FOA – klassens slemme dreng

Kommunistisk Politik 23, 2010

FOA’s nyligt afviklede kongres i Odense fandt sted midt i en brydningstid – på mange kanter. Det afspejledes også på kongressen.

FOA holdt kongre si Odense november 2010 Foto: Kommunistisk Politik

Den internationale krise har raseret i de sidste to år, og Danmark med en fortsat VKO-blok ved roret har kun forværret og vedbliver med at forværre levevilkårene for arbejdere og fattige.
I dag føler hver anden social og sundhedsassistent sig truet af mulige fyringssedler.

FOA repræsenterer et flertal af de dårligst stillede på arbejdsmarkedet, i hvert fald blandt de offentligt ansatte. Medlemmerne har heller ikke haft den fornødne økonomiske modstandskraft til at tackle forringelserne. Ved sidste overenskomstfornyelse var de ude i en flere uger lang konflikt og opnåede ikke de rejste krav. Året forinden markerede de sig med en landsdækkende spontan strejke.

FOA’s ledelse, som ikke havde vilje eller evne til at inddrage den store sympati i befolkningen, underskrev en aftale, der gav krummer og viste sig at medføre et reallønsfald. Der kom ikke flere hænder til og ej heller ligeløn blandt kønnene, eller for den sags skyld nogen ligelønskommission.

Det er i den situation noget af en nyser at se frem til en overenskomstfornyelse, hvor FOA’s medlemmer starter med at skulle indfri en gæld til arbejdsgiverne, idet lønreguleringen på det private arbejdsmarked i perioden har været mindre end beregnet. Overenskomsten rummer nemlig en tilpasningsklausul, der justerer lønnen inden for Kommunernes Landsforenings (KL) område i forhold til udviklingen på det private område.

Forberedelsen til næste overenskomstfornyelse

Det har for FOA til næste års overenskomstfornyelse været vigtigt at få indbygget solidarisk lønudvikling som princip, hvilket konkret skulle udtrykkes ved, at lønstigningen for de flestes vedkommende udbetales i kronebeløb – i modsætning til en procentuel stigning, der kommer de højest lønnede til gode.

Det lykkedes ikke FOA at vinde tilslutning i OAO (Offentlig Ansattes Organisationer), som er den centrale forhandlingsorganisation (tilknyttet KTO) for de kommunalt ansatte. Man kan roligt sige, at FOA blev slagtet på det usolidariske alter: Ud af 58.000 ansatte på løntrin 17 eller derunder i kommunerne er de 48.000 medlem af FOA.

Et andet vigtigt princip for FOA er ligelønnen, som heller ikke blev besluttet som krav af OAO trods et flertal. Andre organisationer benyttede nemlig deres vetoret til at knægte disse retfærdige krav.

Allerede inden kongressen meldte FOA’s formand Dennis Kristensen ud, at det må komme op til en overvejelse i FOA, hvorvidt disse holdninger skulle få til konsekvens, at FOA må trække sig fra OAO. Denne holdning lagde han også frem i sin beretning.

To fløje markerede sig

Netop dette spørgsmål fik nogle stykker op af stolene for at plædere til samling i dansk fagbevægelse, og enkelte rettede i den forbindelse direkte angreb mod formanden.

– Mon ikke det er tid til lidt selvransagelse, Dennis Kristensen? Måske er det ikke nødvendigvis de andre, der hele tiden er noget i vejen med. Måske er det dig selv, lød kritikken fra højre, der tydeligt smagte af en koordineret aktion fra den konservativt etablerede socialdemokratiske fløj. Der var ved disse indlæg markante klapsalver.

Forbundet fik til gengæld også kritik fra venstre, hvilket mest markant kom til udtryk fra næstformand i LFS-gruppen Jan Hoby, der fastslog, at kasinokapitalisterne vil lægge krisens byrder på vore skuldre, men på den anden side har krisen også vist fagbevægelsens svagheder:
– Krisen aftegner også klart en fagbevægelse i krise. Lederne vil ikke handle. I stedet blev velfærdsbevægelsen svigtet. Socialdemokratiets og SF’s “Fair løsning” dur ikke. I stedet for 12 mere om dagen skal vi arbejde 24 minutter mindre!

