SpaceX: Rumfart til alle lande

Sport i fuld HD og spionsatellitter er, hvad kapitalismen gennem 50 år har drevet det til i rumfarten. Nu er tiden kommet til en jagt på sjældne råstoffer i nabolaget

Kommunistisk Politik 1, 2011

SpaceX-opsendelsen er sket fra et nyrenoveret afskydningsrampe i Cape Canaveral, Florida, ved siden af Kennedy Space Center. SpaceX-rampen er også kendt som Space Launch Complex 40 og blev frem til 2005 brugt af det amerikanske militærs Titan-raketprogram til tophemmelige satellitter. Falcon 9 er en enkel totrinsraket med pneumatisk adskillelse. Den blev afprøvet 8. december 2010, hvor en bane i ca. 300 km højde blev nået. Herefter blev rumkapslen frigivet og tog en tur rundt om jorden.Rumfart er en sag for supermagter. Sådan har virkeligheden været frem til nu af en række grunde: At sende satellitter ud i kredsløb om jorden, eller at sende fartøjer længere ud i solsystemet, er stadig en meget risikabel og kostbar historie.

Det viser en gennemgang af opsendelserne i 2010 på hjemmesiden Space.com. Flere raketter gik i stykker under opsendelsen, hvilket ramte Ruslands GPS-konkurrent Glonass-M og en indisk kommunikationssatellit. Et andet eksempel er en europæisk Eutelsat-kommunikationssatellit, der gik i stykker efter opsendelsen og måtte opgives.

Ud over de tekniske og økonomiske problemer har især USA og europæiske stormagter en yderst restriktiv lovgivning mod eksport af teknologi, hvilket har tvunget nye rumfartsnationer som Kina og Indien til at genopfinde den dybe tallerken selv.

Et tredje, men ikke det mindste problem i rumfarten, er, at satellitter i stor udstrækning er helt eller delvist militære spionsatellitter. Dels eksisterer der helt hemmelige rumprogrammer, dels er de fleste vejrsatellitter med kamera og radar og lignende instrumenter til undersøgelse af jorden samtidig udstyret til militære formål.

Wikileaks-dokumenter gengivet på Aftenposten.no har for nylig afsløret et eksklusivt parløb mellem Tyskland og USA om udviklingen af en vejrsatellittype kaldet HiROS, der samtidig i al hemmelighed skal kunne se mål på størrelse med en person gennem dårligt vejr og bevoksning.

SpaceX

Mens det er tydeligt, at stormagterne vil forsøge at bevare den militære kontrol med rumfarten, er der til gengæld tegn på, at det risikable og kostbare er overvundet.
Det er nemlig lykkedes den amerikanske virksomhed SpaceX, stiftet i 2002 med kun 1200 ansatte (efteråret 2010), at sende en rumkapsel i kredsløb omkring jorden med deres egenudviklede Falcon 9-raket og returnere kapslen sikkert til jorden.

Det er egenskaber, der kan bruges til at placere satellitter i en bane omkring jorden eller til at fragte materiale til og fra Den Internationale Rumstation, og det er en bedrift, der kan markere et nyt trin i rumkapløbet, som blev sat i gang med Sovjetunionens første Sputnik i 4. oktober 1957. Det tog ikke mindst et gigantskridt fremad, da Jurij Gagarin for snart 50 år siden, den 12. april 1961, gennemførte den første bemandede rumflyvning.

Hvad der gør SpaceX’s bedrift til noget særligt, er, at SpaceX er en virksomhed, der i størrelse kan sammenlignes med et mindre dansk værft i 70’erne eller tilsvarende industrivirksomheder. Det betyder, at rummet er ikke længere forbeholdt USA, Rusland, Kina og de tre mindre spillere EU, Japan og Indien. Alle industrialiserede lande kan være med, hvis de får lov.

Selvom amerikanerne har fordel af deres sydlige opsendelsessted i Florida ved den 28. nordlige bredde, vil det selv fra Skandinavien være muligt, hvis der kan findes et sted med god plads rundt om, som f.eks. en udtjent boreplatform. (Desto tættere på ækvator en affyringsrampe er placeret, jo større starthastighed får løfteraketten fra jordens rotation, hvilket betyder mindre brændstofforbrug.)

SpaceX har selv stået for udviklingen og produktionen af det meste fra raketmotorer og rumkapsel til elektronik til computerprogrammer, baseret på kendt teknologi bl.a. fra det amerikanske Apollo-måneprogram, der oprindeligt beskæftigede mere end 400.000 mennesker.
Det er planen, at alle dele skal kunne genbruges, hvilket vil reducere ressourceforbruget og omkostningerne.

Rumturisme

Satellitter til civile videnskabelige forsøg er i dag tit nødt til at vente i mange år på at blive sendt ud i rummet, fordi universiteter ikke har penge til en selvstændig opsendelse og derfor venter på at komme med som ekstra last, når nogle af de store rumfartsorganisationer opsender kommunikationssatellitter eller lignende.

En udvikling i såkaldt rumturisme, hvor et snævert værelse med udsigt til jorden kommer til at stå i 50 millioner dollars, er næppe heller den niche, der for alvor kommer til at trække udviklingen videre.

Fra SpaceX er den langsigtede mission da også, at der skal opbygges permanente baser på Månen og Mars til udforskning og minedrift og lignende teoretisk indbringende forretninger. Sådan fungerer kapitalismen, og derfor har nye teknologiske fremskridt altid en bitter eftersmag af tabte muligheder.

Så mens borgerskabet vil bruge SpaceX som propaganda for den kapitalistiske produktionsmetodes fortræffeligheder, er det værd at huske på, at de unge forskere, der reelt åbnede døren til rummet for menneskeheden i en pionerånd af ægte fremskridt, blev uddannet i Sovjetunionen, mens det stadig var socialistisk.

Netavisen 24. januar 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne