Historien om ufaglærte 3Fere i Århus, der ikke ville arbejde til mindstelønnen på 125 kr. , var endnu et bestilt propaganda arbejde forklædt som journalistik.
Knapt havde JyllandsPosten bragt sit nye bidrag til hetzen mod de arbejdsløse, før arbejdsmarkedsordførere fra blå blok og rød regeringsblok faldt over hinanden i forargelse over de arbejdsløse og krævede nye stramninger. Men der var ingen ledige job, de kunne sige nej til. Historien var en and.
TV-aviserne på diverse kanaler gengav historien uden forbeholdt som journalistisk fakta. Og de digitale medier bippede med netafstemninger og facebook kommentarer. ”Det er ganske vist.
Langt mindre omtale fik nyheden om, at historien var fordrejet løgn. At det var bestilt vildledning.
Der var ingen ledige job
Ifølge medierne og politikerne ville 45 arbejdsløse 3F ere ikke arbejde med at lægge fortorv for kommunen for 125 kr. i timen og derfor var Århus kommune tvunget til at ansætte østarbejdere.
Men der var ingen ledige job, de 45 arbejdsløse kunne søge. Ifølge entreprenøren har de ni stillinger, der var tale om, nemlig aldrig været slået op.
– Nej. Det er fastansatte, jeg har. Det er folk, jeg har fast hele tiden, forklarer Carl Michael Jensen, chef i MJ Entreprise, der har lagt det omdiskuterede fortov til avisen.dk
EU lovgivningen om, at offentlige skattefinansierede arbejder skal udliciteres og sendes i udbud, betyder, at jobbene bliver besat af underentreprenører, der har deres egen billige udenlandske arbejdskraft. Jobbene slås ikke op, så danske arbejdsløse kan søge dem.
Det er et faktum, som arbejdsgiver-politikerne og deres medier helst ikke taler højt om.
Politikkerne talte heller ikke så højt om, at de allerede har skærpet dagpengereglerne så meget, at hvis der havde været ledige job og de arbejdsløse 3Fere havde sagt nej, havde de fået en rådighedssag på nakken og mistet deres dagpenge.
Alene derfor var den plantede avisand usandsynlig.
Kommunerne vil presse lønnen
Århus er en af de kommuner, der bryster sig af ikke at lave social løndumping gennem brug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
De har derfor en klar interesse i at få fokus væk fra, at f.eks Pihl & Søns polske underentreprenør Budomex i gang med at opføre den nye universitetsbygning Navitas med billige østarbejdere.
Den aktuelle århushistorie handlede om at få presset danske arbejdsløse ned på at tage arbejde på mindstelønnen, der ligger et stykke under den normale løn på området.
Formålet er klart at få presset lønnen generelt ned på mindstelønnen, så arbejdsgiver kan få både billigere dansk og udenlandsk arbejdskraft.
Angiveligt vil der derved blive sparet offentlige skattekroner. Man lader polakker lave fortov for 125 kr. i timen og sparer lønkroner på det kommunale budget – og betaler samtidig dagpenge til arbejdsløse anlægsarbejdere på statsbudgettet.
Det er kapitalistisk sparepolitik. Arbejderne og skatteyderne betaler.
For den enkelte arbejdsløse betyder det at tage et arbejde på mindstelønnen, at man ryger ned på en lavere dagpengesats, når man bliver arbejdsløs igen.
Og det bliver man, da der er tale om tidsbegrænsede ansættelser. Timelønnen skal mindst være på 130,72 kr., hvis man skal kunne få højeste dagpengesats.
– Uanset hvad folk siger, så får du ikke en dansker til at arbejde for under 125 kroner i timen. Min lærling får 137 kroner i timen. Jeg kan jo ikke give andre mindre, udtaler den tidligere citerede direktør for MJ Enterprise med østarbejdere ansat i det århusianske anlægsarbejde.
Lære af østarbejdere i EU’s indre marked
Jens Arnholtz, ekspert i migrantarbejdere på Københavns Universitet, forklarer, at udlændingene i høj grad indretter sig efter kun at opholde sig i Danmark i kortere tid. Kun derfor kan de få hverdagen til at hænge sammen.
-De nedbringer især boligomkostningerne. De bor mange sammen eller på campingpladser. Men også når det gælder mad og tøj, forsøger de at forbruge så lidt som muligt. Nogen tager sågar både mad og tøj med hjemmefra. Den livsstil kan man især leve med, når man ved, at det kun er for en begrænset periode, udtaler han.
Det lyder som sød musik i arbejdsgivere og aktionærers lommer. Arbejdsløse bør indstille sig på perioder med lavere løn, hvis de starter i nyt job, lyder det fra Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef, Ole Steen Olsen.
”Vi må have sulten tilbage, udtalte Lars Løkke Rasmussen (V) sidste sommer i forbindelse med dagpengedebatten.
Politikernes ansvar
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen skulle politikerne i stedet for at anklage ledige tænke på deres eget ansvar.
– Skatteborgernes penge går til anlægsarbejder og offentlige aktiviteter, og politikerne kan selv sætte betingelser i udbudsmaterialet. Men politikerne er ofte ikke opmærksomme på mulighederne for at sikre lærlinge og danske lediges mulighed for at søge jobbene, siger Henning Jørgensen
Den sag har både kommunalpolitikere og folketingspolitikere gennemtænkt. I den nylig indgåede økonomiske rammeaftale for kommunerne mellem regeringen og KL, fik kommunerne grønt lys for at fortsætte social løndumpning ved kommunale opgaver.
Landets 98 kommuner må fortsat selv må bestemme, om de vil kræve dansk løn, når de for eksempel får bygget skoler, børnehaver eller svømmehaller for offentlige skattekroner,
Alene indenfor byggebrancen er der planlagt nye byggerier for 104 milliarder skattekroner.
Se også
Stadig grønt lys for kommunal løndumpning
Netavisen 25. juni 2013
Kommuner satser på frivillig arbejdskraft
Netavisen 3. juli 2013
“Vi skal have sulten tilbage”
Kommunistisk Politik 21, 2012
Hvorfor fattigdom? På grund af rigdom!
Netavisen 27. november 2012
Nejavisen 17. juli 2013
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
