Afmontering af resterne af det offentlige

Kommunistisk Politik 22, 2005

Indholdet af EU’s upopulære Bolkestein-direktiv (Service-direktivet), som står foran vedtagelse, og den vedtagne danske strukturreform går hånd i hånd, når det gælder konsekvenserne for yderligere afmontering af offentlige ydelser.

Om få dage går millioner af danskere til stemmeurnerne. For første gang skal der stemmes om kandidater til de såkaldte regioner, som fulgte med den kommunale strukturreform, der blev vedtaget i foråret.

Reformens gennemførelse var præget af, at væsentlige elementer blev holdt uden for befolkningens rækkevidde. I stedet blev man tudet ørene fulde af stordriftens fordele. Den eneste bekymring, der ikke kunne hindres debat om, var usikkerheden for de offentlige ansattes job, hvis garanti aldrig blev givet. Konsekvenserne i dag er, at i to ud tre kommuner kan de offentligt ansatte se frem til reducering i antallet af ansatte.

Det var derimod yderst svært at trænge gennem censurfilteret med den objektive sandhed, at dannelsen af regioner ikke kan adskilles fra EU’s bestræbelser på et fremtidigt EU – for ikke at nævne det nuværende fungerende EU. I forbindelse med indførelsen af det indre marked fulgte nemlig også kravet om, at alle offentlige opgaver til mere end p.t. 1.753.926 kr. (kaldet tærskelværdien) skal udliciteres i EU.

Når nu de nuværende 13 amter bliver erstattet af fem regioner, og 271 kommuner bliver til 98, så siger det sig selv, at opgaverne også lettere kommer til at overstige tærskelværdien, hvorfor bl.a. områder som daginstitutioner og ældreområdet vil blive udliciteret.

Lektor ved Handelshøjskolen i København Carsten Greve vurderer, at serviceopgaver, der er blevet udliciteret til private firmaer, vil stige fra de nuværende ti til femten pct.:
­ Og tendensen er, at der vil komme flere udenlandske bud , hvor han i øvrigt fremhæver daginstitutioner og ældreområdet som oplagte muligheder.

Jens Jørgen Nielsen, som er konsulent i Forbundet Fag og Arbejde (FOA), er meget bekymret for udviklingen:
– Udliciteringer gør ikke løsningen af de offentlige opgaver mere effektive. Der er masser af eksempler på, at kommuner er blevet snydt i forbindelse med udliciteringer , udtaler han til Folk i Bevægelse.
– Politikerne mister en masse muligheder for at styre den offentlige service, hvilket vil få konsekvenser for hjemmepleje, daginstitutioner, teknik og service og stort set samtlige områder .

Problemet forværres blot af, at det offentlige – ifølge samme regler for det indre marked – er tvunget til at benytte det billigste tilbud. Den problemstilling fik svensk fagbevægelse tæt ind på kroppen, da de aktionerede og etablerede blokader mod en sådan udlicitering af et skolebyggeri i Vaxholm kommune, der var endt hos et lettisk firma, hvis ansatte arbejdede for en løn, der var 100 kr. mindre i timen.

EU skar tydeligt igennem ved at erklære, at aktionerne var ulovlige, da svenske overenskomster og aftaler må vige for EU-bestemmelser, hvorved den nordiske aftalemodel blev skrottet. Den irske kommissær for det indre marked udtalte således til svensk radio den 5. oktober:
– Kommissionen mener, at de kollektive aftaler i Sverige er en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed. Problemet handler om de svenske kollektive aftaler og den manglende lov om mindstelønninger i Sverige.

Problemet vil forværres drastisk, hvis Bolkestein-direktivet (også kaldet Servicedirektivet) bliver vedtaget:
– Hvis direktivet bliver vedtaget, får EU ansvaret for en massiv markedsgørelse og afpolitisering af den offentlige sektor. Der er en stor risiko for, at kommunerne vil få discounttilbud, der ikke kan siges nej til, fra udenlandske firmaer, som ikke stiller samme krav til kvalitet, uddannelse og overenskomster, vurderer Jens Jørgen Nielsen.

Netavisen 11. november 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne