Efterlønspuklen er en falsk trussel

Stadig flere vælger efterlønnen fra, viser nye tal fra landets a-kasser.
Det viser en ny rapport fra arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke, der samtidigt fastslår, at efterlønsordningen uberettiget er blevet gjort til en syndebuk i forbindelse med den såkaldte ældrebyrde: Antallet af efterlønsmodtagere vil falde drastisk fra 180.000 til 120.000 i år 2020.

Det skyldes flere ting:
– Færre tilmelder sig ordningen.
– Flere ældre har store pensionsordninger, hvorfor efterløn ikke er så attraktiv.
– Antallet af ufaglærte, som er hovedparten af “brugerne”, falder.

Undersøgelsen punkterer dermed klart regeringens økonomers påstand om, at udgifterne til efterløn fortsat er stigende og efterlader resten af samfundet i en “gældssituation”.

På baggrund af rapporten “Efterløn – myter og realiteter” udtaler formanden for AK-Samvirke Morten Kaspersen:
– Det er urimeligt at gøre efterlønnen til syndebuk. Myterne holder simpelthen ikke vand. For det første har folk selv betalt til ordningen. Det vil sige, at den i stort omfang er selvfinansieret. For det andet er 40 pct. af de 60-årige, der går på efterløn, langtidsledige, hvorfor de ikke bliver trukket ud af arbejdsmarkedet, som det hævdes.

Rapporten peger samtidigt på, at Danmark har den fjerdehøjeste tilbagetrækningsalder i EU, nemlig på 61,6 år. Gennemsnittet ligger i EU på 60,4 år.

Morten Kaspersen sætter fingeren på yderst øm tå for alle politikere, der ønsker at afskaffe eller reducere efterlønsordningen, idet han peger på, at de ældre bliver sorteret fra arbejdsmarkedet:
– At afskaffe efterlønnen er ingen løsning. Til gengæld skal de ældre nok blive på arbejdsmarkedet, hvis der ellers er efterspørgsel efter dem.

Se også:

Velfærdskommissionen bekender kulør
KP12, 2004

‘Strukturreform’: 30.000 offentlige stillinger bortrationaliseres årligt
KP12, 2004

Laveste beskæftigelse i industrien siden anden verdenskrig
Netavisen 02.06.2004

Løgnen er kapitalens redskab
KP16, 2003

Netavisen 2. juni 2004