A.P.Møller og de andre selskaber i DUC skummer fløden ved at unddrage den danske stat for 5,1 milliard skattekroner. Det er olie og benzinprisernes himmelflugt, der er tredoblet på et par år, der ikke har givet den korrekte afsmitning i tilbagebetalt skat, hvis størrelse DUC på det nærmeste selv fastsætter
Dansk Undergrunds Corsortium (DUC) burde for perioden 2004-2005 betale 21,9 mia. Dkr. De har imidlertid kun indbetalt 16,8 mia. Dkr. Differencen på mere end fem mia. dkr., som er havnet i DUC hvor A.P.Møller sidder med 39 pct. af aktierne, forsøges forklaret efter bedste Ebberød Bank-vis.
Da regeringen for flere årtier siden overlod ejendomsretten til Nordsøolien til A.P.Møller for én krone, var nogle af argumenterne, at firmaet havde det nødvendige format og viden ”til at trække olien i land”. Det sidste eksempel har med al ønskelig tydelighed bevist, at selskabet ikke blot har formatet og viden til at trække tænder ud på de danske skatteydere; men også at de af parlamentarikerne får lov til det.
Det hele fremgår af et notet som Information har opfanget:
Regnestykket er enkelt: Skattevæsenets eksperter har taget udgangspunkt i de oliepriser, som blev brugt til at udarbejde Nordsø-aftalen mellem A.P. Møller og den danske stat i 2003. Derefter har de opjusteret olieindtægterne efter den eksplosion i oliepriserne, som verden har bevidnet siden aftalen blev indgået. Facit er en indtægt, som burde ligge 5,1 milliarder over det beløb, staten rent faktisk har modtaget.
Skatteeksperter og den politiske opposition er enige:
– Der er ikke noget at tage fejl af. Det er et misforhold, som det danske skattevæsen burde se nærmere på.
Eksperterne understreger imidlertid, at de store firmaers uigennemsigtige, men lovlige regnskabsføring gør det næsten umuligt at identificere dem. Én simpel forklaring kan være, at selskaberne i DUC sælger store dele af olien til MEGET billigt til sig selv. Mærsk kan sælge olie fra Nordsøen billigt til sin DUC-partner Shell, men til gengæld købe bunkerolien (brændstoffet) til sin internationale flåde billigere af – Shell. A.P. Møllers fragtskibe er nemlig ikke skattepligtige i Danmark, og det udgør derfor ikke et skatteproblem for A.P. Møller, hvis containerflådens overskud bliver større på grund af lavere brændstofsudgifter. Det kan altså betale sig for A.P. Møller koncernen at kanalisere en del af sin olieindtjening over på skibsfarten.
Det skattepligtige overskud er omdirigeret til andre firmasektioner, der ikke er skattepligtige. A.P.Møller ejer 39 pct. af DUC og Shell 45 pct., hvilket bringer de to selskaber på rigtig god fod med hinanden i deres fælles interesse i at udnytte dansk skattelovgivning maksimalt.
En anden årsag til skatteunddragelsen kan findes i det faktum, at den danske regering i 2003 indgik en aftale om Nordsøolien frem til 2042, som ikke opererede med oliepriser på mere end 26,8 US$ pr. tønde. Siden er priserne tredoblet. En tønde koster i dag 75 US$. Jurister, økonomer, eksperter og politikere bebrejder, at regeringen derved har låst den danske stat fast uden mulighed for at justere på udbyttet af de nu hastigt stigende oliepriser.
I modsætning til beskatning af størsteparten af den danske befolkning, hvor skattereglerne er klokkeklare, så rummer lovgivningen for beskatning af de store firmaer mange, kæmpe store huller. I den grad at firmaerne bliver fanget med lidt profit i nettet, så er selskabsbeskatningen kun på 28 pct.; hvilket den i øvrigt blev sat ned til i 2004.
Det kan enhver kontant og dagpengemodtager samt lønmodtager kigge i vejviseren efter.
I Norge beskattes olieindtægter betydeligt kraftigere, og i Storbritannien har finansministeren netop annonceret en forhøjelse på 10 pct.-point fra 40 til 50 pct.
I Danmark kæmper transport og energiminister Flemming Hansen (K) på to fronter: Dels skal der findes forklaringer, der sikrer, at profitten forbliver i A.P.Møllers lommer, og dels skal den formastelige Whistleblower , der slap det ”hemmelige” notat ud til Information helst fanges og straffes.
Da historien slap ud, ville ministeren ikke kommentere sagen, da det var et ”fortroligt” dokument – som i øvrigt var blevet offentliggjort på nettet – der blev diskuteret. Da han senere ”havde haft lejlighed til at kigge nærmere på tallene”, kunne han forklare, at der er hentet mindre olie, end man havde skønnet.
På det punkt er Flemming Hansens nattesøvn sikret. Det er straks værre med, at fortrolige oplysninger er lækket til offentligheden. Føj hvor udemokratisk:
– Jeg er rystet over, at fortrolige oplysninger bliver lækket, hvor vi endda, hvis vi sætter politiet på, kan se, hvem der har gjort det, siger han.
Han siger til Børsens Nyhedstjeneste, at han er overbevist om, at det er en folketingspolitiker, som står bag lækagen, og nævner muligheden for at lade politiet undersøge sagen.
Flemming Hansen vil nu gå til Folketingets formand, Christian Mejdahl (V):
– Jeg vil klage til Folketingets formand. Det er ubehageligt. Det er andre menneskers og virksomheders private regnskaber, som man offentliggør, siger Flemming Hansen.
Og det er jo slemt og udemokratisk.
Al den snak om ytringsfrihed må jo have forvirret mennesker til at tro, at de har ret til at få indsigt i A.P.Møllers gode forretning.
Netavisen 30. marts 2006
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
