Bag de tomme floskler 

Pressemeddelelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Bag regeringens tomme floskler og fine ord om innovation, uddannelse og viden ligger en sparedagsorden. En dagsorden, der skjult bag stort opslåede reformer og tom symbolpolitik, skaber enorme problemer for den enkelte uddannelsessøgende.

Skellet mellem, det billede regeringen forsøger at male af Danmark og den virkelighed vi som uddannelsessøgende møder i vores hverdag, er enormt. Og de første eksempler er allerede begyndt at vise sig: På den ene side taler regeringen om øget faglighed, men samtidig oplever vi en stor forøgelse af klassekvotienterne – nogen steder på helt op til 33 i en enkelt klasse. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, kræver fremtidssikring fra Bertel Haarder.

Uffe Lembo, formand for gymnasieleverne udtaler:

”Det er fint med mange store ord og flotte skåltaler, men for os som uddannelsessøgende er det virkeligheden, der tæller. Og når vi på den ene side hører politikere tale om øget faglighed og uddannelse for fremtiden, men på den anden side oplever voldsomme forringelser på vores uddannelse, så kan det ikke undgå at lyde falskt i vores ører. Vi kan ikke acceptere op til 33 elever i lokaler bygget til 24. Gymnasiereformens mulighed for at variere klassestørrelserne må aldrig blive et skalkeskjul for forringelser. Hvis uddannelsernes kvalitet skal forbedres må tendensen stoppe nu – det kræver politisk handlen.”

De sidste mange år har gymnasiernes økonomi været styret af amterne, og midlerne til det enkelte gymnasium har derfor været afhængige af kommune- og amtsaftalerne samt en regional prioritering. I en overgangsperiode inden gymnasierne bliver selvejende institutioner styres gymnasierne fra 2006 af staten – og ligger dermed under de kommende finanslovsforhandlinger. DGS kræver handling fra undervisningsministeren:

”De høje klassekvotienter er et resultat af de seneste års besparelser på gymnasierne, der igen er en konsekvens af kommune- og amtsaftalerne. Regeringen og amterne har ligget i skyttegravskrig om hvor ansvaret for de dårlige uddannelser lå uden at gøre noget ved problemet. Nu er ansvaret klart: Det er Folketingets. Hvis løfterne om bedre uddannelse skal være andet end tomme floskler må de følges af ressourcer til at gennemføre målsætningen. Bertel Haarder må vise sit format som undervisningsminister og give gymnasierne midler på finansloven til at sikre ordentlige rammer for undervisningen og lavere klassekvotienter. Ellers bliver gymnasiereformen undergravet.”

Netavisen 12. august 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne