Eventyret om HCA og Danish Crown

Odense:

Kommunistisk Politik 20, 2005

Det går ufatteligt godt i Danmark. Odense kommune er ingen undtagelse. Tværtimod. Forbedringer over hele linjen. Både for den almindelige odenseaner, ung som gammel, og byens erhvervsliv. Det lyder som et eventyr.
Det er det. Virkeligheden for flertallet af odenseanere er en helt anden.

Eventyret om H. C. Andersens fødeby er forfattet i fællesskab af de forenede og såkaldt ”ansvarlige byrådspartier” Socialdemokratiet, Venstre, det Konservative Folkeparti, SF og det Radikale Venstre. De fem partier er fuldt enige om den vej, byen skal gå: fortsat tilpasning til den siddende regerings og EU’s ønsker for fremtiden, udradering af resterne af velfærdssamfundet, herunder fortsat privatisering af offentlige opgaver.

EU’s økonomi skal gøres til den mest konkurrencedygtige i verden på arbejderklassens bekostning, og Odense kommune er med på galejen.

Det er valgår, så budgettet er garneret med småforbedringer inden for ældreforsorg, skoleområdet og biblioteksområdet mv. Fire års brutal nedskæringspolitik fejes ind under gulvtæppet. I stedet fortælles eventyret om den styrkede indsats til gavn for byens borgere, skønt forbedringerne er minimale. Der er ikke tale om en genopretning af den sociale service i Odense kommune, højst om, at enkelte af de værste tidsler fjernes – midlertidigt!

Gavebord for de rige

Om end indirekte, så indrømmer de fem ”ansvarlige” partier, at nedskæringspolitikken fortsættes. Det kaldes pænt og ganske harmløst ”at fastholde den økonomiske politik, som sikrer, at driftsudgifterne tilpasses de løbende indtægtsmuligheder” i Odense kommune.

De katastrofale nedskæringer på daginstitutionsområdet, folkeskolen, inden for ældreforsorgen, den kollektive trafik, på den folkelige kultur osv. omtales ikke med et eneste ord. Virkelighedens verden for byens flertal skal ikke tilsmudse det smukke eventyr om mønsterkommunen Odense. Ingen ridser i lakken op til kommunalvalget.

Ét står dog til troende: Gaveregnen til ‘erhvervslivet’ og de velbjærgede fortsætter. En gaveregn, som ikke har kunnet hindre nye fabrikslukninger og flytning af virksomheder til udlandet. Nu står endnu en af byens store arbejdspladser – slagteriet Danish Crown med over 700 ansatte – foran slagtning.

Forkælelsen af byens erhvervsliv fortsætter med fortsat nedtrapning af dækningsafgiften på 0,2 promille pr. år samt andre tiltag for at trække nye arbejdspladser til byen. Fejringen af H. C. Andersens 200 års fødselsdag har i høj grad haft til formål at profilere og styrke det odenseanske erhvervsliv – en profilering, der skal høstes yderligere frugt af i forbindelse med den kommende fejring af Carl Nielsen.

De velbjærgede odenseanere tilgodeses ligeledes med kommunal støtte til etableringen og driften af vandkulturhuset på havnen. Til dette prestigeprojekt er der afsat 127 mio. kr. til etablering og årligt 2,5 mio. kr. til drift.

Imens udsultes den folkelige kultur fortsat, såsom Internationalt Hus, der er blevet lukket, og Aktivitetshuset Badstuen, der må flytte til trangere kår, indskrænke aktiviteterne og lukke værksteder. Bibliotekerne er også ramt hårdt af nedskæringskniven.

Biblioteksområdet ”tilgodeses” dog i kommunalbudgettet med enkelte små forbedringer (såsom lidt flere penge til materialeindkøb), mens der ydes et ekstraordinært tilskud til Odense Bys Kunstfond. I et valgår skal det ikke hedde sig, at byrådets flertal er kulturfjendsk.

Erhvervslivets transportbehov har også forrang på bekostning af den kollektive trafik. Bybusdriften er forringet med færre afgange ikke mindst i aften- og nattetimerne og udvidelse af ”sommertiden”. Bybuschaufførernes arbejdsforhold forringes ligeså, mens privatbilismen er blevet fredet. Hvornår bybusserne endeligt privatiseres, er et åbent spørgsmål.

Energiforsyningen i Odense er netop blevet privatiseret. Elproduktionen er nu på svenske hænder. Mulighederne for at kontrollere energiforsyningen i Danmarks tredjestørste by og sikre indbyggerne billig energi er en saga blot. Odense kommune har solgt sine aktier i Elsam til firmaet Vattenfall, og endda til spotpris og med den klausul, at partierne bag salget i fællesskab skal bestemme over, hvad pengene skal bruges til.

Der er enighed om, at indtægten fra foræringen af elforsyningen til et multinationalt svensk selskab ikke skal bruges til at genoprette og udbygge den offentlige service i Odense. Pengene fra ”salget” skal udgøre en buffer og bruges til afbetaling af kommunal gæld. Derimod er der åbnet op for sluserne med hensyn til spekulation i den odenseanske elforsyning til skade for den brede befolkning.

‘Erhvervslivet’ har gyldne tider i Odense. Den brede befolkning betaler gildet.

Lad de rige betale!

Der er brug for et oprør mod den nedskæringspolitikpolitik, der føres.

Daginstitutionsområdet kan næsten kun magte at opbevare børnene, ikke sikre dem en stimulerende og lærerig pasning. Stadigt flere børn skal passes af stadigt færre pædagoger på stadigt ringere plads som følge af de årlige nedskæringer.

Skolerne er mere end nedslidte i Odense, lærernes forhold og undervisningen er blevet forringet, og det er ikke mindst de svagest stillede elever, der mærker følgerne. Modersmålsundervisning er ved at være fortid, specialundervisningen er barberet drastisk ned, lejrskoleophold og andre sociale formål er stærkt minimerede osv. Det er behov for en kraftig saltvandsindsprøjtning.

Ældreplejen nærmer sig en skandale. Hjemmehjælpen er skåret ind til benene. Den tid, der afsættes til de ældre, ikke mindst til rengøringshjælp, er barberet ned til mindre end det absolutte minimum. Den kollektive trafik har det stadig dårligere. Den folkelige kultur har det lige så elendigt.

At folk flygter fra den offentlige sektor i Odense kommune er ikke noget under. Arbejdsforholdene er utålelige. Man kan ikke yde befolkningen en ordentlig service. Arbejderklassen og de økonomisk svagest stille betaler prisen for forkælelsen af de rige.

Sammen må vi sige stop. Vi må forlange og kæmpe for, at der føres en anden politik. En politik, der sætter den brede befolknings ønsker for fremtiden i centrum. Som en god og billig børnepasning, en velfungerende folkeskole, der tilbyder de unge en ordentlig uddannelse, en værdig behandling af de ældre i Odense, en levende folkelig kultur og en veludbygget kollektiv trafik.

Pædagogerne, folkeskolelærerne, skoleeleverne, hjemmehjælperne, bybuschaufførerne, de ældre og befolkningen i øvrigt har ved flere lejligheder givet udtryk for deres utilfredshed med udviklingen, men indtil videre uden større held.

Der er behov for at samle kræfterne og styrke kampen for et andet og bedre Odense.

Netavisen 19. oktober 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne