Tunis-erklæringen

Fem afrikanske kommunistiske partier vedtog i forbindelse med det tunesiske PCOTs første legale kongres følgende erklæring om situationen i Afrika

Kommunistisk Politik 16, 2011

Den 26. juli 2011 blev der i Tunis afholdt et møde mellem Benins Kommunistiske Parti (PCB), Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien (PCOT), Elfenbenskystens Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRCI), Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRV) og Organisationen ’Demokratiets Vej’, Marokko.

Partierne udvekslede synspunkter på den internationale situation og de opgaver, denne pålægger proletariatet, de revolutionære og folkene i Afrika, og vedtog derpå følgende erklæring, som fremlægges til undertegnelse også af andre

1) Det kapitalistiske og imperialistiske systems krise, som udviklede sig i 2007-2008, er en strukturel krise, som har sat spørgsmålstegn ved neoliberalismen og sat Karl Marx’ ideer på dagsordenen. Denne krise uddybes og rammer med fuld kraft økonomierne i de forskellige lande i verden, indbefattet økonomierne i udviklede lande som Grækenland, Spanien osv.

2) Med udviklingslandenes øgede styrke og den kapitalistiske krise forekommer på den ene side en skærpelse af de inter-imperialistiske modsætninger og på den anden side modsætningen mellem imperialistmagterne og udviklingslandene på den anden, som tenderer hen imod multipolaritet i ledelsen af de globale anliggender – i modsætning til Amerikas Forenede Staters hegemonistiske unipolaritet, som har eksisteret siden 1990-92.

Denne skærpelse af modsætninger fører til en genopdeling af verden med krige som konsekvens, der udspilles i de nykoloniale og afhængige lande. Den franske hærs og andre imperialistiske kræfters nylige intervention nylige intervention i Elfenbenskysten for at indsætte en af deres marionetter (Quattara) i stedet for en anden (Gbagbo), NATO-styrkernes, Frankrig, Englands og USA’s,  nuværende aggression i Libyen under det falske påskud at oprette et såkaldt demokratisk regimer, som således underminerer det libyske folks legitime bestræbelser for frihed og demokrati, er handlinger, som bekræfter ovenstående.

De underskrivende partier fordømmer disse imperialistiske aggressioner mod folkene i disse lande og forlanger deres øjeblikkelige indstilling.

3) Afrika, som er epicentret for de globale inter-imperialistiske modsætninger på grund af de enorme mineralværdier, det har i overflod, lider således ikke bare fra den fulde styrke af disse inter-imperialistiske rivaliseringer med deres konsekvenser af f.eks.krige, men også af alle menneskehedens svøber så som sult, analfabetisme, sygdomme og alle former for tilbageståenhed. Afrika er det mest slavebundne af alle kontinenter og dets befrielse for det imperialistiske åg vil være en afgørende milepæl i hele menneskehedens befrielse. Denne befrielse er på vej i alle dele af kontinentet.

4) De undertegnende partier erklærer, at den  vigtigste akutte udfordring for befrielsen af Afrikas proletariat og folk er dannelsen af fortropspartier, især kommunistiske partier, og styrkelsen af deres enhed baseret på marxistisk-leninistiske principper, som må iagttages.

5) Den igangværende tunesiske revolution, som startede med diktator Ben Alis flugt den 14, januar 2011, har indledt en ny revolutionær æra i verden og i særdeleshed i Afrika. Dens virkninger, som indtil nu kan ses i verden og i Afrika (i Ægypten, Marokko, Benin, Burkina Fasso, Senegal etc), viser proletariatet og folkene i verden – og i Afrika i særdeleshed – at ved at rejse sig i opstand kan folket slippe af med alle undertrykkende magter, indbefattet diktatoriske magter, uanset hvor magtfulde de er.

De undertegnende partier hilser det tunesiske folks store sejr og opfordrer det til at fortsætte kampen for at fuldende revolutionen.

PCB, PCRCI, PCRV, Organisationen ‘Demokratiets Vej’ i Marokko og andre undertegnende partier hilser PCOT for dets vigtige bidrag til bevægelsen, der førte til diktatoren Ben Alis fald og opfordrer det til at fortsætte ad denne vej indtil det regime, som blev installeret af sidstnævnte, er væltet, og forsikrer det om deres fulde støtte til opnåelsen af dette mål.

De forstår at den største støtte for den tunesiske revolution er, at hvert parti leder og gennemfører revolutionen i sit eget land.

PCB, PCOT, PCRCI og PCRV hilser den kamp, som er indledt i Marokko af 20. februar-bevægelsen for at forlange en demokratisk forfatning vedtaget af folket. De fordømmer repressionen fra Makhzens side [de royale elitestyrker, overs.] imod bevægelsen og udtrykker deres fulde støtte til kammeraterne fra Demokratiets Vej og 20. februar-bevægelsen.

PCB, PCOT, PCRCI, PCRV, Organisationen ’Demokratiets Vej’ Marokko og de øvrige partier, der undertegner denne erklæring, appellerer til de afrikanske kommunister, revolutionære og patrioter på hele det afrikanske kontinent om at organisere sig i ægte fortropspartier, især kommunistiske partier, for at lede de nuværende og kommende kampe for frigørelsen af det afrikanske proletariat og folk, så de kan befri sig for imperialisternes åg og fra kapitalistiske udbytning.

Tunis 26. juli 2011

Benins Kommunistiske Parti (PCB)

Arbejdernes Kommunistiske Parti i Tunesien (PCOT)

Elfenbenskystens Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRCI)

Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRV, Burkina Faso)

Demokratiets Vej (Marokko)

Netavisen 18. august 2011