Ikke mindst kritikken af “Fair løsning” vakte bifald og begejstring blandt de små 600 delegerede.

Se hele Jan Hobys tale til kongressen her
KPnetTV

Fair løsning

Formand Dennis Kristensen lagde i sin beretning en betydelig vægt på at tage afstand til VK-regeringen og dens politik. Årene inden finanskrisen blev rammende kaldt for Grådighedens årti, og skattepolitikken og de adskillige skattelettelser til de rige fik deres velfortjente hug.

Tonen fik en helt anderledes lyd, da han nåede til oppositionens platform, “Fair løsning”:
“Det er helt rigtigt tænkt, at Danmark skal arbejde sig ud af krisen frem for at spare den offentlige sektor halvt ihjel,” fastslog formanden.

Dennis Kristensen bakkede op om de “gode takter”, men reserverede sig en kritik, han kaldte for en “systemfejl”:
“Jeg vil ikke kunne forklare 37 FOA-medlemmer på en kommunal arbejdsplads, at der godt nok samlet set (som følge af “Fair løsnings” vækstplan for den offentlige sektor, red.) bliver flere ansatte i den offentlige sektor, men at den første stilling, der bliver ledig på deres arbejdsplads, bliver nedlagt, fordi de 37 nu leverer flere arbejdstimer.”
“38 timers arbejdsuge er ikke interessant, og det er en samling af det samme antal arbejdstimer på den enkelte arbejdsplads heller ikke.”

Den alternative vej

FOA-formanden vaklede ikke, når det gjaldt om at angribe skattestoppet:
“Skattestoppet i regeringens version var en del af drivkraften bag Grådighedens årti. Vinderne var først og fremmest boligejerne, og denne enorme omfordeling var med til at øge uligheden i det danske samfund.”

Dennis Kristensen mener, at ny vækst skal bære Danmark ud af krisen. Der er mistet 200.000 arbejdspladser, så der er god grund til at gennemtænke alternative arbejdspladser. Her har han fundet de vise sten:
“Det handler om den internationale topplacering, vi har i undersøgelser af velfærd, lighed og lykke. Det kunne sammenfattes til begrebet livskvalitet. Hvorfor ikke tænke livskvalitet ind som et vækstpotentiale?” spørger formanden.

Uanset alternative rummede beretningen rigtig god tid og plads til et forsvar af efterlønnen. Der blev givet indtryk af, at her stod FOA og forbundsformanden fast: Fingrene væk fra efterlønsordningen!

Dog åbnede han en mindre sprække:
“Hvis der skal være en diskussion om efterlønnens fremtid, så må det nødvendigvis alene blive en diskussion om, hvorvidt de velstillede ønsker helt at blive fritaget muligheden for at gå på efterløn.”

Klassens frække dreng

Kongressen afspejlede et forbund, hvis holdninger målt i forhold til de større forbund i Danmark helt klart tegner en venstreprofil. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at forbundsledelsen er med til at sætte gang i eller bakker op om mange medlemsaktiviteter, der synliggør medlemmernes problemer og kamp for bedre forhold.

FOA er ganske enkelt det forbund, der i de sidste fire år har formået at præge gadebilledet mest. Hvem husker ikke SOSU’ernes gule veste og røde hænder med påskriften “Flere hænder”, som selvfølgelig gjorde sig tydeligt gældende ved deres overenskomstkonflikt i foråret 2008, men som siden ved masser af lejligheder er blevet trukket ud af stalden? Sammen med 3F, som synes at have tabt tempo, udgør de venstrekanten i LO – i hvert blandt de tunge drenge.

Fakta om FOA – Fag Og Arbejde

På førstedagen af kongressen deltog 592 delegered
Forbundet er med 200.367 medlemmer blandt Danmarks største

Forbundet består af flere forskellige afdelinger:

SOSU; primært social- og sundhedsassistenter 114.897 medlemmer

Pædagogisk; primært PMF’ere og LFS’ere54.013 medlemme

Kost-service; heriblandt køkkenpersonale på institutionerne 16.154 medlemme

Teknik-service; 10.933 medlemmer

4.370 medlemmer uden for sektorerne

Se også

FOA-kongres: Solidariteten er i krise

Netavisen 3. decemer 2010