Bag rattet
Kommunistisk Politik 14, 2012
Jeg var som bekendt lovpligtigt mødt frem til den obligatoriske samtale hos ’min’ private aktør AS3 employment.
Det var et positivt element, at vejlederen respekterede min henstilling om at droppe lektien om mine pligter som arbejdsløs. Det var til gengæld en skuffelse, at han ville tvangsaktivere mig, da jeg – hvilket jeg ikke havde forudset – fortsatte i min arbejdsløshedsperiode fra sidste år, idet jeg ikke havde generhvervet fuld dagpengeret med et halvt års arbejde.
Det var på trods af, at jeg stod med et dokument, hvor ’min’ vognmand højtideligt erklærede, at han forventede, at arbejdsforholdet ville fortsætte pr. 13. august. Det var desværre ikke nok, at han forventede det: Han skulle garantere det, og til det formål talte kun en ny ansættelseskontrakt.
Nu var det godt, jeg var arbejdsløs, har en cykel og til tider lidt sommervejr, så få dage efter trak jeg stålhesten op fra kælderen og nød omvejen ad Vigerslevparken til Gladsaxe. Jeg fik sat min arbejdsgiver ind i situationen:
– Systemet vil aktivere mig i et 4 ugers kursus, hvor jeg skal lære at skrive CV og søge arbejde.
Vognmanden havde ingen interesse i at sende mig i Skærsilden, så han afså tid til at udskrive en ny ansættelseskontrakt med virkning fra den 13. august. Opstemt tog jeg den direkte vej langs Hillerødmotorvejen til Frederiksberg.
Op ad trapperne til 4. sal blev taget med to trin ad gangen. Efter at have ’brudt indgangspartiet ned’ spurgte jeg til min sagsbehandler. Det burde nu blot være en formssag at bringe mig fri fra ’dumme’kurset. Sagsbehandleren var imidlertid ikke til stede, men det var lederen, som sad mutters alene i gabende tomme lokaler:
– Lad os se, om ikke jeg kan tage mig af det.
Det må man så sandelig erkende, at hun kunne:
– Til lykke med arbejdet. Det fritager dig også for aktivering i 6 uger op til ansættelsen. Det betyder, at du kun skal på kursus i de sidste 2 uger i juni!
Jeg var lige ved at falde ned af stolen og forklarede, at jeg havde fået en anden besked. Det var hun rimelig kold over for. Det hjalp slet ikke, at jeg argumenterede for, at jeg havde været på mange identiske kurser:
– Har du nogen sinde været på AS3 employments kurser?
Den kunne jeg ikke ’bide spids på’, så jeg forsøgte mig lige så resultatløst med mine journalistiske evner. Så havde jeg kun én forespørgsel tilbage:
– Hvis jeg nu er syg i starten af kurset, skal jeg så ved raskmelding vente på, at et nyt startes op?
Planen var tyk nok: Hvis jeg skulle på et nyt, ville det være for sent. Hun var stadig lige kold:
– Med dine journalistiske evner skal du nok kunne klare at glide ind i forløbet!
Jeg kogte, men mod tåber og tåbeligheder kæmper selv guderne forgæves.
Jeg var i de efterfølgende to uger så tæt på en skilsmisse, skatteunddragelse, butikstyveri og psykisk nedsmeltning, at jeg kun så én udvej, da kursets første dag oprandt: sygemelding! Alt andet ville ende med vold, mord eller det, der er værre, og under alle omstændigheder føre direkte til Matadorspillets felt nummer 16: fængsel!
Således besluttet, og således skulle det udføres:
Kursusstedet tog imod uden de største svinkeærinder. Det samme gjaldt den private aktør, som virkede forberedt på meldingen og tog den som en formsag. Kommunens ’Ydelseskontor’ og Jobcentret havde heller ikke de store indvendinger, men kun lang ventetid.
Til gengæld havde a-kassen travlt med på ny at repetere mine pligter i den nye situation, mens de valgte at overhøre mine beklagelser over, at jeg stadig ikke havde modtaget mine supplerende dagpenge.
Reno
Læs også første del af historien
Arbejdsfordeling
Kommunistisk Politik 13, 2012
Netavisen 13. juli 2012
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
