Fra Washingtons gader til SCO: Stærk modstand mod krig mod Iran

Don't Bom Iran 2007

Store demonstrationer gennemføres i USA lørdag den 2. august i protest mod de amerikanske og israelske forberedelser til en krig mod Iran. I mere end 87 byer er der anmeldt demonstrationer – den største forventes at være en march gennem New York City.

Demonstrationerne arrangeres af initiativet Stop War on Iran, som har udsendt en hasteappel om at demonstrere nu, og som allerede i begyndelsen af 2006 udsendte den første internationale appel om at stoppe den planlagte krig.
Aktiviteterne foregår under parolerne ’Stop krig mod Iran’ , ’Tropperne ud af Irak og Afghanistan’, ’Nej til amerikansk krig gennem Israel’ og – stærkt mobiliserende i en økonomisk krisetid –  ’Penge til jobs, boliger og sundhed –  IKKE til krig’.

Det er en voksende frygt for at en af George W. Bush’s sidste embedshandlinger som amerikansk præsident vil være den krig mod Iran, som længe har været forberedt af amerikansk og israelsk militær, evt. i starten alene som et israelsk luftangreb. Faren er reel og akut, både op til og under de olympiske lege (hvor i øvrigt både Bush, Sarkozy og andre neokonservative statsoverhoveder har meddelt deres deltagelse), og senere på efteråret.

Derfor går titusinder på gaden i USA, ligesom protesterne mod krigsplanerne vokser i mange andre vestlige lande, men antikrigsbevægelserne i Europa og på andre kontinenter har ikke i samme omfang mobiliseret til masseaktioner  som i USA, utvivlsomt fordi de ikke kender til konkrete planer, der inddrager deres lande i en mulig krig mod Iran.

Isoleret krigsprojekt

For krig mod Iran ligner et isoleret amerikansk-israelsk projekt. Der findens ingen krigskoalition parat som ved starten på krigen mod Afghanistan efter 11. september 2001, eller den der blev skabt ved starten af Irak-krigen på basis af løgnene om irakiske masseødelæggelsesvåben, og der er ingen klar opbakning til et amerikansk-israelsk krigseventyr mod Iran fra EU, selvom  den angivelige CIA-agent Nicolas Sarkozy som fransk præsident p.t. er formand for ministerrådet.

Også andre faktorer taler imod et angreb, herunder modsætninger i den amerikanske elite selv om hensigtsmæssigheden af et nyt krigseventyr i en situation, hvor det internationale had til USA aldrig har været større, dets præsident aldrig mere upopulær både i ude og hjemme, og hvor en voldsom økonomisk krise forværrer alle udsigter.   

For krigsmagerne i Israel er der også opstået vanskeligheder. Den korrupte regeringsleder Ehud Olmert, hvis Kadima-parti lovede fred med palæstinensere og arabere, er ved at blive fældet og retsforfulgt af bestikkelsesanklager. Han har derfor annonceret, at han trækker sig som partiformand og at han træder tilbage som regeringschef i september. Men helt kan det ikke udelukkes at han iværksætter et militært overraskelsesangreb på Iran, inden han arresteres!

SCO – en magtfuld modspiller

Hvis USAs traditionelle europæiske støtter ikke aktivt modsætter sig et amerikansk-israelsk angreb på Iran gør den stadig vigtigere SCO – eller ’Shanghai 6’ – koalition det. Den består af Kina, Rusland, Kasakhstan, Tadjikistan, Uzbekistan og Kirgisistan. Som observatørlande er tilknyttet Mongoliet, Pakistan, Iran og Indien. SCO på sin side arbejder tæt sammen med russiske ledte CSTO (Den Kollektive Sikkerheds Traktat Organisation), hvor alle SCO’s medlemslande bortset fra Kina også er med, men suppleret med Hviderusland og Armenien.

Både Rusland og Kina har i og udenfor FN skarpt vendt sig mod de amerikansk-israelske planer om et angreb på Iran. Der har været spekulation om Iran ville blive optaget som fuldt medlem af SCO, men den har for nylig afvist at optage Iran som associeret medlem. Til gengæld har den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov efter et nyligt udenrigsminister i SCO meddelt, at
” Vi er blevet enige om praktiske skridt der vil gøre alle observatører i stand til at deltage i de af organisationens aktiviteter, der berører deres interesser”.

SCO og CSTO arbejder tæt sammen. CSTO’s topchef Nikolai Bordiuzha siger:
– Shanghai Samarbejds Organisationen (SCO) er en sværvægter hvad angår opretholdelse af sikkerhed i det eurasiatiske områder. Naturligvis søger CSTO et nært samarbejde med SCO og har allerede opnået gode resultater. Efter en beslutning på CSTO’s konference i Moskva vil organisationen danne en fælles centralasiatisk sikkerhedsstyrke, der har til opgave at forhindre uønskede udløbere fra Afghanistan.

Samtidig overvejer CSTO og SCO et fælles svar på de amerikanske planer om ’missilforsvar’ i Øst- og Centraleuropa. Nikolai Bordiuzha:
– Organisationen ser udbygningen af NATO’s infrastruktur og det amerikanske missilforsvar så tæt på dens vestlige grænser som en alvorlig trussel mod dens vitale sikkerhedsinteresser.
Missilforsvar kan anvendes aggressivt, på en måde som kræver et modsvar fra naboer.

Iran-krig kan forhindres

Der er således en hel stribe faktorer, som virker imod udløsningen af den for længst forberedte krig mod Iran. Med et USA reelt på vej mod nederlag i både Irak og Afghanistan er en ny krig, der mødes med global modstand, et mere end voveligt projekt.

Den vil bl.a. som umiddelbar konsekvens have at de shia-religiøse militser i Irak, som er under mere eller mindre direkte indflydelse fra Teheran, vil blive aktiveret i modstanden mod den svækkede og slidte amerikanske besættelsesmagt.

Spørgsmålet er om de neokonservative og zionisterne (som i vid udstrækning er identiske) endnu er stærke nok til at få held med at udløse en ny krig – eller om den stoppes, inden den bryder ud, fordi imperialisterne indser, at den vil få skæbnessvangre konsekvenser for dem selv.

I hele dette spil om forberedelse af krig er den væbnede modstand i Irak og Afghanistan og den palæstinensiske modstand mod Israels terror sammen med den brede folkelige modstand og antikrigsbevægelserne verden over afgørende faktorer.
Krigen mod Iran kan blive en af de planlagte krige, som ikke bliver til noget.

Se også

Kina, Rusland og SCO
Netavisen 15. juni 2001

SCO – den største regionale sammenslutning i verden
Netavisen 15. juni 2001

Verdensherredømme før og nu
Kommunistisk Politik 13, 2001

Rusland og Kina: Politistater med imperialistiske ambitioner
Kommunistisk Politik 15, 2004

Netavisen 1. august 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne