Folkebevægelsen 2004 i Århus

Af Franz Krejbjerg
Kommunistisk Politik 22, 2004

Også i denne uge mødes EU-toppen, og der bliver plads til at drøfte Irak, Mellemøsten, Sudan og mange andre storpolitiske spørgsmål: krise, krig og olie. Og sikkert også, hvem der kommer til at sidde de næste fire år i Det Hvide Hus.
Folkebevægelsens landsmøde 2004 foregik langt væk fra disse problemstillinger, et sted i udkanten af Jylland, nærmere bestemt Århus.

Franz Krejbjerg på talerstolen på Folkebevægelsens landsmøde i Århus

Op til weekenden underskrev EU’s regeringsledere det endelige forslag til ny unionsforfatning. Ratifikationsprocessen blev herhjemme straks sat i gang af Anders Fogh, et “nationalt” kompromis mellem ja-sigerne skal på plads, så den kan indgå i opvarmningen til SF’s medlemsafstemning i december.
Hvornår den rigtige folkeafstemning kommer, står stadig fuldstændigt åbent, og der bliver gættet på, at det først bliver til foråret 2006, omtrent samtidig med den britiske.

Folkebevægelsen mod EU har forudset forfatningen siden ’72 og har igen og igen fortalt sandheden om stormagternes detaljerede unionsplaner. Afstemningen om forfatningen giver derfor Folkebevægelsen en særlig rolle som den organisation, der siger sandheden om den Europæiske Union og samtidig giver et klart svar på, hvad der skal ske, hvis man stemmer nej: Danmark skal træde ud af EU.

Mærkeligt nok vurderer et flertal af forretningsudvalgets medlemmer, at sandheden ikke rækker, hvis man skal vinde en afstemning. Og i forlængelse af de traditionelle ‘brede bevægelser’, der bliver opstartet ved hver folkeafstemning, er det denne gang organisationen Borgerinitiativet Ja til Europa – Nej til EU-forfatningen, der er det store dyr i åbenbaringen.
Hvordan det hænger sammen, står stadig lidt uklart, men landsmødet blev i hvert fald præsenteret for et handlingsprogram, der reelt gør Folkebevægelsen til primus motor i opstarten af ‘lokale brede komiteer’.

Hvad Folkebevægelsen selv skal lave, blev ikke drøftet. Også en bred ungdomsbevægelse vil blive forsøgt opstartet, og har allerede haft stiftende møde i Århus. SFU er indtil videre den væsentligste gruppering.
Valgtaktikken bliver altså lagt i et udvalg helt uden for Folkebevægelsen selv. Oven i købet et udvalg med den klare begrænsning, at de netop ikke vil fortælle hele historien om EU som sådan – og slet ikke vil give et svar på, hvad der skal ske, hvis der bliver stemt nej.

En sjov ting på landsmødet var debatmødet mellem Ole Krarup og Steen Gade. Det blev et udmærket billede på, at det er meget vanskeligt at komme op med nye temaer i EU-diskussionen. Selvom forfatningen skærper alle de eksisterende spørgsmål, er argumenterne fra alle lejre hørt før. For at vinde afstemningen handler det derfor om løbende at kritisere det allerede eksisterende EU, dets kurs mod superkolonimagten Europas Forenede Stater, dets dominerende stormagter og dansk følgagtighed – for den politik, de vedtagelser, som er vendt mod arbejderklassen og folkene.
Det handler altså om at skærpe modsætningerne.

Landsmødet fejrede behørigt, at det var lykkedes at genvinde pladsen i EU-parlamentet. Og det uden at stifte ny gæld (der skyldes stadig over en million for tidligere år). Positivt var det, at de lokale vurderinger fra valgkampen samstemmende angav, at EU-modstanderne øges i antal, men bare var blevet hjemme. Og dejligt var det også at se og høre, at de mange kandidater var blevet hærdet af at være i ilden. En god gruppe af dygtige og vidende debattører kan vise sig at blive et næsten lige så vigtigt resultat af valgkampen som sikringen af mandatet.

Netavisen 2. november 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne