Pengemagt og bedrag

Valgaftenen igennem sprang TV-billedet fra den ene forfrosne tomgangsreporter til den anden, der stod og ventede på kommentarer fra partiledere. Mens aftenen henslæbte sig på de skumle villaveje, blev der ikke vist et eneste interview med en almindelige vælger, eller givet bare en eneste politiske vinkel på noget som helst.

Valgprognoserne udviklede sig aftenen igennem som optællingen af mindre landområder blev erstattet af resultater fra de store byer. Resultaterne blev først givet til medier og snakkehoveder, mens indenrigsministeriet officielle optælling lod vente på sig.

Til sidst stod det klart, at Fogh beholder magten, efter en tam og beregnende valgkamp, der veg udenom de store spørgsmål, mens SF blev valgets store stemmemagnet. Partiet har tiltrukket vælgere fra De Radikale, Enhedslisten (der kun med nød og næppe klarede spærregrænsen) og Socialdemokraterne.

De fire oppositionspartier synes selv, at de har lavet en fantastisk god valgkamp, og står derfor lidt fortørnede og peger fingre af die dumme Dänen, fordi resultatet ikke samlet gav dem flere stemmer end ved valget i 2005. Sandheden er, at ingen fra oppositionen turde et opgør med de imperialistiske røverkrige og den nyliberale økonomisk politik, heller ikke Ny Alliance.
Derfor havde Fogh og Dansk Folkeparti let spil med deres valgkamp, der behændigt sluttede med en kort skræmmekampagne mod terrorister, indvandrere og boligskat
.
Samlet er valgresultatet udtryk for, at det faste VKO regeringsflertal er blødt en lille smule op med afgivelsen af fem mandater til Ny Alliance, mens oppositionen har taget et ryk mod SF.

Villy Søvndal ankom som den første partileder, og uden at komme ind på alvorlige emner som imperialisme og krig, forklarede at her var begyndelsen til en socialistisk og humanistisk folkebevægelse, der kan sætte en ny dagsorden.
SF vil hurtigt vise sig som en fæl skuffelse for de mange nye vælgere.

Netavisen 14 november 2007