HÆV LOCKOUTEN! DIKTATERNE AF BORDET!  INDLED REELLE FORHANDLINGER!

Af Arbejderpartiet Kommunisterne

Laerne_er_de_foerste

Danmarkshistoriens største lockout er en realitet med 875.000 direkte berørte, fordi Kommunernes Landsforening har benyttet sig af det umiddelbart kraftigste kampvåben i arbejdsgivernes bog.

Fra starten er KL kommet med ultimative krav til lærerne og har stillet dem over for et diktat, der reelt indebærer en opgivelse af deres forhandlingsret med en ændring arbejdstidsreglerne, der i sidste ende ikke bare vil betyde forringede arbejdsvilkår, men dårligere forberedelse og ringere undervisning. En dårligere folkeskole, simpelthen.

KLs diktat har fra starten haft opbakning og været direkte aftalt med SRSF-regeringen, som i forbindelse med lanceringen af deres forslag til en folkeskolereform med den såkaldte heldagsskole indbygget gjorde det klart, at den skulle finansieres af lærerne med udvidet undervisningstid – og dermed på sigt med en reduktion af lærere og pædagoger til at tage sig af vores børn.

Regeringen spin om at give folkeskolen og undervisningen et løft harmonerer  dårligt med at skolereformens gennemførelse fra første færd er kædet sammen med et angreb på underviserne. Hvad regeringen siger, at den ønsker, og det, den gør, er to forskellige ting.

At banke lærerne ”for børnenes skyld” det er absurd teater.


Nedskæringsdiktat

Det er et helt rimeligt krav fra lærerne, at arbejdstid til forberedelse aftales med fagforeningen. Hvis der ikke er håndfaste og aftalte regler, og det hele afgøres af skolelederen på den enkelte skole, vil økonomiske og ikke pædagogiske hensyn komme i højsædet, samtidig med at nærdemokratiet svækkes.

Forberedelsestiden vil blive udhulet af sparekrav. Og kan der presses mere arbejde ud af lærerne, skal der også bruges færre lærere og pædagoger, hvad der selvfølgelig vil svække kvaliteten.

Det er som med det maksimale antal elever i en klasse: Når der ikke er en overenskomst eller en lovgivning, så kommer forringelserne rullende.

Nej til spareskole – Nej til den tvungne heldagsskole!

Regeringens planer om en heldagsskole sælges som et kæmpe fremskridt, som skal give en bedre undervisning, bedre forhold i skolen og verdens dygtigste skolebørn.

Men reformen er helt uden lærernes medvirken og ikke baseret på solid faglig grund, og den bryder ikke med den samlede udvikling af folkeskolen og undervisningen som et nedskæringsfelt.

Den fortsætter i stedet den samme nyliberale nedskæringsvej, som dikteres generelt af EU. Uanset hvor meget folkeskolereformen sælges som en ’ny nordisk skole’ er orienteringen mod Bruxelles.

Derfor må kampen mod skolereformen bredes ud. Der må siges Nej til den tvungne heldagsskole!

 Reformen bliver ikke et skridt frem, men to skridt tilbage.

Den tvungne heldagsskole betyder et ringere børneliv, mere fokuseret på terperi og mindre på  alsidig udvikling. Bag spin’et og de flotte ord tegner sig skoler, hvis mål ikke er at give uddannelse for livet, men for erhvervslivet.

Skolen skal drives som en virksomhed med skolelederen som driftsleder og børn reduceres til produkter på bekostning af pædagogik og faglighed.

Reformen betyder tiltag, som fremmer yderligere opdeling i A og B-hold, hvor de, der har råd, mere og mere vil benytte privatskoler, mens andre – de fleste – må tage til takke med kommunale discountskoler.

I dag skolelærerne – Hvem bliver de næste?

SRSF-regeringen fører som politisk statsledelse klokkeklar arbejdsgiverpolitik. Lockouten mod lærerne og den planlagte folkeskolereform støttes af stærke kræfter på arbejdsgiverholdet fra KL og DA til ’ blå blok’. Skandaløst har LO-toppen udtrykt sin støtte til regeringens pistolreformer.

Statsmagten bruges til at lægge pres på lønmodtagersiden  til støtte for arbejdsgiverne med både direkte indblanding og handling bag kulisserne. ’Den danske model’ er reelt skrottet for en EU-diktatpolitik.

Lockouten er et udtryk for dette. Fra starten er der spekuleret i at afslutte konflikten med et politisk indgreb, der gør KL’s og regeringens diktat til lærerne til lov.

Derfor spørges med rette: Først lærerne – hvem bliver de næste?

De nyliberale nedskæringsreformer, der er gennemført og videreføres af både VKO- og SRSF-regeringen, rammer arbejdsklassen og alle arbejdende – fra den asociale dagpengereform til  pensionsreformer og reformer i overførselsindkomsterne.

Lige nu rammes den offentlige sektor hårdest. Det er forspillet til en stor svækkelse for de ansatte i den private sektor af realløn, arbejdstid og arbejdsforhold. Den er allerede i gang.

Tingene hænger sammen: Lockouten mod lærerne er et middel i den generelle nedskæringsreformpolitik, og må derfor ikke kun ses og imødegås som en rent faglig, men også som en politisk kamp.

Nej til konfliktramt pasning – ja til forældresolidaritet

Lockouten rammer selvfølgelig ikke bare lærerne. KL og regeringen tager skolebørnene, forældrene og en meget stor del af den danske befolkning som gidsler i sit røvertogt mod lærerne: Det er røveri ved højlys dag, og bør betragtes og behandles som sådan.

Hele fagbevægelsen må tage stilling og handle i solidaritet med lærerne. I det mindste bør alle de øvrige direkte berørte faggrupper varsle sympatikonflikt og undlade at påtage sig konfliktramt arbejde.

Forældrene, der står med børn, der ikke undervises, må lægge pres på  kræfterne bag den reaktionære lockout og rettet  harmen mod regering og folketingsflertal, mod KL og DA, til at ophæve lockouten og for reelle forhandlinger med lærerne.

Konfliktramt børnepasning er ikke acceptabel. Hvor det er muligt, bør der organiseres kollektive forældregrupper i lokale netværk til pasningsløsninger der bakker op lærerne og får dagligdagen til at fungere.

Solidaritet med lærerne – Sæt KL og regeringen på plads!

Nej til folkeskolereform med tvungen heldagsskole!

2. april 2013