Pernille Rosenkrantz-Theil: Opportunisme Classic

Pernille Rosenkrantz-Theil som hun præsenterer sig på sin hjemmesidePernille Rosenkrantz-Theil vil forvandle de nyliberale socialdemokrater anno 2008 til et Socialdemokratiet Classic. Om hun vil tilbage til Anker Jørgensens eller Staunings parti, er ikke oplyst. I al fald ikke tilbage til tiden fra før partiet under 1. verdenskrig blev ministersocialister og definivt brød med marxismen.

Enhedslistens stemmesluger vil have en  socialdemokratisk folketingsplads – og det er slet ikke så overraskende eller ulogisk, som mange umiddelbart tænker. Der er ikke noget kvantespring fra ’Enhedslistens venstrefløj” til socialdemokratiets ditto. For Enhedslistens strategi er Reformisme Classic – og Pernille har altid været grundlæggende reformist.

I en leder ved folketingsvalget i 2005 ’Demokrati og valg’  skrev Kommunistisk Politik:

”Det største valgløfte af dem alle sammen ved FV2005 stod Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil for. Hun er slagkraftig, virker oprigtig – og er blevet en af valgets mediestjerner. I sine afslutningsord i et TV-vælgermøde – ‘Op af sofaen‘ – med alle partierne, kunne hun meddele, at selvom Enhedslistens drøm om et helt andet samfund måske lød utopisk, kunne den realiseres ‘bid for bid’ – og hun gentog: ‘bid for bid’ – via folketinget.
Det er ikke bare det største, men også det frækkeste, bedrag af dem alle.”

Folketings-Enhedslisten har en politik som starter med parlamentet som den afgørende kamparena og slutter med opslutning om socialdemokratiet, når det gælder. Det er herfra deres verden går, og ikke fra den kæmpende bevægelse.
Lader man sig binde op på den opportunistiske ide om være folketingets terrier, der skal bide socialdemokraterne i haserne for at få dem på rette vej, være stenen i skoen, så er springet til de større socialdemokratier SF eller S ikke langt.

Fokus bliver ’det mindre ondes’ sejr –  ikke på udviklingen af de folkelige bevægelser og arbejderklassens kamp. Reformerne er alt – og ikke først og fremmest et produkt af klassekampen.

Eller som Pernille selv skriver i den kronik i Politiken (4. dec.), hvor hun udbasunerede sit partiskift:
”Uden Socialdemokratiet kan oppositionen meget lidt. Uanset hvor stærkt et SF og Enhedslisten vi får, så bliver Fogh ikke væltet, hvis ikke Socialdemokraterne står stærkt.”

Det er ikke Enhedslisten, men først og fremmest de borgerlige medier, der har gjort Pernille Rosenkrantz-Theil til star.  Fra at  være ungdomsaktivist blev hun i stadig højere grad indfanget af populismen, blev mediedarling og betegnet som ’venstrefløjens’prinsesse’ for hendes retoriske evner. Medierne kender deres lus på gangen.

Hendes umiddelbare opbakning til maleraktionen på Christiansborg i marts 2003, da Danmark blev sendt i krig mod Irak, resulterede i at hun blev korrekset af Enhedslisten, og derpå kritiserede maleraktivisterne, indtil hun underlagde sig den tavshed, hun blev pålagt. Hun blev aldrig lagt rigtig på is af medierne.

Maleraktionen er den store skillelinje i dansk politik i forhold til  hvor man står. Om man er inde i varmen i det kapitalistiske tempel – eller fortabt. Skillelinjen mellem godt og ondt, mellem karriere og kulde.

Dansk Folkepartis Pias Kjærsgaard  og Venstre forlangte en undskyldning  for Pernilles tidlige støtte til maleraktionen, som i årenes løb har vundet større og større positivt ry i befolkningen. Hendes ny partiformand Helle Thorning krævede, at hun tog klar afstand fra den.

Som god socialdemokratisk balancekunstner var Pernille leveringsdygtig: Hun vil aldrig sige undskyld for sin holdning, men hun vil klart fordømme aktionen, hvis den fandt sted i dag (for ’situationen er en anden’) – og i øvrigt var den krænkende for statsministeren, som ikke kunne vide om rød maling var en kalashnikov. Så lige dér har hun flyttet sig.

Socialdemokratiet tager imod med åbne arme. De mangler i den grad en kontant og retorisk stærk politiker – en kvindelig match til Villy Søvndal,  som på sigt skal være stemmesluger for det socialdemokratiske projekt – for krig, NATO, EU og nedskæringer.
Mogens Lykketoft griner og meddeler, at hun aldrig få lavet socialdemokratiet om.

Enhedslisten er endnu engang skallet af til højre. Selv et brud fra ’venstre’ fører til socialdemokratiet, hvis man ikke er forankret i kampen uden for parlamentet, i massekampen, og ikke bryder med reformismens parlamentariske strategi.

Med Pernilles afstandtagen fra kommende maleraktioner eller politisk vold i fremtiden har hun givet signalet. Der er lagt op til at hun kan genindtage sin plads, og i endnu højere grad, som kapitalistisk mediedarling.

Det er Opportunisme Classic og ren ’Obama-effekt’, nye parlamentariske illusioner, på et tidspunkt,  hvor der er behov for at forstærke og radikalisere massekampen i det igen kriseplagede og krigsførende kapitalistiske Danmark.

Netavisen 5. december 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne