Dagpengesystemet under afvikling

Kommunistisk Politik 10, 2011

Det burde vel ikke komme som en overraskelse: Borgerskabet har jo aldrig lagt skjul på at det betragter arbejdsløshed som en mellemting mellem en forbrydelse og en sygdom, hvor eneste kur er økonomisk pression og stigmatisering af de enkelte.

Kursen har heller ikke været skjult; de sidste 30 til 35 år har de skiftende regeringer gennemført en systematisk udhuling af dagpengeregler og kontanthjælp. Nu ringer klokkerne for en ny runde af forringelser, hvor det viser sig, at der næsten ikke er nogen ting tilbage at skære af.

Systemet med arbejdsløshedsforsikring er reelt under afvikling lige for øjnene af os. Mere eller mindre elegant gennemført under løsagtige henvisninger til pres fra immigrantarbejdere, EU-regler og hensyn til landets fremtidige økonomiske situation. Men ikke desto mindre en afvikling af dette centrale hjørne af de tilkæmpede rettigheder, der har garanteret et minimum af økonomisk tryghed i tilfælde af nedslidning eller arbejdsløshed.

Samtidig med udraderingen af dagpengereglerne må det også konstateres, at der stort set ikke findes et eneste område,  hvor der er jobtryghed tilbage i Dagens Danmark. Ikke i produktionen eller blandt håndværkere eller i social- og sundhedssektoren, ikke blandt funktionærer eller blandt timelønnede.

Privatiseringer og udliciteringer har gjort deres, men det er i høj grad også en virkning af tabet af store industriarbejdspladser, der slår igennem. De kampvillige industriarbejdere var med til at danne præcedens for ”ordnede forhold” på store dele af det øvrige arbejdsmarked.

Forårets angreb på de ansatte hos CSC-koncernen viser,  at også de få store vidensarbejdspladser, der har tilkæmpet sig nogle rettigheder om opsigelsesvarsler, bliver stillet overfor krav om at opgive indgåede lokaloverenskomster. Den igangværende CSC-konflikt er på den måde en afgørende kamp, der varsler ophævelse af lokaloverenskomster over hele landet.

Arbejdsløshedslovgivningen er til gengæld ikke blevet nemmere at forstå i takt med, at rettighederne er blevet mindre; det er nærmest blevet et kaotisk kontrolsystem. Dertil dummebøder som f.eks. betyder, at man kan miste retten til dagpenge ved to gange inden for 12 måneder selvforskyldt at blive ledig.

De overordnede regler kan dog være nyttige at huske, når man ser nærmere på regeringens nye angreb: Ved arbejdsløshed giver medlemskab af en arbejdsløshedskasse i en bestemt optjeningsperiode i øjeblikket ret til 2 års dagpenge, derefter er det kontanthjælp. Men kontanthjælp kan kun modtages af såkaldt værdigt trængende. For det første skal man kunne dokumentere, at man har haft bopæl i landet 7 år. Dernæst skal man ikke have en ægtefælle; de enlige skal til gengæld sælge ejendom og habengut og tømme kontoen. Sådan er hovedreglerne.

Her er det vigtigt at forstå, at efterlønnen er en del af arbejdsløshedsforsikringsloven. De partier der gennemføre den reelle afskaffelse af efterløn og samtidig vil hæve pensionsalderen ønsker i virkeligheden at ændre ved de særlige regler, der i øjeblikket gælder for arbejdsløse, der er fyldt 60 år.

Med de nuværende rettigheder er det muligt at gå på efterløn, når den eksisterende ret til dagpenge er brugt, dvs. efter to års ledighed. Bliver man arbejdsløs som 58-årig eksisterer der altså den mulighed (hvis man har indbetalt kontingentet til a-kassen og til efterlønsbeviset i 35 år) at man ikke ryger på kontanthjælp, men kan modtage efterløn til man når pensionsalderen. Og det er i høj grad ældre, der har svært ved at finde et nyt job når de store virksomheder lukker biksen.

Fjernes efterlønnen er konsekvensen kontanthjælp for ældre, der fyres! Regeringens forhandlinger med DF og De radikale er ved at bortrive hele det økonomiske fundament for familier, der bliver ramt af arbejdsløshed. Også selvom familien har arbejdet hele livet.

Uretfærdigt er systemet allerede for unge under 25 år, der ikke kan modtage fulde dagpenge i 2 år. Allerede efter 6 mdr. reduceres ydelsen til halv sats. Alt efter alder og uddannelse kan statsmagten stille forskellige krav til den unge arbejdsløse. De går i hovedtræk ud på at tvinge den unge til at starte en uddannelse på SU.

Ellers er der forskellige stokkemetoder, hvor den særlige virksomhedspraktik er særlig populær. Virksomhedspraktik er en moderne form for aktivering, eller et arbejde for dagpengene; altså et job uden jobsikkerhed, uden rigtig løn og uden mulighed for at optjene dagpengeret.

Princippet er grundlæggende at hundse med den unge og give løntilskud til de arbejdsgivere, der kunne ønske sig gratis arbejdskraft. Siden særreglerne med halve dagpenge til unge blev indført af Nyrup-regeringen i 1996 er skævheden i systemet blot skærpet. Med de nyeste ”justeringer”, der trådte i kraft i 2009 og 2011, kan det efterhånden være vanskeligt at se formålet med at betale medlemskab af a-kassen for unge.

Man har tidligere anerkendt at arbejdsløsheden ramte skævt – dels geografisk, dels i aldersgrupper, dels i køn, dels efter uddannelse eller fag. Samme objektive skævheder genfindes desuden i f.eks.  optjeningsmulighed til egen alderdom, og ved målinger af middellevetid og livskvalitet.

Nu er beskeden kolde klask: Ryger du ud af jobbet, ryger du på røven!

Arbejdsløshedspolitik er borgerskabets politik for utryghed er en base for kontrol og krav om højere arbejdstid, lønnedgang og højere tempo.
Velkommen til 2020.

Netavisen 11. maj 2011