Trump vandt – vi kæmper videre, hårdere end nogensinde

Amerikansk kapital har stigende problemer med at håndtere sine interne modsætninger, at sikre sig stadigt stigende profitter og sikre sig kontrollen med arbejderklassen med de gamle midler. Nu griber kapitalen til mere direkte former for undertrykkelse og kontrol, skriver The American party of Labor i denne valgudtalelse. Deres budskab lød allerede op til valget: »uanset hvem der vinder, så kæmper vi videre«. Og de tilføjer nu efter valget: Trumps sejr åbner en ny periode med potentiel vold mod minoriteter, kvinder, alle marginaliserede folk og arbejderklassen som helhed, hvilket gør det nødvendigt at organisere øjeblikkelig modstand.

Af American party of Labor, sekretariatet

Donald Trump er blevet genvalgt som USA’s præsident. Selv om valgresultatet for Repræsentanternes Hus endnu ikke er fuldt opgjort, har Republikanerne nu flertal i Senatet og Højesteret og kan siges at kontrollere alle grene af den føderale regering. Trumps genvalg er endnu et skridt i retning af åbent barbari og institutionalisering af en reaktionær form for politik, som er repræsentativ for det amerikanske kapitalistiske systems generelle forfald. Trumps sejr åbner en ny periode med potentiel vold mod minoriteter, kvinder, alle marginaliserede folk og arbejderklassen som helhed, hvilket gør det nødvendigt at organisere øjeblikkelig modstand.

»Den gamle verden er ved at dø, og den nye verden kæmper for at blive født: Nu er det monstrenes tid. (Antonio Gramsci)

Som nogle synes at have glemt, var Trumps forrige periode præget af politikker, der tjente til at berige kapitalistklassen, forårsagede tilbageslag i de borgerlige frihedsrettigheder, forfulgte imperialistiske geopolitiske mål, som til dels er skyld i dagens folkemord i Gaza, og racistiske immigrationsregler, som splittede arbejderklassens migrantfamilier ad. Mens det amerikanske folk afviste Trump i 2020, som det fremgik af hans tilbagegang i de folkelige stemmer, har de »progressive« desværre undladt at tage fat på de underliggende materielle forhold, som styrker Trumps popularitet, ved at nøjes med neoliberale kandidater og politikker, som fortsætter med at skabe øget økonomisk ulighed og social nedbrydning. I en tid, hvor mange amerikanere fra arbejderklassen lever fra lønseddel til lønseddel, sidder fast som permanente lejere og har oplevet reallønsfald blandt stigende inflation og leveomkostninger, bør det ikke være nogen overraskelse, at de bredt har afvist Demokraternes neoliberale politik, og at så mange nægtede at deltage i valgprocessen.

Nøglen til at bekæmpe denne nuværende udgave af reaktionær politik er at forstå, at den har udviklet sig på grund af den stigende uundgåelighed af kriser inden for både samfundets økonomiske basis og sociale overbygning. Den amerikanske kapitalisme har længe understøttet sin fortsatte vækst og profitrate ved at udvide sine markeder globalt, men i den nuværende periode med modstand mod den amerikanske imperialisme og øget konkurrence med andre imperialistiske kræfter er den amerikanske kapitalismes evne til at ekspandere blevet begrænset.

Amerikansk kapital kan simpelthen ikke fortsætte med at håndtere sine interne modsætninger, da behovet for konstant at øge sine profitmarginer efterlader mindre overskudstid og -indtægter til at opretholde de komplekse ideologiske apparater, som tidligere opbyggede en falsk tillid mellem arbejderklassen og det borgerlige system. Som et resultat af denne opløsning af sit greb om det sociale liv griber kapitalen til enklere og mere direkte former for undertrykkelse og kontrol.

Men Trump giver ingen svar på disse modsætninger. Hans katastrofale og fascistoide økonomiske og sociale politik er dømt til at ødelægge den amerikanske økonomi. Hans toldsatser vil hæve priserne, og hans planlagte deportationer vil overbelaste budgettet, forkrøble arbejdsstyrken og skabe en humanitær krise.

Med denne forståelse af den sande svaghed i det kapitalistiske systems greb om kontrollen er den lektie, der skal læres af den progressive bevægelse i de sidste fire år, det presserende behov for organisation og program. Der er ikke længere noget valg at vente på, der er ikke længere tid til at trække tiden ud, og der er ikke plads til kompromiser med den voksende fascistiske kræftsvulst i dette land. Det borgerlige demokratis valg ville aldrig redde den amerikanske arbejderklasse, men i dagens kriseperiode er disse valg også holdt op med at købe os tid.

I løbet af præsidentvalgkampen i 2024 søgte mange »progressive« kompromiser med reaktionære dele af befolkningen i et forsøg på at præsentere sig selv som »fornuftige« og »rationelle«, men på den måde rykkede de til højre på centrale politikker vedrørende indvandring, udenrigspolitik, udgifter til sociale programmer og utallige arbejderklassespørgsmål til fordel for borgerlige og småborgerlige interesser. Ved at kapitulere på denne måde kunne de ikke præsentere et ægte alternativ til det nuværende system, som ødelægger livet for almindelige mennesker, eller fascismens reaktionære, nationalistiske og chauvinistiske »løsninger«. I den kommende periode, hvor modstanden nødvendigvis må øges, kan socialister og progressive ikke give efter for højrefløjens politiske holdninger og mål.

Desuden må socialistiske og progressive kræfter modigt præsentere alternative løsninger, som peger på modsætningerne i dagens samfund som potentielle øjeblikke af brud med dette uhyrlige kapitalistiske system. Mellem den enorme opbygning af produktivkræfternes kapacitet i løbet af det sidste årti, med udviklingen af teknologier som især kunstig intelligens, der giver mulighed for at gå ud over kapitalistisk produktion lettere end nogensinde før (men som under borgerskabets styre i stedet bruges til yderligere at udnytte og fratage arbejdere deres rettigheder), til den nuværende tilstand af social nedbrydning, der har ødelagt folks tillid til borgerlige institutioner, finder vi et væld af muligheder for at organisere en reel modstand mod vores undertrykkeres barbari. Denne reelle opposition kan dog kun skabes ved at opgive liberalismens middelmådige mål og de begrænsninger, som partier som Demokraterne har lagt på påståede progressive bevægelser.

I lyset af Trumps sejr må demokratisk sindede, progressive og socialistiske kræfter gå sammen om at kæmpe ubarmhjertigt mod fascismens fremmarch overalt, hvor den stikker hovedet frem. Kort sagt, når kapitalens modsætninger viser sig, og arbejderne radikaliseres, skal der være et kommunistisk parti til stede, som er parat til at møde dem.

American Party of Labor har tidligere udtalt, at »uanset hvem der vinder, så kæmper vi videre«. Disse ord er mere sande nu end nogensinde før. Derfor skal vi organisere os og øge vores solidaritet med arbejdere, LGBTQIA+-personer, immigranter, farvede, handicappede og alle andre marginaliserede grupper, der kæmper for deres rettigheder og overlevelse.

American Party of Labor vil være i frontlinjen for at bekæmpe alle fascister i den igangværende klassekamp, indtil de arbejdende masser i sidste ende giver dødsstødet til kapitalismen og reaktionen. Det er vores mission. Al magt til det arbejdende folk!