Folkeskolen under beskydning

Kommunistisk Politik 20, 2010

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde ved Folketingets åbning regeringens platform frem til det kommende folketingsår. Platformen var tydeligvis præget af den igangværende valgkamp, som risikerer at skulle vare i mere end et år endnu. Et væsentligt tema for regeringen var således en erklæring om, at Danmark i løbet af kort tid skulle have verdens bedste folkeskole.

Udsagnet er fuldstændig på kant med virkelighedens verden. VK & O har i hele perioden fra 2001 forringet uddannelsesforholdene for folkeskolen, de tekniske skoler, gymnasier og højere læreanstalter. Elevantallet i klasserne er forøget drastisk, hvilket kombineret med ringere undervisningslokaler betyder, at der ofte slet ikke er plads til eleverne, som i nogle klasser overstiger 30. Bøger og andet undervisningsmateriale er nedslidt og forældet.

Mange forældre har, hvis de har haft råd, valgt at flytte børnene til private skoler. Denne strøm er fortsat i gang. Eleverne på de tekniske skoler kan ikke fuldføre deres uddannelse, fordi der er alt for få lærepladser. Det kan vi takke Ulla Tørnæs for, som fjernede skolepraktikordningen med en garanti om, at arbejdsgiverne nok skulle oprette de nødvendige lærepladser.

Regeringen erklærer, at der er tilført flere midler til uddannelsessystemet, men det er løgn og manipulation. Midlerne kommer nemlig ikke eleverne til gode, men bruges oftest på bureaukrati m.m. I regeringens oplæg hedder det sig også, at de såkaldte cafe-penge (SU til hjemmeboende børn) skal fjernes.

Det er i sig selv en provokation at kalde unge menneskers eksistensgrundlag for cafe-penge, og konsekvensen vil være, at den tunge ende igen vender nedad. Børn af dårligere stillede familier risikere at måtte stoppe uddannelsesforløbet grundet ringe økonomi.

Regeringens plan er som sædvanlig en omgang tomme løfter. Hulheden viser sig blandt andet gennem de kommunale besparelser, hvilket på landsplan betyder oprettelse af en række kæmpe– eller megaskoler.

Kæmpeskoler

Fra Vendsyssel til Amager sammenlægges en lang række folkeskoler, der allerede har fået betegnelsen kæmpeskoler. I dag er der gennemsnitligt 372 elever på en dansk folkeskole, men besparelser betyder, at sammenlægninger benyttes som økonomisk redskab.

Amager er her blevet nævnt som et skræmmende eksempel. Gerbrandskolen, Højdevangsskolen, Dyvekeskolen og Sundbyøster skole skal efter planen være sammenlagt fra skoleåret 2011-2012, og det skulle herefter blive Danmarks største folkeskole med 100 klasser fordelt på 11-12 spor med i alt 2.140 elever.

Flertallet i Københavns Borgerrepræsentation (SF, Socialdemokraterne, Enhedslisten og De Radikale) sender forslaget til høring fra slutningen af oktober til og to måneder frem. Planerne kan tidligst vedtages i Borgerrepræsentationen 1. marts 2011.

Modstanden er imidlertid lokalt så stort, at flertallet er ved at sprække. Mange forældre betragter simpelthen forslaget som en slagtning af folkeskolen til fordel for private:
– Vi vil opleve elevflugt til privatskolerne, advarer Hans Henrik Kølle, formand for skolebestyrelsen på Gerbrandskolen.

Økonomisk vil sammenlægningen kræve en anlægsudgift på 80 millioner kroner, mens den årlige driftsbesparelse vil ligge på tre-fire millioner kroner. Frederikshavn, Hjørring og Guldborgsund er andre kommuner, hvor kæmpeskoler er på tegnebrættet.

Per Kjeldsen, pædagogisk psykolog og medlem af pædagogik- og uddannelsestænketanken Sophias ledelse, mener, at det er et problem, når man samler en stor mængde elever i en institution:

– Man ser efterhånden på skolen som en indlæringsfabrik i stedet for en kulturinstitution, der skal sikre børns dannelse.

Netavisen 24. oktober 2010