Tunesien: Kraftig protestbølge over hele landet

En ung studerende  ville brænde sig selv af i protest og er blevet et symbol for modstanden mod fattigdom, arbejdsløshed og diktatur, som Ben Ali-regimet  slår hårdt ned på

Kommunistisk Politik 1, 2011

Tunesien er ikke Iran. Derfor har de danske medier ikke fortalt om masseprotesterne, som har grebet dette arabiske land siden den 17. december og er fortsat ind i januar. De har heller ikke fortalt om den massive  repression fra regimets side, som har forsøgt at slå revolten ned.

Men Tunesien er et land, USA og EU står på venskabelig fod med. Diktatoren og præsidenten Zine El Abidine Ben Ali og hans familie har koncentreret enorm magt og vældige rigdomme i deres hænder: Omfattende korruption og undertrykkelse af menneskerettigheder og al politisk protest har været kendetegnende for Ben Alis 24 år ved magten. I oktober 2009 blev han for femte gang valgt som præsident, angiveligt med 89 pct. af stemmerne.

Faktisk er Tunesien lidt af et arabisk modelland. Ben Ali har omhyggeligt doseret den nyliberale medicin til befolkningen, som IMF – Den Internationale Valutafond – har dikteret. Og IMF kvitterer ved at lovprise Ben Alis ’kloge makroøkonomiske styring’.

Det betyder at forskellene mellem rig og fattig er vokset eksplosivt, at udviklingen i landet har været yderst ujævn og fortrinsvis er kommet nogle kystbyer til gode – og først og fremmest at arbejdsløsheden er enorm i et land uden sociale sikkerhedsnet. Den officielle arbejdsløshedsstatistik lyver, når den taler om 14 pct. Blandt de unge mellem 15 og 24 ligger den imidlertid på 31 pct.

En studerende antænder sig selv

Den 17. december overhældte den 26-årige student Mohammad Bouazizi sig selv i byen Sidi Bouzid  i det central Tunesien med benzin og antændte den efter en kvindelig betjent havde slået ham og spyttet på ham. Hans ’forbrydelse’ bestod i at sælge frugt og grønsager på gaden uden en tilladelse – det eneste middel han havde til at opretholde sin og familiens eksistens.

Den desperate handling var et symbolsk udtryk for modstand og afslørede den desperate situation, en meget stor del af den tunesiske ungdom – og befolkningen i det hele taget – befinder sig i. Den udløste spontane masseprotester og demonstrationer, som spredte sig over hele landet, og som endnu ikke er stoppet eller taget af, selvom tæsk, skud og massearrestationer har forsøgt at stoppe dem.

Den 24. december blev en teenager Mohamed Ammari dræbt af politikugler, og samme dag blev den 44-årige Chawki Belhoussine El Hadri skudt. Han døde senere af sine sår.  En anden ung mand Houcine Falhi begik selvmord under en demonstration den 22. december, mens han råbte at han var træt af at være arbejdsløs.
Mohammad Bouazizi blev hospitalsindlagt med alvorlige brandsår, men døde den 4. januar.
Se Tunisian protester dies of burns

Det var studenterungdommen, der gik forrest i protesterne, som har været reelle massemanifestationer – og ikke-voldelige. Men de har fået stærkt tilslutning fra  arbejdere og af progressive intellektuelle. Volden er politiets. Mange er arresteret, og bl.a. har politiet mishandlet en række sagførere, der sluttede sig til protesterne i hovedstaden Tunis.

Protesterne er blevet stadig mere udtalt politiske og kræver nu Ben Alis og hans regimes afgang.

Det er det første sociale oprør i et arabisk land i en lang årrække. Men det finder de vestlige medier ikke er værd at berette om.

Se video fra protesterne her

Netavisen 8. januar 2011  


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater