Olieeventyrlande 

Kommunistiks Politik 19, 2007

Den tidligere amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan har som pensionist skrevet en bog, hvor han om motivet for Irak-krigen skriver:

”Uanset at de udstillede deres angst over for Saddam Husseins ’masseødelæggelsesvåben’, var de amerikanske og britiske myndigheder også bekymrede for volden i området, der rummer en uerstattelig ressource for verdensøkonomiens funktion. Jeg er bedrøvet over, at det er politisk ubelejligt at erkende, hvad alle ved: Irak-krigen handler i det store hele om olie.”

Det er en skam, at folk venter med sandhederne til de er ufarlige for dem selv og karrieren. Hvad var der sket, om Greenspan havde sagt det, ’alle ved’, da  Bush, Blair og Fogh drog i krig?

At dømme efter den furore, hans forsinkede udtalelser har vakt: Det havde været vanskeligere at begynde og fortsætte den kriminelle kolonikrig i Irak – og også Afghanistan, for den sags skyld.

Greenspans udtalelser har fået en anden pensionist, en tidligere dansk udenrigsminister, der aldrig blev til mere, til at fare til computeren for at give den fhv. bankmand et tilintetgørende svar. Uffe Ellemann-Jensen mener i Jyllandsposten, at det er skudt lige ned i ørkensandet at beskylde kolonimagterne for noget så plat som at være på oliejagt:

”Det giver ingen mening at påstå, at krigen blev startet for at få kontrol over Iraks olie. Den kontrol er jo heller ikke etableret. Hvis man skal foretage motivgranskninger, må man skrue tiden tilbage til det tidspunkt, hvor krigen startede: Dengang troede alle, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben.

Han dyrkede selv ivrigt myten – for i dag ved vi, at det var en myte … Der var ingen der “løj”, som konspirationsteoretikerne påstår. Man vidste ikke bedre  … Det billede, der tegnede sig dengang, var et irakisk styre, der var blevet så uberegneligt og farligt, at hensynet til regionens stabilitet gjorde det nødvendigt at fjerne det. Det var motivet. Alt andet er udenomssnak.”

Så mange velvalgte ord – og flere til – for at dække over, hvad ifølge Greenspan ’alle’ (dvs alle der er noget ved musikken) ’ved’.

Ellemanns og hans statsministerpartifælles problem er, at ’alle’ nu ikke bare er dem, der spiller på instrumenterne, men også dem der er tvunget til at marchere i takt til krigslydene derfra.

Ellemann har rejst rundt og ladet sig hylde nærmest som befrier  især i de baltiske lande, han har et intimt forhold til som arvtager til gammel dansk kolonipolitik. Det siges at mange baltiske familier opkalder deres børn efter ham, selvom det er decideret synd, hvis en lille pige skal hedde Uf! De gamle nazister, som igen har kronede dage, løftede i hvert fald hånden til et begejstret ’Heil!’

Det drejer sig om olie. For Danmark, for Mærsk. I Irak, ved Nordpolen og på Grønland. Selvom der også snakkes en masse om biobrændsel, er solide fossiler deres vægt værd i blod og guld. Kampen om olien ved havene omkring Nordpolen er for længst i gang – og Danmark er ivrig deltager.

Nu viser det sig, at ’et gigantisk olieeventyr er i vente for Grønland’, som det hedder i en overskrift.

En undersøgelse foretaget af USGS – Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse – får det til at rangere Nordøstgrønland som verdens 19. vigtigste olieområde. Ifølge undersøgelsen ligger der formentlig her, hvad der svarer til 31 mio. tønder olie- og naturgas – til en værdi til omkring 10.000 milliarder kr. efter dagens oliepriser. Det svarer til ca. 3000 års bloktilskud til Grønland.

Der vil kunne pumpes olie op i Vestgrønland om 10-15 år, mens der vil gå fem-ti år mere, før den kan produceres i Østgrønland.

Det statslige danske olieselskab DONG er i gang med at sætte sig på den grønlandske olie fra havet ud for Disko-øen. Men Grønland kan godt glemme alt om at få del i det danske DONGs indtægter, erklærer det konservative folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, der er medlem af Selvstyrekommissionens arbejdsgruppe for økonomi og erhverv.

Det har den grønlandske landsstyreformand Hans Enoksen ellers krævet.
Den konservative parlamentariker følger tilsyneladende et andet velkendt kolonimagtsprincip: ’Som brødre vi dele – jeg tager det hele’.

Der kan skjule sig enorme rigdomme i de kolde arktiske farvande eller under indlandsisen. Olie, guld og mange andre værdifulde sager. Der er imidlertid ingen grund til eventyrlige drømme. Det er kun kolonimagter og multinationale, der tillader sig det. Den almindelige befolkning i eventyrlandene i Mellemøsten betaler en høj pris for koloniherrernes forslugenhed.

Det kan det grønlandske folk også kommet til at gøre. Amerikanske selskaber og amerikansk militær er allerede direkte til stede – og varetager også sine ’interesser’ der gennem sin agent, den danske kolonimagt.

Grønland er i de seneste år blevet en integreret del af det amerikanske stjernekrigsprojekt.

Grønland med is og undergrund, tilfrosset hav og smeltende bjerge, tilhører inuitterne og ingen andre. Det er noget, alle ved.

-pp

Netavisen 27. september 2007