I sagen om Storbritanniens og Vestens beskyldninger og optrapning mod Rusland anklaget for påstået forgiftning af den tidligere russiske dobbeltspion, er det slående, at det sker på baggrund af alarmerende mangel på faktiske beviser. En udvikling som uundgåeligt rejser det store spørgsmål hvorfor?
Den påståede forgiftning af dobbeltspionen Sergei Skripal i Salisbury i Storbritanien er eskaleret i raketfart og med reaktioner mod Rusland uden afventning af undersøgelser og beviser.
Startede med at Theresa May 12. marts udtalte, at det var “meget sandsynligt, at Rusland var ansvarlig ” for forgiftningen af Skripal og hans datter, for herefter ikke længe efter uden nogen beviser at opstille et 24 timers ultimatum til Rusland: Enten indrømmer I at I står bag eller tager ansvaret for forgiftningen, gør I det ikke kommer der alvorlige reaktioner, lød det truende. En ageren som kun kan ses som en bevidst eskalering af sagen mod Rusland, og nu fulgt op med udvisninger af russiske diplomater. Samtidig har Storbritannien helt nægtet at udlevere en prøve af den angivelige gift til Rusland, der benægter enhver forbindelse med giftsagen.
Fra at være ”meget sandsynligt” blev det lynhurtigt via den britiske udenrigsminister Boris Johnson og andre ”Det kan ikke være andre”. En skinger ageren som forventeligt har udviklet konflikten til storpolitik, hvor Storbritannien fremfører, at det er første gang, der føres kemisk angreb på Storbritannien efter 2. verdenskrig.
Som på signal blev denne holdning øjeblikkelig fulgt op med opbakning fra USA, Frankrig, Tyskland og Natos side. Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen udtaler, at Danmark meget vel også slutter op om den britiske fordømmelse og trusler. Danmark har altid stået klar, når USA og den vestlige imperialisme har kaldt. -Manglede blot lidt flere britiske informationer. En opbakning til britisk diplomatiske udvisninger og måske yderligere sanktioner.
Frankrigs Macron udtalte f.eks. ”Der er ingen anden plausibel forklaring” og suppleret af Natos generalsekretær Jens Stoltenberg, der konkluderede at Ruslands rolle i det påståede angreb er i overensstemmelse med et ”hensynsløst mønster af russisk opførsel over mange år”, en opbakning til britisk ageren og måske yderligere sanktioner.
USA’s FN ambassadør i FN´s Sikkerhedsråd gik så vidt som at forbinde ”giftsagen” i Storbritannien med Syrien, hvor Vesten gentagne gange har forsøgt at bringe påskud om syrisk kemisk krigsførelse på bane. En anvendelse som kun kunne være i dens modstanderes interesse og også bragt i anvendelse af den terroristiske ”opposition”.
“De Forenede Stater mener, at Rusland er ansvarlig for angrebet på to personer i Storbritannien ved hjælp af en militær nerve agent”, udtalte den amerikanske ambassadør i FN Nikki Haley i FN, og tilføjede at “mordforsøget i Salisbury er en del af en alarmerende stigning i brugen af kemiske våben”. Samtidig fremturede hun med at tale om brugen af kemiske våben af Assad i Syrien og Nordkorea.
En påstand om en Syrien-forbindelse på et tidspunkt hvor USA desperat kæmper for at fortsat have en fod indenfor i Syrien, med deres forsøg på kontrol med en del af landet, da det ikke længere er muligt at vælte Assad styret, og da Vestens terroristiske stedfortræderkrige mister terræn.
Man kan spørge, hvis der skulle være hold i Storbritanniens anklager, hvorfor har de en sådan hast, og hvorfor afventer de ikke dokumentationen for giftsagen fremlagt for hele verden, og herunder Rusland undersøgt af neutrale parter?
Den udokumenterede britiske reaktion på en forholdsvis lille politisk sag om en dobbeltspions mulige dødsfald, fulgt op omgående af vestens hovedlande peger i retning af en større bevidst vestlig politisk sammenhæng med optrapning imod Rusland, med en fortsættelse af den oprustnings- og dæmoniseringskampagne, som tager mere og mere til.
Vi ser her en mistænkelig programmeret robotreaktion af de samme vestlige magter som tidligere har ført sig frem som krigsforbrydere, hvor besiddelse af masseødelæggelsevåben blev brugt som påstand og løgn for den ulovlige krig mod Irak.
En løgn og krigsdeltagelse med dansk medvirken. Mange har ikke glemt hovedpåstanden for Danmarks deltagelse i krigen mod Irak.
-At Sadam Hussein har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget vi tror – Det er noget vi ved, udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Den måde hele konflikten er kørt op på, og forsøget på skabelsen af forbindelsen med konflikten i Syrien gør hele sagen med Skipral-hændelsen endnu mere mistænkelig og peger mod et storpolitisk spil, hvor man måske kun har set begyndelsen.
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 18. marts 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
