Den Uafhængige Højeste Valgkommission (ISIE) offentliggjorde om aftenen den 27. oktober 2011 de foreløbige resultater af valget til den grundlovgivende forsamling. Al-Nadha bevægelsen blev nummer 1, fulgt af hhv. Kongressen for Republikken (CPR), Demokratisk Forum for Arbejde og Rettigheder (FDTL) og Folkets Krav om Frihed, Retfærdighed og Udvikling …Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien (PCOT) fik kun tre pladser, i Sfax, Kairouan og Siliana.
PCOT noterer, at disse valg – de første efter revolutionen – var pluralistiske og åbne for alle partier og alle politiske og ideologiske strømninger. Partiet sætter imidlertid fokus på de uregelmæssigheder, der har martret dette valg, og for sandhedens skyld med klar tale, langt fra det floromvundne, som er arvet fra Ben Ali-tiden, som skjuler sandheden for folket.
1. Ifølge ISIE’s officielle tal oversteg valgdeltagelsen ikke 48.9 %, og det betyder, at flertallet af vælgerne (3.867.197 stemmeberettigede af 7.569.824) ikke deltog i valghandlingen. Der må rejses spørgsmål om årsagerne til denne lave deltagelse, i betragtning af de almindelige politiske og sociale omstændigheder, valget fandt sted under.
2. Penge spillede en beskidt og farlig rolle i disse valg i kraft af ’politiske annoncer’ og korruption i stor skala i form af foræring af ’gaver’ til vælgere og uddeling af ’sociale ydelser og hjælp’, noget, som fortsatte lige til valgdagen, og som ISIE syntes magtesløs overfor.
3. Medierne, som stadig kontrolleres af agenter for det tidligere regime, indbefattet de offentlige medier, favoriserede nogle politiske kræfter frem for andre. De hjalp ikke offentligheden til at forstå, hvad der var på spil ved valgene til den grundlovgivende forsamling, og koncentrerede sig i stedet om perifere temaer og skabte forvirring i spørgsmål om tro.
4. Religion blev groft udnyttet i moskeer og på offentlige pladser under disse valg. For eksempel opfordrede de fleste fredagsprædikener den 21. oktober, to dage før valget, implicit folk om at stemme for bestemte partier og mod andre partier, idet de hævdede at disse repræsenterede religionen og besvarer dens tilhængeres bønner, hvad der minder os om, at de samme metoder blev benyttet af Ben Ali.
5. Brugen af religion gik hånd i hånd med grove smædekampagne mod de revolutionære og demokratiske kræfter som vort parti. Disse kampagner, som iscenesattes af reaktionære og anti-revolutionære kræfter, sigtede mod at aflede folks opmærksomhed fra de virkelige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål, men ødelagde deres enhed ud fra religiøse kriterier.
6. Adskillige uregelmæssigheder fandt sted på valgdagen, indbefattet uregelmæssigheder begået af tilforordnede på valgstederne. Biler og private busser blev brugt til at komme med vælgere, især af dem som ikke havde registreret sig frivilligt; valgkampagnen fortsatte frem til valgdagen, især foran valgstederne, for at få folk til at stemme på bestemte lister, mad – og drikkevarer blev fordelt inde i valgstederne, o.s.v.
Sådanne krænkelser af principperne for demokratiske valg, som blev rapporteret af tilsynsmyndigheder, uafhængige rapporter og observatører, skadede valgets gennemsigtighed. De havde betydning for valgresultaterne. ISIE’s forsøg på at minimere deres betydning afslører dens manglende evne til at imødegå dem.
7. De gentagne forsinkelser af offentliggørelsen af valgresultaterne sætter også spørgsmålstegn ved valgets gennemsigtighed. De kommende dage vil måske afsløre grundene til de gentagne udsættelser.
8. Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien, som deltog i dette valg, var det første politiske parti til at opfordre til valg til en grundlovgivende forsamling for at bringe tyranniet til afslutning. Partiet førte en ren kampagne, økonomisk, moralsk og politisk. Det fokuserede på programmer og forslag, og støttede sig på dets medlemmer og aktivisters vilje. Det var konfronteret af en stor smædekampagne og var udsat for en påfaldende blokade i medierne.
Valgresultatet for PCOT er småt, det afspejler ikke dets faktiske indflydelse på den tunesiske skueplads, dets rødder, dets militante historie og dets fortropsrolle i Den tunesiske Revolution mod diktatur. Mens disse resultater er påvirket af det generelle klima beskrevet ovenfor, vil partiets organer nu vurdere og analysere vores ansvar.
9. Udover disse resultater vil Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien fortsat kæmpe urokkeligt sammen med arbejderne og underklassen for at opnå revolutionens mål og gennemføre en virkelig demokratisk, patriotisk og folkelig forandring.
Under valgkampagnen var PCOT i stand til at vinde mange støtter, som blev overbevist om dets program, dets holdninger, dets troværdighed og principper. De vil være en solid basis for en ny begyndelse til at konfrontere fremtidens udfordringer.
Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien hilser alle dem, som støttede partiet og stemte på det. Partiet garanterer dem, at deres repræsentanter i den grundlovgivende forsamling kraftfuldt vil virke for den mission, de er blevet valgt til.
Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien
Landsledelsen
Tunis den 29. oktober 2011
Netavisen 2. november 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne