Privathospitalet

  ”Mere fokus på kvaliteten og dokumentationen af produktionsprocesser og patientforløb.”
Bent Hansen, formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, januar 2005.

Tilbage i 80’erne udtænkte den Europæiske Union en plan om at gøre sundhedsvæsenet privatkapitalistisk, betalt over private forsikringsordninger. Eller rettere var det en model, der allerede var kendt fra USA.

Privathospital med velplanlagt succes
Hamlet

I 90’erne var denne plan kun kommet et lille skridt videre, og fra de borgerlige tænketanke kom nu en række ideer til, hvordan man kunne begynde at privatisere ved hjælp af salamimetoden blandet op med en god portion positive visioner til at skjule sandheden.

Visionen om en elektronisk patientjournal er en af de gode diskussioner. Ligesom med de mange private certificeringer, der skal få medarbejderne til at tale om systemer og produktivitet i stedet for patienterne, er den elektroniske patientjournal et af ledelsens værktøjer til at få medarbejderen til at bruge sine ressourcer på bureaukratiske optegnelser, som så mærkværdigvis bruges til at ”dokumentere” behandlingsforløb.

Gode tal giver gode penge fra ministeren.
Samtidig skjules uhensigtsmæssigheder, der skyldes nedskæringer, overbelægning og for få hænder. Alt dækkes ind under dårlige arbejdsgange, som de nye systemer så også lover at løse.

Der findes mange eksempler på retningen mod privatisering af sundhedsvæsenet og EU’s påvirkning af udviklingen. Indførelse af lukkede ledelser efter kapitalistiske koncernprincipper, regler om udbud, frit sygevalg, harmonisering af uddannelserne, finansiering af forskning osv.
Udviklingen har betydet, at vi i Danmark er meget tæt på et egentligt privat hospitalsvæsen.

Ideen om den elektroniske patientjournal blev i Danmark lanceret omkring 1994 af Lone Dybkær (dengang MEP og statsministerens hemmelige kæreste). Som leder af et regeringsudvalg om informationsteknologi udgav hun rapporten Infosamfundet år 2000 . Da journalsystemet mange år senere skulle udvikles i praksis, betød EU-reglerne, at hvert enkelt amt skulle sende sit eget projekt i offentligt udbud.

Et enestående spild af ressourcer er brugt ved denne decentrale metode ved valg af leverandør. I samme periode er nedbrydningen af Danmarks sygehusstruktur blevet nærmest kronisk, og de mange sammenlægninger og nedlægninger har betydet andre spildte millionbeløb.

Senest med indførelsen af regioner viser det sig, at der er utallige kommunikationsproblemer amternes edb-systemer imellem. Sidst i oktober 2005 offentliggjorde en forskergruppe, at det vil tage omkring otte år at få et nationalt system til at fungere.
Det hele skal måske skrottes og startes forfra.
Samlet pris 12 mia.

Netavisen 23. november 2005