Reformistiske gryderetter

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 2004

Tyske arbejdere i masseprotest

To et halvt år har netværket Fagligt Ansvar i dag brugt på at strikke et udkast sammen til et parlamentarisk program – kaldet Faglige krav til en anden politik – for den venstresocialdemokratiske bevægelse, der i sig rummer parolen om et “Arbejderflertal” på trods af, at det bevidst ikke er nævnt i grundlaget for den landsdækkende tillidsmandskonference i Odense Congresscenter lørdag den 28. august. Deltagelsesbilletten koster kr. 400, hvilket i sig selv nok skal tynde ud i rækkerne af aktive fra arbejdspladserne.

På de 2½ år har netværket opnået den sidegevinst, at de har fået LO-Storkøbenhavn & LO-Storbyerne i tale, hvilket Fagligt Ansvar har udtrykt som en værende af en stor værdi. Man kan fornemme, at vi er trådt ind i en ny epoke i klassekampen, hvor toppen i LO og forbundene og dermed forræderne er ved at blive snigløbet af de nedre kræfter.
Dette er ikke tilfældet.

Kræfterne bag Fagligt Ansvar følte sig kaldet, da de åbent borgerlige vandt sidste folketingsvalg i november 2001 efter et årti med socialdemokratiske nedskæringer, privatiseringer, krigsbevillinger og EU-forræderier kombineret med et indgreb i storkonflikten i 1998. I dette årti lå de venstresocialdemokratiske kræfter i dvale; men da valgresultatet faldt med julesneen i 2001, vågnede de til dåd.
– Nu er det på høje tid at diskutere politik på arbejdspladserne igen, gjaldede de ud over landet uden man var helt klar på, hvad de mente: Der var altid blevet diskuteret politik på arbejdspladserne.

Det skulle senere vise sig, at der skulle diskuteres, hvordan man får Socialdemokratiet tilbage ved roret:
“Den borgerlige regering er i gang med at nedbryde solidaritet og velfærd. Det er på tide med et alternativ. Denne konference vil formulere faglige krav til en anden politik.
Konferencen bliver startskuddet til en kampagne for at få fagbevægelsens medlemmer og det store flertal af den danske befolkning til at diskutere, hvilket samfund vi ønsker – og hvilken vej vi skal gå for at nå vores mål.”
Således lyder indgangsbønnen til konferencemobiliseringen.

“Godt to år med VK regeringen og Dansk Folkeparti ved magten har bragt Danmark på en kurs, der fører til afskaffelse af det danske velfærdssamfund. Danmark har mistet anseelse internationalt som et demokratisk land, der også tager hånd om de fattige i verden.
Den borgerlige regering har påbegyndt et opgør med den solidariske skattefinansierede samfundsmodel; et opgør, som indtil nu har ramt de ældre, børnefamilierne, de uddannelsessøgende, de ledige, de syge, flygtninge og indvandrere, og de beskæftigede gennem en forringelse af arbejdsmiljøet.”
Således lyder indgangen til den ni sider lange udtalelse, der foreligger på tillidsmandsmødet: Ud med V & K. Ind med arbejderpartierne, som er inviteret til – og anbefaler! – konferencen.

Socialdemokratiet og SF stiller med deres partiformænd, Mogens “kniv i ryggen” Lykketoft og Holger “og eks-kone si’r nej til union” Nielsen. Enhedslisten glimrer med sin arbejdsmarkedspolitiske ordfører Søren Søndergaard. De tre partiledere vil i Odense komme med deres bud på et alternativ til den nuværende regerings politik.

Disse tre ypperlige parlamentariske repræsentanter for de såkaldte arbejderpartier er tildelt taletid på konferencen, hvilket de menige fagligt aktive ikke er. De kan udtrykke deres holdninger i nogle dertil indrettede workshops inden frokost. Derefter vil konklusionen blive fremlagt af Anders Olesen, TIB, og selveste Peter Kay Mortensen, LO-Storkøbenhavn.

Der er ikke plads i denne kommentar til at gå dybt ned i selve grundlaget, der foreligger til vedtagelsen, hvilket Kommunistisk Politik i øvrigt i hele processen har behandlet; men det bør fastslås, at der ikke er noget nyt at hente. Det er et sandt grydeopkog fra hver af de tre partier, hvilket ikke vil bringe dem på kant med initiativet. Så er det en anden sag, hvorvidt den socialdemokratiske partiledelse med Lykketoft i spidsen mener, at det er opportunt at spille på en arbejderflertalsregering: Nej!

Fagbevægelsen har bakket op om konferencen – hvilket i sig selv indikerer, at den er tandløs – ved at reklamere for at hundredvis af faglige tillidsrepræsentanter og ansatte (!) deltager i konferencen:
De er nok tæt på sandheden. Det er en konference for den kongelige, socialdemokratiske, etablerede, reformistiske fagbevægelse.
800.000 mennesker i den erhvervsaktive alder, der står udenfor arbejdsmarkedet, er ikke repræsenteret.

Netavisen 27. august 2004