Industrilandbrug: Tre svin pr mand, kvinde og barn

Produktiviteten i industrilandbruget stiger og en ny ’godsejerklasse’ vokser frem

Kommunistisk Politik 1, 2007

IndustrilandbrugEn EU-analyse af forholdet mellem antal arbejdstimer og indtjening i landbruget opgjort i 2007 viser at Danmark er gået 0,5 % ned i forhold til forrige år, og set siden år 2000 faktisk ikke har øget indtjeningen pr. arbejdstime mere end 2 %, hvilket f.eks. skal ses i forhold til at de baltiske lande næste har tredoblet profitten i samme periode.

Statistikken giver en indikation af, at selvom produktiviteten i det danske landbrug har været jævnt stigende – så der i øjeblikket er næste tre svin pr. dansker – er det øgede antal slagtesvin blevet ædt op af faldende priser og stigende omkostninger. Det giver også brikker til en forklaring på nogle af de udviklingstræk der for alvor er slået igennem og reelt betyder at en ny ”godsejerklasse” er udkrystalliseret, mens landbruget reelt har forvandlet sig til en industri.

For det første er tidligere storbønder vokset til at omfatte mange landbrug. 6 til 10 store gårde under samme familie er ikke usædvanligt (også kaldet ’bedrift med flere ejendomme’, en ejendom består som regel af flere driftsbygninger). For det andet har dansk kapitalistisk landbrug foretaget massive investeringer i Østeuropa.

Antal landbrug bliver stadig opgjort med udgangspunkt i de enkelte ejendomme, så det er relativt vanskeligt at gennemskue den reelle størrelse af bedrifterne. Har en bedrift over et bestemt antal dyreenheder skal den miljøgodkendes, og derigennem ses af tallene fra 2005, at omkring 33% af de 462 svinefarme med godkendelsespligt indgik i en bedrift med flere ejendomme. Det ses på den anden side ikke, om der i samme bedrift også indgik ejendomme med anden produktion eller andre typer af husdyrhold, som slagtekvæg, mælkeproduktion eller fjerkræ. Udviklingen er tilsyneladende gået hen over hovedet på de myndighederne, der skal give tilladelser og kontrollere at reglerne overholdes.

Et billede får man ved at se på udviklingen af landbrugets bygninger, der med hastige skridt er gået fra relativt mange mindre bygninger til betydeligt færre, men meget store anlæg. Opgørelsen over antallet af driftsbygninger fra Danmarks statistik viser at det har været stødt faldende; på ti år er omkring 100.000 bygninger blevet sløjfet. Det samlede areal er i samme periode stort set bibeholdt. Mønsteret er at 3-4 ældre bygninger giver plads til en ny.

Et samstemmende billede tegner sig ved at se på fordelingen af maskiner og traktorer. De største bedrifter råder over halvdelen af den samlede ”motor-effekt”, altså relativt flere og støre maskiner pr. bedrift. Stigningen i energiforbrug i både diesel og strøm er tilsvarende koncentreret hos de store bedrifter.
EU spiller en afgørende rolle for udviklingen som den instans der både giver støttekroner og bestemmer stort set samtlige regelsæt, der skal efterleves.

Det nævnte misforhold mellem øgede priser på korn og stagnerende priser på svin er derfor også fulgt op af EU reguleringer, der på den ene side ”frigiver” braklagte marker svarende til hele Danmarks landbrugsareal, fordi det nu igen er blevet profitabelt at benytte de dårligste marker til produktionen af korn. Besparelsen i den udbetalte kompensation er på den anden side givet i øget eksportstøtte til svin og øget støtte til opbevaringsfaciliteter (overskudsproduktion til frysehuse eller benmel).

De nye storbønder er frygtede for deres fuldstændige uvilje til at forstå, at der gælder andre regler for et landbrug, når det har industristørrelse, end når det handler om 5 høns i baghaven. Regeringens syltekrukke hedder ’Nabogeneudvalget’, og mens de henstiller og giver gode råd om ’godt landmandskab’, er tusindvis landet over blevet ufrivillige naboer til gener, der i andre brancher er henvist til strengt lukkede industriområder for særlig farlig produktion.

Det EU-regulerede danske landbrug er langt fra en virkelig strukturændring, der kunne skabe en fornuftig og bæredygtig planlægning og den nødvendige centralisering – og fjerne det uduelige og rådne lag af griske smågrever og jordbaroner.

Netavisen 8. januar 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater