Regeringen har afskaffet fattigdommen i Danmark

Hokus pokus

Kommunistisk Politik 16, 2004

Regeringen har indført et nyt begreb – livsindkomst – som en ny metode til at beregne fattigdommen i Danmark. Begrebet livsindkomst er introduceret i en rapport, som regeringen har begået i juni måned. Den påstår, at der ikke er nogen reelt fattige mennesker i Danmark. Kun én promille af befolkningen tilhører lavindkomstgruppen i landet.

Rapporten kommer på baggrund af den megen debat om fattigdom i Danmark, rapporter om stadig flere, der roder i skraldespande for at finde til føden, debatten om de stadig flere, der må klare sig for de laveste ydelser, og om den hurtige polarisering i rige og fattige i det danske samfund.

Rapporten kan kun ses som et forsøg på at tilbagevise de fakta, der er fremlagt i utallige rapporter, avisartikler og sager hos de sociale myndigheder, der dokumenterer fattigdom, og et forsøg på at tilbagevise de aktuelle statistikker over den økonomiske polarisering i landet. Kendsgerningerne forsøges tilbagevist, ved at regeringens rapport bruger misvisende tal, ved at udelade store grupper af de fattigste i deres materialer og ikke mindst gennem at indføre begrebet livsindkomst, hvor fattigdommen ses over et helt liv.

Begrebet betyder, at den enkelte persons og husstands leveniveau og indtægt vurderes over et helt statistisk liv. Det sker ud fra devisen: Det gør ikke noget, at du sulter i de næste tyve år, for i hele dit livsforløb har du statistisk haft mulighed for at få tilstrækkeligt mad, eller som de religiøse siger det: Bryd dig ikke om helvedet på jorden, for du får steg i himlen.

Regeringen argumenterer på følgende måde:
“Indkomsterne over et helt liv er mere lige fordelt end indkomsterne i et enkelt år, og næsten ingen har livsindkomster under 50 pct. eller 60 pct. af median(livs)indkomsten. I Danmark havde ca. 4,2 pct. af befolkningen, eller omkring 225.000 personer, en årlig disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i 2002. Omkring 8,9 pct. af befolkningen, eller godt 470.000 personer, havde en disponibel indkomst under 60 pct. af medianindkomsten i 2002.

Indkomstmobiliteten i samfundet indebærer generelt, at indkomstforskellene opgjort på basis af anslåede livsindkomster er væsentligt mindre end de målte indkomstforskelle baseret på indkomsterne i et enkelt år. Det kan således groft anslås, at kun omkring 1 promille af befolkningen har en livsindkomst, der er mindre end 50 pct. af median(livs)indkomsten for hele befolkningen. Tilsvarende skønnes med betydelig usikkerhed, at godt ½ pct. af befolkningen har en livsindkomst under 60 pct. af median(livs)indkomsten for hele befolkningen.”

Hvad vil regeringen bruge livsindkomst-begrebet til? For det første ønsker den at skjule den hurtigt tiltagende fattigdom. Men det skal også skjules, at polariseringen mellem de allerrigeste og den brede befolkning hurtigt tager til. Men en væsentlig grund til at se den enkeltes sociale status over et spænd på et helt liv er, at regeringen på den måde kan argumentere for yderligere nedskæringer på en række områder. Der er jo allerede lagt op til indgreb mod blandt andet efterlønnen og folkepensionen, og andre områder står for skud. Således er der tale om, at SU’en til de studerende skal holde for, ved at en del af denne for fremtiden ydes som lån, der skal betales tilbage til staten.

60 ud af 100 danskere tilhører lavindkomstgruppen. 470.000 danskere er ifølge EU’s definitioner i lavindkomstgruppen. Det betyder, at man har en indkomst på under 88.400 om året efter skat. Har man en indkomst på mellem 73.700 og 88.400, er man ifølge regeringen ikke socialt udsat og således heller ikke fattig.

I rapporten formuleres det således:
“I 2002 havde omkring 225.000 personer, svarende til ca. 4,2 pct. af befolkningen, en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen, mens godt 470.000 personer, svarende til ca. 8,9 pct. af befolkningen, havde indkomster under 60 pct. af medianindkomsten.”

73.700 kr. om året svarer til 6.142 kr. pr. md. til bolig, faste udgifter og mad, og 88.400 kr. om året svarer til 7.367 kr. pr. md. Tallene er beregnet ud fra indkomsterne for et par med to børn. Studerende under 25 år og visse andre grupper er udelukket at regeringens undersøgelser, som også af denne grund er ret misvisende.

Sammenligner vi regeringens tal for fattigdom med Rådet for Socialt Udsattes tal, ser vi, at hvor regeringen mener, at mellem 6.142 og 7.367 kr. pr. md. er nok til at opretholde en anstændig tilværelse, mener Rådet, at der skal minimum 10.000 kr. pr. md. til, for at en familie med to børn kan leve en socialt tilfredsstillende tilværelse uden at ryge under en fattigdomsgrænse.

Fakta om fattigdom i Danmark:

Det sociale skel mellem rige og fattige øges kraftigt

En femtedel af lavindkomstgruppen i landet har gennem de sidste 10 år fået 9.400 mere i løn, mens en femtedel, de højestlønnede, har fået 58.800 kr. mere i løn, altså 49.000 mere end de fattigste. Det fremgår af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra januar. Hvad angår formuefordeling, så har den højtlønnede gruppe forøget sin formue med 250.000 kr. siden 1991, mens den lavtlønnede femtedel har måtte se sin bankkonto skrumpe ind og gælden vokse.
Med hensyn til pensionisterne har den rigeste femtedel forøget den disponible indkomsten med 45.000 kr. til 193.000 kr. pr. år , mens den fattigste femtedel har fået 18.000 mere og nu i gennemsnit får 64.500 pr. år, og således 131.500 mindre end den rigeste femtedel. 14 % af de rigeste pensionister har en formue på mere end fire millioner.

Mange danskere forgældede

Danskerne er blandt de suverænt mest forgældede i Europa. Det skriver Dagbladet Børsen. Danske familiers gæld er steget fra 150 procent af indkomsten i 1996 til 200 procent i 2003. Til sammenligning er gælden pr. familie i EU steget fra 90 procent i 1990 til 115 procent i 2004.
Den høje gældsætning foregår udpræget hos dem med mellemindkomster og lavere indkomster. De allerrigeste forøger tværtimod deres formuer.

Danskernes høje gældsætning gør familierne meget mere sårbare for ændringer i deres livssituation. Således kan arbejdsløshed, sygdom, og skilsmisse, ligesom konjunkturerne på finansmarkederne, prisen på olie, rentens stigning og andre udefra kommende omstændigheder være stenen, der vælter læsset.

Netavisen 25. august 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne