mange felter åbenlyst fejlslagne Projekt EU, der aldrig har indfriet sine løfter til folkene, der i stadig højere grad sætter dagsordenen for en ret ukontrolleret udvikling.

Den britiske premierminister David Cameron forsøger at gribe denne situation og ‘reformere EU’ ved at prøve at nedsætte tempoet i integrationen og unionsopbygningen. Men han er grundlæggende for EU og britisk medlemskab, og han ser gerne et EU med et stort og beskyttet indre marked for de europæiske monopoler – med de fire grundlæggende friheder for kapitalen, herunder ’arbejdskraftens fire bevægelighed’.

Den sidstnævnte ’frihed’ er først og fremmest arbejdsgivernes mulighed for at sikre sig import af en overflod af billig arbejdskraft fra andre EU-lande – en ’ret’ til løndumping og social dumping. Men Cameron vil have afskaffet andre EU-borgeres til de samme sociale goder ret ifølge EU-bestemmelserne som borgerne i de lande, de søger arbejde i.

Dette har skabt kraftig modstand ikke mindst i den europæiske faglige sammenslutning EFS, der er en stædig tilhænger af ’den sociale union’ og et EU med en ’social protokol’. Den lider under den tvangstanke, at EU kan forvandles til noget progressivt, fra monopolernes redskab til et instrument for folkene i EU til at sikre social fremgang og større lighed, selvom årtiers erfaringer utvetydigt har bevist det modsatte.

Cameron vil desuden have Storbritannien løst fra traktatforpligtelsen til ’en stadig snævrere Union’, som går helt tilbage til Rom-traktaten fra 1957, og   blev stadfæster i EU’s traktatgrundlag sammen med den Maastricht-traktat, som danskerne stemte Nej til i 1992, og senere igen blev fastslået i Lissabon-traktaten, som danskerne ikke fik lejlighed til at stemme om. De tre danske afstemninger med et Nej har alle været et nej til en stadig snævre union – både en snævrere økonomisk og politik union.

De fire krav Cameron har offentliggjort som centrale fra britisk side lyder sådan:

  •  Beskyttelse af/i det indre marked for Storbritannien og andre ikke-euro lande – Styrkelse af konkurrenceevnen ved at sætte mål for reduktionen af ’byrden’ af bureaukrati
  • Camerons ’reformerede EU’ sættes i stadig højere grad op som et alternativt til den tyske og franske kurs for den hurtige opbygning af EU-staten. I realiteten er det snarere et forsøg på at skabe et EU i flere tempi og danne en gruppe af lande omkring UK – herunder Danmark som traditionel britisk allieret.
  • Undtagelse af Storbritannien fra ‘den stadig snævrere union’ og styrkelse af de nationale parlamenter
  • Begrænsning af EU-indvandreres ret til sociale fordele som f.eks. skattefordele

Dansk Folkeparti har i flere år været højlydte fortalere for Camerons EU-reform og vil have at Danmark gør følgeskab. Det samme mener Camerons konservative danske partifæller.

Forhandlingerne om den britiske EU-reform skal efter planen udmøntes i en tekst til forelæggelse for EU’s ministerråd i februar. Der var allerede forhåndstruffet aftaler med EU-toppen, da Cameron offentligjorde sine krav, og det vurderes,  at der er fundet løsninger på alle spørgsmål, bortset fra det om arbejdskraftens rettigheder.

Se
EU referendum: Ten things you need to know about David Cameron’s negotiations in Europe
The Independent 19. december 2015

Hvordan resultatet udmøntes juridisk – som en særlig protokol til EU-traktaterne, eller gennem ændringer af dem, eller noget helt tredje –  vides endnu ikke.

Cameron har meddelt at han gerne ser en afstemning i juni, men det er mere sandsynligt i løbet af efteråret. Den skal gå på Ja eller Nej til hans forhandlingsresultat – hvor et Nej vil betyde britisk exit fra EU.

Det britiske forsøg på at reformere EU og sikre UK en ny status er ikke det eneste akutte problem for EU-toppen. Samtidig vakler nogle af de vigtige elementer i opbygningen af EU-staten. Efter planen skal Europol gøres overstatslig, og det samme er planen for Schengen-aftalen om EU’s indre og ’ydre’ grænser. Men Schengen er i praksis brudt sammen og er suspenderet i op til tre år, fordi en hel stribe lande har oprettet deres egen pas- og ID-kontrol ved grænserne. Nogle har opbygget befæstede hegn og mure landene imellem.

Fra den 4. januar indføres ID-kontrol mellem Danmark og Sverige – og den gamle nordiske pasunion fra før EU-medlemskabet er dermed reelt brudt sammen. Norge indførte en sådan kontrol i slutningen af november.

Fra 1. januar 2016 har Holland overtaget formandsskabet i ’Det europæiske råd’. Det har på forhånd meddelt at retspolitikken vil stå meget højt på dets dagsorden.

Det officielle Danmark lurepasser i striden mellem Cameron og Bruxelles. Lars Løkke er i gang med at søge dansk tilslutning til Europol udenom det klare afstemningsresultat, men han og EU-toppen er også tvunget til at tage hensyn til situationen med Cameron og Storbritannien.

Hvad de alle frygter mest,  er at den udbredte mistillid til EU slår om i stærke politiske bevægelser i forskellige lande for at melde sig helt ud af Unionen.

Se også

Folkeafstemning i Storbritannien: Ud af EU?
KPnet 13. oktober 2015

EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025

 

 

KPnet 3. januar 2016