Gymnasieelever: Afskaf forhåndstilkendegivelsen

Pressemeddelelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Landets 1.g’ere er blevet fordelt på deres endelige studieretning, men antallet af skift i forhold til forhåndstilkendegivelsen svinger voldsomt fra skole til skole. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning DGS vil have et ensartet grundforløb og afskaffe forhåndstilkendegivelsen for at sikre et reelt valg for den enkelte elev.

På Greve Gymnasium har 141 elever ønsket en anden studieretning. På Tørring Amtsgymnasium er tallet 8. Gymnasieelevernes organisation, DGS, mener, at den markante forskel skyldes en uensartet udmøntning af gymnasiereformen.

”Det er strukturen og gymnasiets måde at indrette grundforløbet på, der er afgørende for, hvor mange elever, der vælger om. Valget i december må nødvendigvis være mere kvalificeret, og derfor er det et succeskriterium for os med mange omvalg,” udtaler Uffe Lembo, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Det sidste halve års erfaringer viser, at skoler med mange omvalg er kendetegnet ved et ensartet grundforløb, mens skoler med få omvalg oftest har valgt at tone grundforløbet efter elevernes forhåndstilkendegivelse.

Gymnasieeleverne kræver et reelt valg:
”Vi vil afskaffe forhåndstilkendegivelsen og ensrette grundforløbet for at sikre det optimale grundlag for elevernes valg, nemlig et solidt kendskab til gymnasiets fag. Det vil samtidig betyde, at det er det endelige valg i december, der er i centrum i elevernes, skolernes og vejledernes bevidsthed. På den måde får vi mere kvalificerede valg,” siger Uffe Lembo.

Med mange skolers klare toning af grundforløbet besværliggøres omvalget, hvilket reelt betyder at valget ligger i forhåndstilkendegivelsen. Det er et problem, fordi det er for tidligt og på et utilstrækkeligt grundlag, mener Uffe Lembo:

“Det er essentielt, at gymnasieeleverne ikke allerede i midten af 9. klasse skal vælge, hvilken vej de ønsker at gå. Det er fagintroduktionen i det halve års grundforløb og ikke skolernes smarte informationsfoldere, der skal danne grundlag for elevernes valg. Vores model vil også betyde at fokus er på det faglige og ikke det sociale, fordi alle skal vælge.”

Med de skærpede adgangskrav til universiteterne er valget blevet endnu vigtigere for elevernes fremtid, fordi de meget tidligt skal træffe en beslutning, der har konsekvenser for deres fremtidige muligheder. Gymnasiereformen er imidlertid indrettet, så den enkelte skole har motiver for at begrænse elevernes muligheder for omvalg.

“Den nuværende struktur gør det attraktivt for gymnasierne at dæmpe omvalgslysten i det første halve år, fordi flere elever, der vælger om, giver større besværligheder. På flere gymnasier har ledelsen direkte opfordret til kun at vælge om i nødstilfælde. Det er helt forfejlet.” siger Uffe Lembo.

Netavisen 24. januar 2006