Ind i det ny årti

Leder
Kommuistisk Politik 1, 2010

Det forbandede ved et årsskifte er at man ikke kan lægge det gamle i graven, andet end billedligt talt; man slæber det med sig, som det gamle årti slæbes ind i det nye, og vægten af det 20. århundrede mærkes deprimerende tung i det 21. I de naturnære og statiske bondesamfund betød årsskiftet indgangen til naturens egen fornyelse, men den fornyelse, som menneskene hungrer efter ved ’nullernes’ afslutning er social fornyelse.  

En hunger efter virkelig fornyelse og ikke pseudo-fornyelse som ved et ministerskifte eller krigsforbryderen Foghs afløsning. Virkelig fornyelse, og ikke virtuel fornyelse, som Barack Obama, der viderefører og udvider den amerikanske imperialismes krige.  

Social fornyelse er ensbetydende med ’systemskifte’, som der blev råbt på i de københavnske gader under klimatopmødet. Og ’systemskifte’ er kun muligt, hvis det økonomiske system udskiftes. Det er ikke muligt med en ’rød økonomi’ under kapitalismen, for selve drivkraften i produktionen – produktion for profit – udelukker en solidarisk og planmæssig økonomi, og den gennemtrænger hver eneste pore i det nuværende samfund, den offentlige som den private sektor. Det er heller ikke muligt med en ’grøn’ kapitalistisk økonomi, selvom nogle klimafolk og en hel del systempolitikere påstår det. Profitten er farveløs, eller måske bare sort, og profitten kan ikke redde planeten, kun destruere den. Først når produktionens drivkraft bliver at dække menneskets behov, kommer der farver på økonomien. 
 
Dødvægten fra nullernes årti og sidste århundredes ’nye verdensorden’ kan føles lammende. Det går tilsyneladende kun én vej, baglæns, nedad, til det værre. Der bliver flere krige i det nye årti, større global fattigdom, mere CO2-udslip, mere klimakaos. De kapitalistiske landes forvandles til militariserede politistater. De glimt af håb og forandring og fornyelse af systemet, der af og til skimtes, er rent virtuelle. 

Det er en indgroet myte, at verden er på vej mod en lysere fremtid. Den altdominerende og altædende imperialisme bliver med alderen stadig mere reaktionær, udemokratisk, militaristisk og tilbøjelig til at kaste sig ud i alle mulige eventyr, der spiller hasard med fremtiden 

De uafbrudte krige i århundredets første årti, den danske krigsdeltagelse og den foghske udgave af en minimalstat med dens statsstøttede fremmedhad har utvivlsomt rystet den nationale identitet. Der er ikke plads til illusioner om Danmark som nr. 1 på alle den progressive civilisations områder eller som ’verdens lykkeligste folk’. Det kan ikke sove tornerosesøvn, mens verden brænder om vuggen – men er vågnet brat op på Afghanistans slagmarker.  

De globale modsætninger skærer tværs igennem det danske samfund – og det er ikke etniske eller religiøse modsætninger (selvom de ofte fremstilles som sådan) – det er sociale modsætninger, klassemodsætninger. De ryster ikke bare den nationale samhørighed, men også alle gruppeidentiteter som alder, køn, regionale, lokale o.s.v. – eller for den sags skyld race eller etnicitet.  
 
Derfor pustes der kraftigt til individualisme i talløse former, men de objektive globale klassefaktorer virker i modsat retning: hen imod skabelsen af et nyt globalt fællesskab i kamp mod imperialismens dødedans. Det var det, der blev manifesteret i Københavns gader under klimatopmødet. Og det er en af de positive faktorer, der peger ud over fortidens dødvægt og imperialismens dødsridt. 

Det er den voksende globale bevidsthed om, at det kriseplagede kapitalistiske system med dets evige og ødelæggende kriser, med undertrykkelse, udbytning og bestandige krige, ikke duer, men må sættes på porten.  Det er en bevidsthed, der bygger på erfaring, der er ved at manifestere sig på alle kontinenter, og ikke mindst i Latinamerika. Den er stærk og stadig voksende i dagens globale ungdom. Det er nutidens arbejderklassebevidsthed.

Hvis den så organiserer sig og sætter sig igennem som handling, bliver den ustoppelig, for dansk politi som for amerikansk militær. Det er – en systemforandrende socialistisk bevidsthed,  selvom den endnu mangler at udvikle sig fra en drøm om et andet samfund, fra ideen om systemskifte til praktiseret videnskab om revolutionær forandring 
 
Redaktionen 5. januar 2010 

Netavisen 7. januar 2010
 
 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne