NATO-topmøde 8. – 9. juli: Send flere penge til oprustning og krigsforberedelser

NATO holder i de kommende dage topmøde i Warszawa og vil her bygge videre på oprustningsplanerne fra topmødet i Wales i 2014. Aggression og troppeopbygning mod Rusland, fortsat krig i Mellemøsten, mere militært samarbejde med EU er hovedtemaer. Der er stort pres på medlemslande som Danmark for at øge krigsbudgetterne voldsomt.

NATO_Wales_2014_2

Demonstration ved NATO topmødet i 2014 i Wales

Den krigsglade del af den danske presse flyder i disse dage over med påstande om nødvendigheden af at sætte militærbudgettet op, vise solidaritet og efterleve USA’s diktat om at bruge mindst 2 % af BNP på militæret.

Journalisterne er grundigt præpareret. Blandt andet med et tilbud om et ugelangt kursus med alt betalt af den amerikanske regering. Invitationen lød:

”Vores mål med at invitere jer her til Nato er gennemsigtighed og uddannelse. Jo mere I ved, hvad der foregår, jo mindre vil I sprede budskabet om, at vi er onde mennesker, som ønsker at invadere andre lande. For det ønsker vi ikke! Nato er en forsvarsalliance.”

Men USA har netop efter murens fald omdannet NATO til en udfarende angrebsalliance, hvor ‘musketer-eden’ ikke stopper ved angreb på et medlemsland, men indbefatter planer for indblanding og magtovertagelse overalt i verden.

Gennem NATO deltager Danmark i et kæmpe amerikansk ledet projekt for global magtovertagelse og militær opbygning med dette formål. Danmark er tildelt en særlig rolle i forhold til Nordflanken – i Østersøområdet og Arktis.

Fjendebilleder i øst og i syd

Ingen oprustning uden en fjende og ingen krig uden oprustning. Mod øst er fjendebilledet af et aggressivt Rusland og en permanent krigsparathed systematisk bygget op,

NATO er i de senere år  udvidet med lande som Albanien, Kroatien, Bulgarien, Estland, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, og flere drages tættere og tættere på gennem samarbejds- og såkaldte partnerskabs- eller værtslandsaftaler. Sverige er netop gået ind i en sådan værtslandsaftale på trods af store folkelige protester og et klart flertal i befolkningen for at bevare den traditionelle alliancefrihed og neutralitet.

Man taler seriøst om faren for, at Rusland kan finde på at angribe ”som i Ukraine”, på trods af baggrunden for konflikten i Ukraine var den direkte indblanding fra EU og USA for et regimeskift i Ukraine med efterfølgende underlæggelse af landet under EUs og NATOs interessesfære.

Mod syd har den islamistiske terrororganisation ISIL (Islamisk Stat) og dens aktiviteter givet USA og dets allierede mulighed for fortsat krig i Mellemøsten med en vis forståelse i de krigsførende landes befolkninger. I realiteten er IS blevet støttet og opbygget af nogle af USA nærmeste allierede som Saudiarabien og NATO-landet Tyrkiet.

Hvad skal besluttes af NATO?

På denne baggrund af terrorfrygt og russerskræk er det planen bl.a. at beslutte nye tiltag rettet mod ‘truslen mod øst’, ‘truslen mod syd’ og desuden skabe et tættere militært samarbejde med EU.

I de østlige medlemslande skal NATO have en ‘fremskudt tilstedeværelse’. I stedet for som hidtil at vise muskler gennem store militærøvelser skal der stationeres permanente tropper i de tre baltiske lande og i Polen. I hvert af landene vil der på vedvarende basis fra begyndelsen af 2017 blive udstationeret en NATO-bataljon med op mod 1.000 kampklare soldater. Det forventes at Danmark fremover skal sende 100-150 soldater til Estland.

Også amerikanske tropper vil fra 2017 være permanent til stede i østlandene gennem “The European Reassurance Initiative”. USA vil således fremover have en permanent kampbrigade på 5.000 mand. Samlet vil USA have tre brigader i Europa og materiel til hurtigt at hidkalde en ekstra. I sit budgetforslag for 2017 har præsident Obama firdoblet beløbet til tunge våben, der skal opstilles i Baltikum og Østeuropa fra 800 millioner dollars til 3,4 milliarder.

På mødet skal man også give den endelige godkendelse af udvidelsen af NATO’s udrykningsstyrke til 40.000 mand, som blev sat på skinner i 2014 sammen med oprettelsen af den ekstra hurtige udrykningsstyrke Very High Readiness Joint Task Force.

I krig for USA: Send flere penge!

Det helt store tema bliver finansieringen af oprustningen og de kommende krige.

På NATO-topmødet i 2014 var der enighed blandt alle regeringschefer omkring målsætningen om at bruge 2 % af BNP på militæret fra 2024 – uden at hverken Helle Thorning Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen har gjort stort væsen ud af Danmarks tilslutning.

”USA trækker hele læsset”, hedder det sig. Men man må stille spørgsmålet, hvorfor vi overhovedet skal spændes foran USA’s ambitioner om verdensherredømme? Der findes ingen militære trusler, der begrunder denne oprustning.

”Danmark bidrager meget, og det sættes der stor pris på i NATO. For eksempel med F-16-fly i mange operationer. Men når man laver nyt forsvarsforlig i Danmark, så skal forsvarsforliget afspejle det, man var enige om i Wales, fordi hele NATO-samarbejdet bygger på alle for én og én for alle,” udtaler Jens Stoltenberg til Berlingske.

Og NATOs norske generalsekretær, der efterfulgte Anders Fogh Rasmussen,  fortsætter:

”For amerikanerne er det ikke til at forstå, at de skal låne penge for at betale for at beskytte europæiske lande, som bidrager væsentligt mindre”.

I dansk politik har man endnu ikke rykket sig det store i denne retning, da oprustningspolitikerne har lagt stor vægt på påstanden om at købet af nye kampfly til en pris af måske 90 milliarder kan klares indenfor budgettet og dermed nærmest fremstår som gratis og helt uden betydning for nedskæringer på velfærden.

Derfor vil man måske et stykke tid endnu være forbeholdne overfor NATO-kravet om at skrue op for militærbudgetterne. Men man vil utvivlsomt ‘bøje sig’ på et tidspunkt, snarere før end senere, når realitetsforhandlingerne om finansiering af kampfly og det nye forsvarsforlig for 2018-22 skal på plads.

NATO og EU går hånd i hånd om oprustning og krig

Det er ikke kun NATO-landenes repræsentanter, der mødes i Warszawa. EU’s top er også med. Det er planen, at der på mødet skal underskrives en fælles erklæring om et stærkere militært samarbejde.

EU arbejder i retning af at aktivere sine målsætninger om fælles forsvarspolitik, og generalsekretær Jens Stoltenberg understreger i den forbindelse, at en præcis arbejdsdeling er vigtig. Der skal ikke laves en parallel militær opbygning – NATO og EU skal supplere hinanden efter en fælles strategi.

Det drejer sig bl.a. om et fortsat forsvar af Fort Europas ydere grænser, hvor NATO-skibe nu patruljerer i Middelhavet, og en videreudvikling af dette. Et andet område er Cyberkrigen, hvor NATO netop har lagt en ny strategi for angrebskrig i cyberspace.

Vigtige opgaver for fredsbevægelsen

Danmark og de øvrige nordiske lande inddrages i disse år i en voldsom oprustning. Vi er USA’s opmarchområde mod Rusland og bygges op som et sådant. Der rustes ikke for at holde en ‘terrorbalance’, men for omfordeling af verdens ressourcer med pres og angreb for øje. Danske atombærende F35 kampfly er planlagt som beredskab til en mulig krig mod fjenden Rusland.

Det USA-styrede NATO udgør i øjeblikket en overhængende fare for freden – også i Europa. Dette må sættes i fokus, hvis faren skal afværges. Viden om NATO’s oprustning må ud til mange, og der må mobiliseres til kamp mod oprustningen til krig og for en udtræden af krigsalliancen NATO. EUs partnerskab med hensyn til militarisering og oprustning er endnu et argument for, at Danmark skal ud af EU.

Læs også

Amerikanske oprustningsplaner for NATOs nordflanke: Nordisk følgagtighed og folkelig modstand
KPnet 26. maj 2016

Trident Juncture 2015: NATO’s udrykningsstyrke træner i fuld skala krig
KPnet 20. juli 2015

NATO-topmøde med frisk blod på hænderne
KPnet 14. august 2014

Kpnet 7. juli 2016