LOs nye ’strategi’

Kommunistisk Politik 4, 2007

Ny faglig ”strategi” mod nasserne -  med et perspektiv som at tisse i bukserne

Under stor ståhej er der ved de igangværende overenskomstforhandlinger af LO-forhandlerne blevet fremført en ”ny strategi mod nasserøvene”.  Ved at lade en række kommende overenskomstresultater blive forbeholdt medlemmer af de etablerede fagforeninger, mener den socialdemokratisk dominerede LO-fagbevægelse at have fundet en ny løsning på problemet med de gule fagforeninger.

Disse er for tiden er i vækst p.g.a. aggressiv markedsføring og billigt medlemskab, medens medlemstallene hos LO/FTF  rasler ned. Det er en udvikling der især har taget fart efter eksklusivaftalernes ophævelse.

Ved de kommende overenskomstforhandlinger lægges der som en start op til uddannelsesordninger, hvor arbejdsgiverne indbetaler et beløb for hver medarbejder, og som kun skal kunne udnyttes af LO medlemmer.

LO har fået sine jurister til at gennemgå det nye ”columbusæg” i kampen mod de gule og har sagt god for det. De ender dog med at give nogle advarsler, som burde fylde langt mere. 

LO kan nemlig godt ramme de gule gratister, men truer samtidig med at undergrave hele det solidariske princip, danske overenskomster historisk blev opbygget omkring – nemlig at overenskomsten gjaldt minimumsbetingelser for arbejdet der skulle udføres, og  gælde for alle. 
Et vigtigt princip for at forhindre udviklingen af en løntrykkerspiral på løn-og arbejdsforhold. (Lige nu er der pres på arbejdsmarkedet. Det vil ikke blive ved. Allerede nu tales om en mulig nedgang i beskæftigelse og økonomi i 2008.)

LO fagforeningernes dilemma: De evner ikke at forstå indholdet i deres egen krise. At de for længst selv har sat en degenerationsproces i gang med deres accept af decentrale forhandlinger, fleksibel arbejdstid. Væk fra princippet om at én tændstik er nem at knække, men holder du tændstikkerne samlet i et bundt kan de være uhyre svære.

Alle de nye ideer om decentrale overenskomstforhandlinger, Ny løn, fleksibel arbejdstid er ikke en udvikling med basis i medlemmerne. Det er ideer, der er kommet fra virksomheder og fagtoppene, men er blevet mødt med protester fra medlemmer. Samtidig betyder disse usolidariske tiltag en understøtning af tidens trend, hvor individualisme forsøges gjort til en dyd på solidaritetens bekostning.

Heldigvis viser undersøgelser at det mange steder og især på de store arbejdspladser er mere end svært at være medlemmer i gule fagforeninger. Her praktiseres eksklusivaftalen fortsat på basis af solidariteten og udfrysning af usolidariske elementer. Det  må fastholdes og understøttes,  uanset om det er blevet kaldt ”ulovligt”.  Det gamle princip om at forsvare solidariet tværs igennem lov til sejr kan ikke opsiges.

LOs jurister nævner, at man kan komme ind i en udvikling, hvor den etablerede fagbevægelse i jagten på at slå de gule kommer til at ligne en privat storvirksomhed, der blot sælger ydelser uden at være bundet sammen af fælles overordnede værdier.

Som udtryk for denne tænkning kan nævnes at Finansforbundet under store fanfarer fortæller, at det er det første forbund der har formuleret etiske planer der går under navnet “Union Governance” – God selskabsledelse – som igennem de seneste 10 år er indført som et alibi for virksomheders jagt på maksimalprofit under navnet ‘Corporate Governance’.

Nej vi gør klogt i at fokusere på  ‘Proletary Governance’, der fastholder de gamle bæredygtige arbejderklasse  værdier og principper  om solidaritet, sammenhold og opgør med indiviualismen som rettesnor for faglig kamp og overenskomstkrav.

Netavisen 15. februar 2007