Krise, krig og klima: Forbundne størrelser

Samtale med Gerd Berlev i forbindelse med Fredsfestival 2009

Kommunistisk Politik har talt med Gerd Berlev, APK’er og en af hovedpersonerne bag Fredsfestivalen, om dens tema og perspektiver.

Kommunistisk Politik 18, 2998

Gerd Berlev ved Luk Lejren-aktionenDen tilbagevendende fredsfestival i Sydhavnen har udviklet sig til et vigtigt samlingspunkt for den folkelige modstand mod militarisme, krig og reaktion. Årets begivenhed løber af stabelen lørdag den 12. september, som sædvanligt i Karens Minde kulturhus, med et overdådigt politisk og kulturelt program. Om eftermiddagen overrækker Annisette, der selv tidligere har modtaget udmærkelsen, ’Fredsgrisen’ til en værdig modtager.

Vokset ud af nødvendighed

KP: – Dette års fredsfestival tegner til at blive en flot succes og har fået stor opbakning fra både kunstnere og fra organisationer og bevægelser. Hvorfor den massive tilslutning lige nu?

Gerd Berlev: – Forberedelserne af Fredsfestival 2009 (herfra forkortet til ff09, KP) er foregået i en tid, der så at sige ”råber på forandring”. Krig og reaktion, krise og skræmmebilleder af klimaets udvikling har været på dagsordenen, siden vi startede forberedelserne før nytår.

·Samtidig med at der dannes nye grupper omkring alle mulige konkrete sager i kølvandet på kampene om Ungdomshuset og med erfaringerne derfra, og der opleves en ny beslutsomhed og en voksende forståelse af de regerende kræfters reaktionære og imperialistiske karakter, må det konstateres, at der er en række fredsorganisationer, der ikke rigtig kommer ud af stedet. En Fredsfestival, der kan samle viden og kræfter, og som kan fungere som smeltedigel for meningsudvekslinger og mobilisere til fremtidige fælles handlinger, er så at sige vokset frem af nødvendigheden.

KP: – Hvem står bag initiativet?

GB: – I udgangspunktet var vi en lille gruppe omkring Valby og Sydvest mod krig, en gruppe, der samledes i perioden op til de store demonstrationer mod Irak-krigen i efteråret 2002 og begyndelsen af 2003. Da jeg forstod, at en krig mod Irak var nært forestående, og alle begrundede protester – der senere er bevist var rigtige – blev fejet af bordet, gik jeg på gaden lokalt med en løbeseddel, og derfra opstod hurtigt en lille antikrigs-gruppe her i Valby og Sydhavnskvarteret. Gruppen er åben for alle uanset politisk tilhørsforhold og har gennem årene dannet grundlag for mange diskussioner, internt og ved offentlige møder.

– Netop dette sammenhold om krigsmodstand på tværs af politiske partier er den styrke, der gør, at vi har fået så stor en opslutning om ff09. Vi er alle mennesker, der handler politisk i dagligdagen, og vi har tilsammen en stor kontaktflade i progressive bevægelser og organisationer. Således deltager alle partier og grupper, der opfatter sig som kommunistiske eller socialistiske, og en meget lang række af fredsgrupper og flere klimagrupper. Man kan også sige det sådan: Deltagerne spænder fra den ældste fredsgruppe, Aldrig mere krig, til den yngste klimagruppe, Shutitdown.

– I invitationen til ff09 er der lagt vægt på, at der skal sættes fokus på sammenhængen mellem klima, krise og krig, hvilket også betyder, at både fagforeninger, herunder den lokale 3F Byg-Jord-Miljø og stilladsarbejderne, klimagrupper og andre som f.eks. Folkebevægelsen mod EU, forskellige venskabsforeninger, Fighters + Lovers, Oprør, Støttekredsen for flygtninge i fare, Budskab fra græsrødderne m.fl. deltager eller støtter festivalen økonomisk.

– Allerede før nytår kontaktede vi de første kunstnere, og det er så gået slag i slag gennem hele foråret, således at vi allerede før sommerferien havde fastlagt det kunstneriske program i hovedtrækkene. I det arbejde blev vi hjulpet godt på vej af Kunstnere for Fred samt de mange arrangementer, hvor jeg har været medarrangør igennem anti-krigsarbejdet siden 2003, senest ved arrangementet af hyldest-koncerten for Pete Seeger den 3. maj. I valget af kunstnere er der lagt vægt på, at det er kunstnere, der har noget på hjerte, og at de vil deltage for at støtte ff09. Samtidig har vi ønsket at henvende os bredt både til befolkningen i området og til unge og ældre i bevægelserne. Det har bl.a. resulteret i, at der er optræden på flere scener, men alle steder er programmet vekslende mellem forskellige slags musik, visesang, folkedans, rap og rock m.m.

