Arbejdsmiljø anno 2005

Af Gerd Berlev
Kommunistisk Politik 23, 2005

Der er ingen ende på angrebene på arbejderklassens arbejdsforhold. Erhvervslivets og arbejdsgivernes savlende rygklappere forsømmer ingen muligheder for at forringe vilkårene for arbejdende og arbejdsløse. Allerede i august oversteg antallet af bygningsarbejdere dræbt på arbejdet antallet fra hele sidste år.
Forleden tippede en elevator med vinduer, og endnu to døde.

20 % af den arbejdende befolkning lider af stress. Det er vel at mærke dem, der er registreret. Langt flere har sygdommen i den form, der netop fører til arbejdsulykker. Det er, når man har så travlt, at der ikke er tid til at ‘være til stede’.

Socialrådgivere, sygeplejersker, plejepersonale, pædagoger og lærere giver i stadig større omfang op over for de arbejdskrav, der gør, at de ikke er i stand til at yde den medmenneskelige indsats, som er så nødvendig netop i disse fag.

Syge, handicappede, misbrugere, gamle, børn & unge, arbejdsløse, flygtninge og indvandrere – en meget stor del af befolkningen – mærker også resultaterne af de forringede vilkår på arbejdsmarkedet.

Efterhånden får jeg lyst til at kalde det slavemarkedet igen: Hvem tilbyder den billigste arbejdskraft? Det er den, der vælges. Hvis fangerne kan producere billigst, så får de opgaven, fængselsvæsnet og virksomheden deler i porten.

Claus Hjorth Frederiksen har for nylig fremlagt et forslag til ændring af arbejdsmiljøloven. Som det også er tilfældet med terrorlovgivningen, så er straf vejen frem for denne menneskefjendske regering. Straf til de rigtige vel at mærke, altså til medarbejderne. Anvend de arbejdsmetoder, der er anvist, og det sikkerhedsudstyr, der er indkøbt og givet instruks i, ellers vanker der straf – op til to års fængsel!

Arbejdsgiveren kan ifølge lovforslaget også stadig straffes med op til to års fængsel, men hans strafansvar begrænses nu til indkøb og instruks for sikkerhedsudstyr samt anvisning af arbejdsmetoder.

Virkeligheden er bare sådan, som vi har set det i utallige tilfælde,

– at det er det billigste og ikke det mest hensigtsmæssige sikkerhedsudstyr, der indkøbes,

– at der ikke tid til at bruge sikkerhedsudstyret, hvis arbejdet skal nås inden for den fastsatte tidsramme,

– at de, der undlader at bruge den fornødne tid til sikkerhedsforanstaltninger, belønnes af ledelsen med de fede job,

– at virksomheden har ‘overdraget’ ansvaret for tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet til de ansatte,

– at stress påvirker bedømmelsesevnen, så tidsforbrug og planlægning fejlbedømmes.

I den slags tilfælde har arbejdsgiveren ikke længere noget ansvar.

I denne forbindelse skal det lige erindres, at sidste gang arbejdsmiljøloven blev strammet, blev også mulighederne for at vælge sikkerhedsrepræsentanter og for at tilkalde arbejdstilsynet kraftigt forringet.

Dertil kommer, at også mulighederne for at nedlægge arbejdet på grund af liv, ære og velfærd efterhånden er grundigt undermineret – og i øvrigt gælder arbejdsmiljøloven slet ikke for alt det gråzone-arbejde, der kaldes jobtilbud og den slags.

Velkommen til nutiden. Ikke al udvikling går fremad for tiden. Husk at bruge den nødvendige tid til sikkerhedsforanstaltningerne. Når først lovforslaget er vedtaget – hvad der ikke er tegn på, at det ikke bliver – så er det ikke bare ulykken, men også straffen, der truer.

Netavisen 24. november 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne