Kommunalreform på skinner

Kommunalreformen med de fem regioner er nu sat på skinner. Det skete med aftalen mellem regeringen og DF den 24. juni

Kommunistisk Politik 14, 2004

Strukturreformen får kæmpe betydning for befolkningens velfærd. UnderDanmark må igen holde for, mens de rige bliver rigere.

DRs oversigtskort over de fem nye regioner med de planlagte ‘regionshovedstæder’

Strukturreformen er vendt mod det store flertal af befolkningen til fordel for de rige. Den har derfor ingen folkelig opbakning, hvorfor der ikke været nogen reel demokratisk beslutningsproces eller folkelig debat. Og derfor har hele debatten og beslutningsprocessen været ført i regeringskorridorerne, i de lukkede cirkler på rådhusene og af pressen.

Selv om kommunalreformen ikke er godkendt af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, er der næsten fuld enighed mellem disse partier og regeringen om målene og hensigterne med reformen.

Den meget opreklamerede kritik og uenighed mellem parterne har mest været røgslør for at dække over det fælles komplot mod menigmand i Danmark. Også SF kører med på regionsvognen med kritiske bemærkninger. De reelle uenigheder, der har været mellem partierne, har baseret sig på fortsat at sikre sig poster og højtbetalte embeder i den ny struktur.

Det overordnede mål med reformen er at skabe bedre forhold for det private initiativ, erhvervslivet, de kapitalistiske monopoler. Kun ved at se kommunalreformen som klassepolitik er der logik i reformen.

Reformen tilgodeser nogle vigtige elementer i regeringens og kapitalistklassens kamp mod den brede danske befolkning og UnderDanmark:

– Øget privatisering og udlicitering direkte og ved at skabe større marked for privat initiativ.

– Direkte regeringsstyring og kontrol med statens udgifter.

– Drastisk mindskning af udgifterne til sygehusvæsenet, blandt andet gennem nedlæggelser.

– Mindskning af udgifterne til omsorg og genoptræning af de syge.

– Et stort skridt mod monopolernes regionsplaner for EU.

– Lettere inddrivelse af skat fra de små i samfundet, medens erhvervslivet lades i fred.

– Bedre vilkår for byråd i ægte sort.

– Styring af ungdomsuddannelserne og universiteterne ud fra kapitalens behov.

– Systematisk styrkelse af private hjælpeorganisationer for almisser til de allerfattigste.

– Nedregulering af bloktilskuddene til kommunerne og dermed servicen.

Øget privatisering og udlicitering

Det har været svært at privatisere og udlicitere offentlige opgaver. Det har den forrige SR-regering såvel som den nuværende VK-regering måttet sande. For hvis de private kapitalister ikke kan opnå en gennemsnitlig profit ved overtagelse af opgaverne, investerer de deres penge på andre områder.

At fritvalgs-ordningen i kommunerne ikke kom til at fungere, skyldtes, at ingen private fandt det attraktivt nok at konkurrere med kommunerne om pleje- og rengøringsopgaverne. Fritvalgs-ordningen er den ordning, hvor pensionisterne kan vælge mellem offentlig eller privat hjemmehjælp og pleje.

Men også tungere opgaver som ligning og inkassovirksomhed har været udliciteret eller privatiseret. Nogle af de virksomheder, der havde troet, at de kunne spinde guld på opgaverne, har måttet give op igen, da det viste sig, at profitterne ikke stod mål med forventningerne.

Derfor skal et profitabelt marked skabes politisk. I regeringskontorerne har man nu erkendt, at der skal politiske initiativer til for at skabe et profitabelt marked for de private investorer. Med storkommunerne og regionerne skabes der et så stort marked, at det kan sikre tilstrækkeligt høje profitter, så det private erhvervsliv vil spille med. Regeringen har her rådført sig med ISS og Group 4 Falck for at få en ide om, hvor store markederne skal være, for at det kan blive profitabelt.

En af regionernes opgaver er at sikre den kollektive trafik inden for busdrift og nærbaner. Her er det oplagt, at stort er godt, når der skal tjenes mange penge. Formanden for strukturkommissionen Erik Bonnerup udtalte i 2003:
“Det kan være nemmere for større offentlige enheder at udlicitere opgaver, fordi større enheder alt andet lige bedre kan koncentrere sig om arbejdet med sende opgaver i udbud.”

Venstres politiske ordfører Jens Rohde har udtalt:
“Målet med reformen er ikke udlicitering i sig selv, men jeg her en klar forventning om, at når de nye kommuner får mere muskelkraft og større kundeunderlag, så vil nogle virksomheder begynde at se en mulighed for at drive forretning.”

På Sjælland har regeringen på forhånd besluttet, at der kun skal være ét busselskab. Det giver også mulighed for store rationaliseringer med mulighed for nedlæggelser af ruter. Heller ikke her er det brugernes behov, der står i centrum. Men også i de øvrige tre regioner gør noget lignende sig gældende.

De fem regioner skal oprette vækstfora, som skal fremme regionens erhvervsliv. Blandt andet er der en stor uløst opgave med privatisering af offentlige institutioner eller dele deraf. Ydermere bliver der en række opgaver, som de private firmaer kan byde på, når pleje og genoptræning udelukkende bliver pålagt de nye kommuner. Også hele jobformidlingen kan der bydes på.

Centralistisk styring af statens udgifter

Regeringen vil styre statens udgifter mere direkte. Dette skal blandt andet ske gennem statslig monopol på skatteinddrivelse. Dernæst får de fem regioner og kommunerne hver en fast sum penge, som de må klare sig med. Det bliver et internt mellemværende mellem kommunerne og deres regionsenhed at udligne forskellige udgifter. Således skal kommunerne overføre dele af skatteborgernes penge til regionerne gennem såkaldte bidragsbetalinger.

Reformen et skridt mod EU-struktur

I Maastricht-traktaten blev der defineret et forbillede for EU’s kommende regioner. EU’s ideelle region skal have en størrelse, så den bliver økonomisk funktionel og rentabel. Man anslog en regionsstørrelse på 2 – 3½ millioner indbyggere som en god størrelse.

Nogle af os husker også stadig, da politikerne i EU luftede tankerne om Region Slesvig, som skulle indbefatte Sønderjylland, og planerne om at smelte Storkøbenhavn sammen med dele af Sverige. Set i dette lys har den danske regering gjort sit bedste for at gå et stort skridt hen imod EU’s ideelle regionsstruktur.

Sygehusene skal centraliseres og slankes

De nye regioner skal have ansvaret for sygehusdriften, men under stram økonomisk overvågning og kontrol af staten. Der venter omfattende sygehuslukninger og centralisering ved bygning af mastodont-sygehuse. Amtsrådene har kigget i glaskuglen og forudset denne udvikling. For i de fleste amter er denne udvikling allerede på vej.

Således er der i Århus amt de seneste år nedlagt en række sygehuse. I Århus kommune er der stadig tre sygehuse, hvoraf det ene er under afvikling, men der er planer om at lukke alle tre og lave et regionalt kæmpesygehus for den kommende Region Midtjylland.

Kommunerne skal presse de syge

Kommunerne vil blive belønnet efter, hvor få patienter de sender til indlæggelse, og hvor hurtigt de kan få de syge udskrevet igen. Desto færre indlæggelser og hurtigere udskrivning, jo flere penge til kommunerne.

Sygesikringens Forhandlingsudvalg skal lægge normerne for sygehus- og behandlingsområdet. I udvalget sidder blandt andre kommunerne sammen med repræsentanter for regionerne, sygehusledelsen og de praktiserende læger. Således skal antal indlæggelser og kriterierne for indlæggelser besluttes her for at sikre regeringens bestræbelser på at spare på de syge. I forhandlingsudvalget skal et tættere samarbejde mellem regering, amter, kommuner og ikke mindst de praktiserende læger sikre, at besparelserne bliver ført ud i livet.

Det tættere samarbejde mellem den praktiserende læge og kommunen skal regulere, hvem og hvor mange patienter der skal indlægges, hvem der skal genoptrænes eller blot kan spises af med den stadigere ringere forsorg i kommunerne. Samarbejdet skal også regulere antallet af folk, der kan få sygedagpenge, hvornår de reelt er syge, eller om de blot skal have en pille.

Se også

Noter til strukturreformen

Utryghed ved strukturreformen
Faglig kommentar, Kommunistisk Politik 14, 2004

Kommunalreformen betyder færre arbejdspladser

AF bliver til Jobcenter

Netavisen 30. juni 2004