KP: – Programmet ser jo meget omfattende ud og er blevet udvidet i forhold til Fredsfestivalens første år – sidste år blev den ikke afholdt.

GB: – Det er faktisk tre år siden, der sidst blev holdt fredsfestival. Vi startede i 2005, fordi vi havde besøg af Anne Feeney og ville arrangere en koncert med hende. Det endte med at blive den første fredsfestival, som blev en stor succes. Da vi så fulgte op med endnu en fredsfestival i 2006, var kræfterne næsten brugt op, og vi havde brug for en pause. Den kom til at vare til i år, men så havde vi også modtaget så mange henvendelser om, hvornår den næste festival skulle holdes, at vi blev nødt til at tage handsken op igen. Behovet for at samles var som sagt vokset, og en ny generation på vej.

Bevægelserne radikaliseres

KP – Årets tema er krise, klima og krig. Hvorfor er det valgt?

GB: – For os i initiativgruppen er sammenhængen mellem de tre dele – klima, krise og krig – ikke vanskelig at få øje på. Vi er enige om, at krig, militærøvelser og krigsproduktion på flere måder er en af de værste klimasyndere. Det vil sige både den direkte indflydelse på og ødelæggelse af natur og mennesker, som brug af alskens giftige og ødelæggende masseødelæggelsesvåben medfører. F.eks. forarmet uran, afløvningsmidler, fosforbomber og mineudlægninger, og så den mere indirekte, affødt af afprøvning og produktion, som underjordiske atomprøvesprængninger og satellit-forurening, for ikke at tale om de folkevandringer, der følger i krigens og klimaødelæggelsernes spor.

– Krigen og krisen er ligeledes forbundne størrelser. Krigsproduktion er jo den mest indbringende og dermed også et investeringsobjekt, der trænger andre produktioner ud af markedet, herunder fødevarer, boliger, civil infrastruktur og andre nødvendigheder for livets opretholdelse. Samtidig presser krisen og konkurrencen produktionsomkostningerne i bund, dvs. der kæmpes om at vinde indflydelse i råstofrige områder (i Nigeria f.eks.), og forsyningssikkerheden bliver et must. Det er væsentlige baggrunde også for krigene i Afghanistan og Irak.

– Det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at oplyse og fortælle om disse sammenhænge. Det er ikke det, der trækker de store overskrifter i pressen. Endskønt det burde.

KP: – Hvordan bedømmer du situationen for bevægelserne på de forskellige områder? Eksisterer der en bevidsthed om sammenhængen mellem f.eks. klimakamp, asylkamp og antikrigskamp?

GB: – Ja, der er mange i bevægelserne, der ser, at der er stor sammenhæng mellem de forskellige områder. Jeg har tit set, at når nogen begynder på at interessere sig for en særlig del af spektret, så bliver de opmærksomme på mange andre sammenhænge. Det blev helt tydeligt, da politiet ryddede Brorsonskirken for nylig. Naboer, der blev vækket, mennesker, der altid havde haft stor tillid til politiet og ’demokratiet’, så pludselig politiet opføre sig som vilddyr. Mennesker med den slags oplevelser vil der helt sikkert komme en del af på ff09. De har set, at de selv bliver nødt til at undersøge, vide og forstå mere om hvordan tingene hænger sammen, så de kan handle og ændre verden.

– I det hele taget er bevægelserne blevet radikaliseret gennem de sidste par år, hvor politikerne uden blusel lyver folk lige op i ansigterne. Vi kan jo selv se, at det ikke passer. Arbejdsløsheden vokser, der bliver flere tvangsauktioner, vi bliver fattigere, nogle enkelte bliver stinkende rige, krigene bliver mere bestialske, der opnås ingen såkaldt demokratiske resultater i Afghanistan og Irak, klimaet bliver varmere, den danske flora og fauna bliver fattigere på arter. Skolerne forfalder, ambulancerne udebliver, plejehjemmene bliver opbevaringsanstalter, forfølgelserne af fejlfarver og ikke rettroende kommer mere og mere til at ligne jødeforfølgelserne, overvågningen af os tager til.

Styrket enhed?

KP: – Hvad er perspektiverne for styrket enhed og kamp med denne festival? Hvad kan man bruge den til?

GB:Jeg ved ikke, om festivalen vil resultere i en styrket enhed, for det er jo ikke alle, der ønsker en enhed, der klart og tydeligt retter sig mod krig, krise og reaktion. Der er dels mange strømninger, der tror på, at der findes demokratiske løsninger inden for det eksisterende, f.eks. at når vi kender de tekniske løsninger på klimakrisen, så vil de også i sidste ende blive brugt. Her kan vi bruge festivalen til at understrege at det er nu, klimakrisen skal løses. De 20 millioner i Bangladesh kan ikke vente ti år. Det kan få en stor betydning for at samle kræfterne sammen til protesterne i december.

– Andre mener ikke, vi kan slutte krigen i Afghanistan, for så vil Taliban jo bare komme til magten, og så er ”vi” lige vidt. Fredsfestivalen vil sætte en tyk streg under, at krig og besættelse altid går ud over civilbefolkningen. Der er heller ingen tvivl om, at der vil blive sat endnu mere fokus på flygtninges og asylsøgeres vilkår og styrke sammenholdet om at fortsætte kampen imod den tortur og forfølgelse, der foregår i vores eget land og fra vores egne autoriteter.

KP: – Hvad mener du om udviklingen i antikrigsbevægelsen og den hendøende aktivitet i forhold til den optrappede besættelse og krig i Afghanistan, den fortsatte krig i Irak osv.?

GB:Den besættelse og krig, der foregår af Afghanistan, betragter jeg som USA’s og NATO’s krig for vestlig indflydelsessfære og herredømme over forsyningslinjer. Det er lidt uhyggeligt, at protesterne i den grad er sygnet hen. Det er, som om mange er inficeret af troen på, at Taliban vil betyde en trussel mod hele den vestlige verden. Det, vi ser, er desværre, at jo længere krigen varer, des flere tilhængere får Taliban, da det er dem, der kæmper for landets selvstændighed. Det burde jo så være et argument for at stoppe krigen omgående, hvis man er bange for Taliban-styre.

– Endnu værre er det med Israel-Palæstina. Palæstina er fordømt og uden stemme eller indflydelse på egne forhold. Israel er derimod støttet og inviteret ind i varmen alle steder. Jeg græder for Palæstina og deltager alt, hvad jeg kan, i protester mod Israels omringning, indhegning, tortur, isolation af Gaza og Palæstina.

– Pakistan deltager med eller mod befolkningens vilje som en brik i det internationale spil, og Iran er under stadig trussel især fra Israel, der betragter dem som fjende nr. 1, efter Irak er smadret til ukendelighed. Stod det til Israel, så var krigen mod Iran i gang.

– I Latinamerika har USA nu fundet et trumfkort mod de nye venstredrejede regeringer. Under dække af kampen mod narkotika-handlen (som de selv tjener tykt på) skal der oprettes baser i Colombia, der kan true alle de andre lande. Hvis ikke disse snart frigør sig fra afhængigheden af olie-salg til USA, kan de hurtigt blive truet på livet både på den ene og den anden måde.

Antikrigsbevægelsen må genoplives

KP: – APK har altid prioriteret antikrigskampen højt og set Fredsfestivalen som en vigtig manifestation heraf. Hvordan ser partiet på udviklingen af denne kamp herfra?

– Fredsfestivalen er et led i mange forskellige bestræbelser på at styrke antikrigskampen. Det er vigtigt, at mange oplever, at vi kan være mange, og at vi kan være sammen; det styrker lysten og viljen til at være med, til at gøre en indsats sammen. For APK er arbejdet med festivalen en del af opbygningen af en fælles front mod krise, krig og reaktion. Ikke forstået som én organisation, men som en fælles bestræbelse, en fælles kamp.

– NATO får en stadig mere central rolle for både USA og EU med krigsforbryderen Fogh som generalsekretær. Jeg tror, det er vigtigt, at vi samler modstanden mod NATO i Norden på en eller anden måde. NATO har meget vigtige træningsbaser og våbenafprøvning i Sverige, og indflydelsen og herredømmet over Nordpolen m.v. med vigtige forsyningslinjer, råstofforekomster og overvågningsfaciliteter kan blive afgørende. Her handler det ikke om indsatser i ’langtbortistan’ men om vores egen baggård, det kunne være med til at styrke modstanden her i landet.

Programoversigt for Fredsfestival 2009 (pdf)

Samlet, detaljeret program for festivalen med links og beskrivelser findes på
www.fredsfestival.dk.

Netavisen 10. september 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater